Spring til indhold

Søvnløshed

Basislisten - lægemiddelanbefalinger i Region Sjælland

Lægemiddelvalg   

  • Non-farmakologiske og søvnhygiejniske tiltag
  • Zolpidem eller zopiclon (hypnotika/benzodiazepinlignende midler)  

Kommentarer

Non-farmakologisk
Søvnløshed skal kun behandles med lægemidler, når patienten er alvorligt belastet heraf, og søvnhygiejniske tiltag ikke har haft tilstrækkelig effekt [1,2]. 

Farmakologisk
Zolpidem eller zopiclon kan anvendes til kortvarig behandling af alvorlige søvnproblemer [1,2]. Behandlingsvarigheden bør ikke overskride 1-2 uger pga. risikoen for bivirkninger, toleransudvikling og afhængighed [1,2]. De foretrækkes pga. kort halveringstid [1,2]. Halveringstiden er for zolpidem to-tre timer og for zopiclon ca. fem timer [2,3,4].  
Zopiclon er billigst og anvendes ved gennemsovningsbesvær eller overfladisk søvn. Mens zolpidem anvendes ved indsovningsbesvær. 


Behandling af ældre bør i særlig grad begrænses pga. øget følsomhed overfor stofferne, øget risiko for fald, kognitive bivirkninger og forvirring [1,2]. Hvis behandling af ældre er nødvendig, behandles med halv dosis [3,4]. 

Reduceret forbrug af zolpidem eller zopiclon bør ikke i stedet føre til behandling af søvnløshed med andre stoffer.

Melatonin 2 mg depottabletter (Cirdadin®/ Mecastrin®) har vist moderat effekt ved korttidsbehandling af personer over 55 år. Det kan forsøges ved søvnløshed betinget af døgnrytmeforstyrrelser. Vær opmærksom på risiko for øget forekomst af faldtraumer [2,5]. 

Promethazin (Phenergan®) er godkendt til søvnløshed og kan forsøges i en kort periode. Vær opmærksom på toleransudvikling og risiko for misbrugspotentiale. Endvidere har promethazin væsentlige antikolinerge bivirkninger samt en halveringstid på op til fjorten timer, hvorfor der kan være øget risiko for fald og kognitive bivirkninger hos ældre [2,6]. 

Quetiapin til søvnløshed anbefales ikke pga. bivirkningsprofilen medmindre der samtidig er en underliggende psykiatrisk lidelse. Anvendelse i forbindelse med søvnproblemer er off-label [2].

Mirtazapins sederende effekt kan udnyttes til patienter med depression og samtidig søvnløshed [2]. 
Anvendelse af mirtazapin i lave doser mod søvnløshed er off-label. Der er risiko for vægtøgning, men det kan være en fordel til nogle patientgrupper. 

Særlig forhold
Der gælder særlige forholdsregler ved ordination af benzodiazepinlignende stoffer. Læs mere i Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler.
Forholdsreglerne for kørekortrestriktioner ses i Vejledning om helbredskrav til kørekort. 

Seponering
Ved kortvarig behandling med benzodiazepinlignende stoffer (almindeligvis 1-2 uger og højst 4 uger) seponeres over få dage [7]. Ved brat ophør af længerevarende behandling er der risiko for abstinenser. Seponeringen bør derfor ske ved langsom nedtrapning (ca. 10-20 % hver anden uge) og være individuel tilrettelagt [7,8]. Brug eventuelt en tabletdeler eller medicin-fri-dage [7].
Ved seponeringssymptomer aftrappes langsommere, især sidst i forløbet [7].

Links

Referencer

  1. Sundhedsstyrelsen, 2019:
    Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler
  2. Sundhedsstyrelsen, 2018:
    Rationel Farmakoterapi nr. 8. Håndtering af insomni hos voksne i almen praksis
  3. Lægemiddelstyrelsen, 2022:
    Produktresume Stilnoct
  4. Lægemiddelstyrelsen, 2023:
    Produktresume Imovane
  5. Lægemiddelstyrelsen, 2022:
    Produktresume Mecastrin
  6. Lægemiddelstyrelsen, 2023:
    Produktresume Phenergan  
  7. Sundhedsstyrelsen,2023:
    Seponeringslisten 2024 
  8. Sundhedsstyrelsen, 2020:
    Rationel Farmakoterapi nr. 9. Aftrapning af benzodiazepiner

Pristjek: 03-07-2024

Opdateret