Mandlig sterilisation
Baggrund
Enhver myndig mand, som er fyldt 18 år og med fast bopæl i Danmark, kan lade sig sterilisere. Mænd i alderen 18-25 år skal dog have en refleksionsperiode på 6 måneder, før indgrebet må foretages.
Forløb i almen praksis
Enhver myndig mand, som er fyldt 18 år og med fast bopæl i Danmark, kan lade sig sterilisere. Mænd i alderen 18-25 år skal dog have en refleksionsperiode på 6 måneder, før indgrebet må foretages.
Pågældende henvises direkte fra egen læge til Urologisk Afdeling i Aalborg, som i f.t. sterilisation har hele Region Nordjylland som optageområde.
I forbindelse med henvisningen informerer henvisende læge om indgrebets beskaffenhed og risici samt om, at indgrebet ikke altid er effektivt, og at gendannelse ved operation er vanskeligt.
Herefter underskrives ’Anmodning om sterilisation’ (Blanket S), som bekræfter ønsket om sterilisation og modtagelsen af ovenstående informationer.
Blanket S skal underskrives og vedhæftes henvisningen elektronisk (indscannet), ellers godtages de ikke længere. Papirversionen af Blanket S bliver ofte glemt, og afdelingen foretager ikke indgrebet ved glemt/manglende Blanket S.
Henvisning
Henvisningen bør indeholde:
- Relevant anamnese, inklusiv eventuel refleksionsperiode
- Patientens telefonnummer
- Blanket S vedhæftet elektronisk med underskrift fra patient og egen læge
Forløb på Urologisk Afdeling
Patienten blive indkaldt direkte til operation. Alle operationer i offentligt regi er flyttet til Thisted.
Sammen med indkaldelsen får patienten tilsendt skriftligt materiale om indgrebet, herunder anbefaling om smertestillende samt øvrige forholdsregler (rolig-regime).
Efter operationen vil opererende afdeling arrangere opfølgende spermatest og afslutningsvis svar på denne – henvisende læge er ikke involveret i dette.
Oplysninger om modtagende afdelinger
Aalborg Universitetshospital - 8001339 Alb Ambulatorieområde for Nyre- og Urinvejskirurgi, lokationsnummer 5790000190355
Links
Sterilisering, mand på Lægehåndbogen
ICPC
Følg linket for at se forløbsbeskrivelser, artikler i Lægehåndbogen og sundhedstilbud med samme ICPC-kodning:
Indholdsansvarlige
Cheflæge Peter Zepernick, Urologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital og urologisk praksiskonsulent Regitze Brix Danielsen.
NB.
Nord-KAPs forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.