UTH i fysioterapipraksis 16
Patientsikkerhed og fald fra briks.
Følgende artikel omhandler en hændelse hvor en patient falder/glider på gulvet i forbindelse med, at lyset i behandlerrummet fejlagtigt slukkes. Der skete ingen skade.
Case
Klinikassistenten kommer til at slukke lyset i et behandlerrum, hvor der er en patient. I samme øjeblik siger terapeuten til patienten, at hun må stå ned af behandlerbriksen. I det hun står ned er der mørkt i rummet. Patienten bliver forskrækket og falder/glider ned på bagdelen på gulvet. Hændelsen har ikke haft nogen konsekvens for patienten. Hun blev selvfølgelig forskrækket i øjeblikket, men har ingen gener.
Læring
Hændelsen sker fordi klinikassistenten er delvist sygemeldt med en brækket fod og går derfor med krykker. Den ene krykke ramte lyskontakten, da en pose med skrald skulle flyttes. Hændelsen må karakteriseres ved et hændeligt uheld. Opmærksomhed på, hvilke opgaver en delvis sygemeldt medarbejder kan have.