UTH i fodterapipraksis, 2
Patientsikkerhed og brug af pincet
Følgende artikel omhandler en hændelse, hvor en patient pådrog sig en læsion på en tå efter brug af pincet.
Case
Patienten kom til fodpleje. Han er nyretransplanteret, er i prednisonbehandlig, og har dårligt blodomløb. Der sidder lidt hård og løs hud i lat neglefalsen på ve hallux. Det fjerner jeg med min kniv, og vil lige tage det sidste med min pincet. Kommer derved til at lave en læsion.
Da patienten er nyretransplanteret, får prednison og har et dårligt blodomløb, vil der være en længere helingsproces og større risiko for, at der opstår infektion, Har derfor henvist patienten til lægen.
Læring
Ikke bruge pincet til at rykke huden af, men beskære det hud der sidder løst.
Bruge det lille negleblad i stedet eller bruge saks og klippe hud af.
Vær altid særligt opmærksom på risikopatienter.
UTH teamet takker for rapportering af denne utilsigtede hændelse. Læring fra hændelsen gives hermed videre.
Utilsigtede hændelser samt eventuelle forslag til forebyggelse heraf kan indsendes via www.dpsd.dk
På forhånd tak for jeres input.
Koordinator for patientsikkerhed på specialyderområdet, Marianne Kongsgaard m.kongsgaard@rn.dk
og regional risikomanager, Mette Hundsholt, m.hundsholt@rn.dk, udviklingskonsulent