UTH i fysioterapipraksis 1
Patientsikkerhed og træning på tæppeflise
Følgende artikel omhandler en hændelse, hvor en patient under baglæns hop på en tæppeflise falder bagover og brækker det ene håndled.
Case
Patienten træner på knæhold. Vi har 15 min tidligere trænet balance. I situationen træner patienten stående på en tæppeflise. Patienten skal med et let hoppe trække tæppeflisen baglæns. Hopper udenfor tæppeflisen og falder baglæns. I den forbindelse tager hun fra med begge hænder og pådrager sig en håndledsfraktur. I situationen ligger hun lige lidt på gulvet og sunder sig efter faldet. Patienten oplyser at hun er okay, og at det blot er ømhed efter faldet. Jeg ser på hånden. Patienten bevæger hånden fint, men kan ikke tage vægtbæring. Jeg henter is og patienten lejres på gulvet. Efter knæholdet får jeg min kollega til at kigge med på hånden. Han undersøger samt scanner håndleddet. Vi ser umiddelbar ingen fraktur. Patienten får en elastisk kompressions forbinding på. Pt. har selv i den efterfølgende uge kontaktet læge og fået foretaget et rtg. Patienten har pådraget sig en håndledsfraktur. Det er forventeligt at den heler op, og at patienten får fuld førlighed i hånden igen. Der er aldrig fuld garanti efter brud, så det kan i værste fald få konsekvenser for patienten, at hendes venstre håndled ikke bliver 100 procent optimalt.
Læring
Opmærksomhed på brug af tæppefliser til ældre kvinder og på, om det er nødvendigt for effekten at gå baglæns på flisen. Et andet opmærksomhedspunkt er brug af sko på flisen. Der kan være yderligere fare ved at brug fodtøj på en tæppeflise, idet der opstår øget friktion, hvis skoen rammer blot lidt uden for flisen.