UTH i fysioterapipraksis 11
Patientsikkerhed og fald i forbindelse med balancetræning.
Følgende artikel omhandler en hændelse hvor en patient under balancetræning falder ned og til siden af en yogabold under forsøg på at gribe en ærtepose. Der skete ingen skade.
Case
Til holdtræning falder patienten af en af yogaboldene, da han vil gribe en ærtepose, der bliver kastede til ham. Han var siddende på yogabolden, da han faldt ud til siden. Der var sat en stol ved siden af ham, som han kunne støtte på, men den blev revet med ned i faldet. Han angiver ikke smerter eller andet ubehag efter faldet. Ingen gener kun muligvis blåt mærke senere.
Læring
Rapportør meddeler, at alle forholdsregler var taget, men at patienten overvurderede egen evne.
Der skal opmærksomhed på patientens generelle balanceevne og på patientens mestring af opgaven med henblik på at ramme det korrekte træningsniveau.