UTH i fysioterapipraksis 7
Patientsikkerhed og løbebånd
Følgende artikel omhandler en hændelse, hvor patienten falder bagover på løbebånd fordi tempoet er for højt
Case.
En patient er færdig med sin træning hos fysioterapeuten og går selv ind i træningslokalet, hvor patienten er vant til at træne. Hun vil gerne gå en tur på løbebåndet, hvilket hun er vant til selv at klare. Imidlertid har den der brugte løbebåndet før hende løbet i højt tempo og har glemt at tage sikkerhedslinen ud af maskinen så den nulstilles. Da patienten trykker start, starter løbebåndet i al for højt tempo for patienten, og hun falder bagud på båndet.
Patienten blev umiddelbart forskrækket, men slog sig ikke og kunne rejse sig uden problemer, men under opsyn. Kørte selv hjem fra klinikken og fik ingen skader/mén.
Læring
Opmærksomhed på skiltning ved løbebåndet, hvor det tydeligt fremgår, at sikkerhedslinen altid skal trækkes ud efter brug, så båndet er nulstillet til den efterfølgende bruger.