Hvad er vigtigt for patienter i almen praksis og fysioterapipraksis?

Patientsikkerhedsteamet har foretaget et kvalitativt studie af, hvad der er vigtigt for patienter, der kommer i almen praksis og hos fysioterapeut. Projektet er foretaget i regi af ”Hvad er vigtigt for dig?”-dagen faciliteret af Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Læs mere om ”Hvad er vigtigt for dig?-”dagen her.

Projektet bygger på fire fokusgruppeinterviews med deltagere med enten kronisk sygdom eller muskuloskeletale lidelser.

De ting, som informanterne overordnet giver udtryk for, er vigtigt for dem er typisk inkluderet i en normal hverdag. Således er det vigtigt for dem, at kunne klare sig selv, at være sammen med familie og venner, have ferie, hobby og fritidsaktiviteter samt at kunne gå på arbejde.

For at kunne have en normal hverdag er det vigtigt for dem at mestre sin sygdom ved at opretholde sin helbredstilstand. I forlængelse af det nævner de træning og søvn som væsentlige elementer og samtidig have en positiv indstilling til livet.

I forbindelse med mestringen af sygdommen er informanternes relation til sundhedsbehandleren vigtig. Informanterne er inde på det væsentlige i behovet for at have tillid til deres sundhedsbehandler. Udover informanternes konkrete udsagn om dette, er det interessant at iagttage nogle informanters brug af sundhedsbehandlerens fornavn uden øvrige behov for at introducere, hvem der er bag navnet eller hvilken funktion de har.

I selve behandlingen er det vigtigt for informanterne, at sundhedsbehandlerne kender sine egne faglige begrænsninger og henviser til kollegaer eller relevante sundhedsaktører, såfremt en problemstilling falder udenfor sundhedsbehandlerens kompetencer.

Sundhedsbehandlerens forvaltning af systemets begrænsninger vedrørende eksempelvis vederlagsfri fysioterapi og fleksibiliteten i behandlingen kan opfattes som både muligheder og begrænsninger af informanterne, hvilket har indflydelse på informanternes relation til sundhedsbehandleren. I det ene fokusgruppeinterview drøftede informanterne, at det er vigtigt, at sundhedsbehandleren kommunikerer regler, som sætter begrænsninger for deres behandling.

Især i fokusgruppeinterviewene afholdt i almen praksis gav informanterne udtryk for, at tilgængeligheden til praksis er vigtigt. Tilgængeligheden rummer betydningen af, at der er en praktiserende læge i området og dels mulighederne for transporten frem og tilbage til sundhedsbehandleren samt digitale muligheder for kommunikation og vejledning fra sundhedsbehandleren.

For informanterne i fysioterapipraksis havde træning og sociale relationer i træningslokalet et væsentligt større fokus end hos informanter i almen praksis.

Læs hele rapporten her samt bilag til rapporten her.