Atrieflimmer og atrieflagren
Nøglebudskaber
- Mistænk atrieflimmer ved uregelmæssig puls
- Typiske symptomer er også: dyspnø, hjertebanken, træthed og svimmelhed
- EKG ved mindste mistanke om AFLI bør udføres, da opsporing er vigtig.
- Tidlig behandling er afgørende for at mindske risiko for slagtilfælde og forbedre patientens livskvalitet.
- Rytmekontrol, frekvenskontrol og antikoagulation er centrale i behandlingen.
Forløb i Almen praksis
Udredning:
- Anamnese: Symptomer, varighed, udløsende faktorer, tidligere tromboemboliske episoder, underliggende sygdomme
- Objektiv us: EKG, BT, stetoskopi
- Paraklinik, ved ikke akut indlæggelse; Hgb, leukocytter, HbA1c, TSH, CRP, kreatinin, elektrolytter, kolesterol, ALAT
Risikostratificering
Brug CHA2DS2-VASc score (se tabel 1) til at vurdere tromboembolisk risiko:
- Score ≥2 (mænd) eller ≥3 (kvinder): Antikoagulationsbehandling (AK) indiceret
- Score 1 (mænd) eller 2 (kvinder): Overvej AK
- Score 0 (mænd) eller 1 (kvinder): Ingen AK
Vurder blødningsrisiko vha. HAS-BLED score før opstart af AK (tabel 2).
Se Tabel 1 og 2 for risikoscores nederst på siden under Tabeller.
For yderligere info, se guidelines fra Dansk Kardiologisk Selskab - www.cardio.dk/af
Henvisning
Henvisning skal indeholde: anamnesen, og evt. objektive us og paraklinik
Akut indlæggelse
- Patienter (ptt) med 1. gangs tilfælde af atrieflimren (AF) af under 48 timers varighed eller AF med betydelige symptomer tydende på hæmodynamisk påvirkning og/eller takycardi (frekvens > 100/min i hvile).
- Akut indlæggelse sker mhp. konvertering (oftest: DC) uden forudgående antikoagulations (AK) -behandling.
- Patienter med symptomatisk atrieflagren med påskønnet frekvens ( >120 i hvile)
Ved første episode med dokumenteret atrieflimren anbefales henvisning til hjertespecialist/hjertemedicinsk afdeling
- For diagnostisk afklaring obs. underliggende hjertesygdom (ekkokardiografi).
- Afklaring af bedste behandlingsstrategi.
- Ved betydelige symptomer ofte akut henvisning til nærmeste akutafdeling
- Hvis patienten ikke er akut indlæggelseskrævende bør AK behandling opstartes med enten NOAK eller VKA hvis CHADS-VaSC >1.
Patienten henvises til ambulant kardiologisk vurdering via henvisningsenheden
Ved recidivanfald hos patient som tidligere er udredt
- Ved hurtig hjertefrekvens og betydelige symptomer overvejes akut henvisning.
- Ved beskedne symptomer afventes spontant omslag (som ofte sker i løbet af første døgn).
- Hvis langsom hjertefrekvens med og uden symptomer, overvej overmedicinering eller totalt A-V blok. Konf. med kardiolog
Forløb på sygehus/specialist
Behandlingsmuligheder generelt
- Identificer og behandl udløsende årsager
- AK-behandling jf. risikostratificering. Foretrukne: NOAK (apixaban, rivaroxaban, edoxaban, dabigatran). Alternativ: Warfarin.
- Frekvensregulering: Betablokker, non-dihydropyridin Ca-antagonist. Mål: Hvile-HR 60-90.
- Rytmekontrol hos udvalgte: Antiarytmika, ablation.
Rytmekontrol – to muligheder
- Lungeveneisolation (ablation) - førstevalg ved symptomatisk paroksystisk AFLI
- Antiarytmika:
- Klasse 1C (kombineres med betablokker/Ca-antagonist/digoxin):
- Flecainid (1. valg) - kræver 48t indlæggelse ved opstart
- Propafenon - kræver 48t indlæggelse ved opstart
- Klasse 3:
- Amiodaron - mest potent, kan startes ambulant ≤ 800 mg/dag
- Dronedaron - kan startes ambulant, kræver forudgående forsøg med klasse 1C
- Klasse 1C (kombineres med betablokker/Ca-antagonist/digoxin):
Kontraindikationer for klasse 1C: Iskæmisk hjertesygdom - Nedsat LVEF <50% - LV-hypertrofi >14 mm - Grenblok.
AK-behandling ved Operation
Pausering og eventuel bridging håndteres af opererende læge i samråd med specialist.
Kateterbaseret Aurikellukning
Indikationer: Alvorlige blødninger under AK-behandling - Høj blødningsrisiko - Tromboemboli trods sufficient AK-behandling. Kræver vurdering ved kardiologisk specialist.
Behandlingsstrategi
- Find og behandl årsag
- Forebyg embolier (AK-behandling)
- Frekvenskontrol (undgå takykardi-induceret hjertesvigt)
- Modificerbare risikofaktorer
- Vurder rytmekontrol (ablation/antiarytmika)
Forløb i kontrolfasen – Almen praksis
Det anbefales at udføre en årskontrol på ptt med permanent AF. I forbindelse med årskontrollen kan ptt udspørges vedr. symptomer (evt. via ERHA score – se tabel 3) og relevante blodprøver kontrolleres. Hjertefrekvensen kontrolleres, idet der stiles mod hvilefrekvens < 90 pr. minut og aktivitetsfrekvens ca. < 110 pr. minut. AK-behandling kontrolleres efter gældende vejledninger.
Kontrolhyppighed hos egen læge af ptt med paroxystisk eller persisterende AF drives af symptomer (70-85% af patienterne får recidiv). Mange har asymptomatisk atrieflimren, som ofte kan accepteres ved tilstrækkelig frekvensregulering.
Af epikrisen bør det fremgå, om patienten ved recidiv skal have fornyet konvertering. Ved accept af permanent AF eller recidiverende AF anbefales vanligvis livslang blodfortynding.
Links
- Atrieflimren og -flagren - Lægehåndbogen på sundhed.dk
- Vejledning om Atrieflimren og atrieflagren (Dansk Kardiologisk Selskab) - nbv.cardio.dk/af
ICPC2
Oplysninger om henvisningsenheden /modtagne afdelinger
| Alle elektive henvisninger sendes til: Henvisningsenheden Munkesøvej 18 4000 Roskilde Lokationsnummer 5790002278044 med tydelig angivelse af: Tentativ diagnose og speciale Tlf. 47 32 89 99 - mail: henvisningsenheden@regionsjaelland.dk |
Godkendelse og opdatering
Forfatter/indholdsansvarlig/godkendelse
- Cardiologisk overlæge: Ketil Jørgen Haugan
- Praksiskonsulent Charlotte Voglhofer
- Sundhedsfagligt råd: Kardiologi
Næste opdatering
Planlagt: 2026.
NB for forløbsbeskrivelse
Region Sjællands forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.
Tabeller
Tabel 1: Risikofaktorer for tromboemboli ved AFLI, CHA2DS2 VASc-score og årlig risiko for tromboemboli
| Risikofaktorer |
CHA2DS2-VASc score |
|
| C | Congestive heart failure/LV dysfunction (1) (Hjertesvigt/nedsat ve. Ventrikelfunktion) |
1 |
| H | Hypertension (2) | 1 |
| A | Alder ≥ 75 år | 2 |
| D | Diabetes mellitus |
1 |
| S | Stroke/TIA/systemic embolism (Apopleksi/TCI/perifer emboli) |
2 |
| V | Vascular disease (Myokardieinfarkt, perifer arteriel sygdom) |
1 |
| A | Alder 65-74 år | 1 |
| Sc | Sex category (female) (kvindeligt køn) (3) | 1 |
| Maximum score |
9 |
|
|
Score |
Tromboemboli rate (%/år) |
| 0 | 0 |
| 1 | 1,3 |
| >2 | >2,2 |
- 1) Definition af C – hjerteinsufficiens – er moderat til svær nedsat EF eller, at dekompenseret hjerteinsufficiens for nyligt har medført hospitalisering uanset EF.
- 2) Definition af H – hypertension – er hvileblodtryk >140 mmHg systolisk og/eller >90 mmHg diastolisk ved mindst 2 målinger eller behandling med antihypertensiva
- 3) Det er vigtigt at bemærke, at kvindeligt køn i CHA2DS2-VASc scoren medfører et point fraset, hvis kvindeligt køn er eneste risikofaktor. Se vejledningen 'Atrieflimren og atrieflagren (Dansk Cardiologisk Selskab) - www.cardio.dk/af
Tabel 2: Risikofaktorer for blødning ved AFLI, HAS-BLED score og årlig risiko for blødning
| Risikofaktorer |
HAS-BLED score |
|
| H | Hypertension (1) | 1 |
| A | Abnormal nyre (2) eller lever (3) funktion (1 point hver) | 1 or 2 |
| S | Stroke (tidligere apopleksi) | 1 |
| B | Blødning (4) |
1 |
| L | Labile INR (TTI <60%) | 1 |
| E | Elderly (alder > 65 år)> | 1 |
| D | Drugs (5) eller alkohol (6) (1 point hver) | 1 or 2 |
| Maximum score | 9 | |
|
Score |
Blødnings rate (%/år) |
| 0-1 | ≤ 1.02 |
| 2 | 1,88 |
| >3 | >3,74 |
- 1) Hypertension: Ukontrolleret arteriel hypertension med systolisk BT >160 mmHg
- 2) Abnorm nyrefunktion: Kronisk dialyse, tilstand med nyretransplantation eller S-creatinin >200 µmol/L
- 3) Abnorm leverfunktion: Kronisk leversygdom eller forandringer af levertallene (bilirubinforhøjelse >2 gange øvre grænse af normalområdet, ALAT >3 gange øvre grænse af normalområdet)
- 4) Blødning: Anamnestisk større blødning (indlæggelseskrævende, Hgb-fald ≥1,24 mmol/l, transfusionskrævende, intrakraniel blødning) eller prædisposition i form af anæmi
- 5) Drugs: Trombocythæmmere eller NSAID
- 6) Alkohol: >8 genstande om ugen. Se vejledningen 'Atrieflimren og atrieflagren (Dansk Cardiologisk Selskab) - www.cardio.dk/af
Tabel 3: EHRA Klassifikation af AFLI-symptomer
|
EHRA-klasse |
Sværhedsgrad af symptomerne |
| EHRA I | Ingen symptomer |
| EHRA IIa | Normale daglige aktiviteter ikke påvirket af AFLI-symptomer |
| EHRA IIb | Normale daglige aktiviteter ikke påvirket af AFLI-symptomer, men patienten er bekymret |
| EHRA III | Normale daglige aktiviteter påvirket af AFLI-symptomer |
| EHRA IV | Normale daglige aktiviteter ikke mulige |