Atrieflimmer og atrieflagren

Nøglebudskaber

• Mistænk atrieflimmer ved uregelmæssig puls
• Typiske symptomer er også: dyspnø, hjertebanken, træthed og svimmelhed
• EKG ved mindste mistanke om AFLI bør udføres, da opsporing er vigtig.
• Tidlig behandling er afgørende for at mindske risiko for slagtilfælde og forbedre patientens livskvalitet.
• Rytmekontrol, frekvenskontrol og antikoagulation er centrale i behandlingen.

Forløb i Almen praksis

Udredning:

• Anamnese: Symptomer, varighed, udløsende faktorer, tidligere tromboemboliske episoder, underliggende sygdomme
• Objektiv us: EKG, BT, stetoskopi 
• Paraklinik, ved ikke akut indlæggelse; Hgb, leukocytter, HbA1c, TSH, CRP, kreatinin, elektrolytter, kolesterol, ALAT

Risikostratificering

Brug CHA2DS2-VASc score (se tabel 1) til at vurdere tromboembolisk risiko:

• Score ≥2 (mænd) eller ≥3 (kvinder): Antikoagulationsbehandling (AK) indiceret  
• Score 1 (mænd) eller 2 (kvinder): Overvej AK  
• Score 0 (mænd) eller 1 (kvinder): Ingen AK

Vurder blødningsrisiko vha. HAS-BLED score før opstart af AK (tabel 2).

Se Tabel 1 og 2 for risikoscores nederst på siden under Tabeller.
For yderligere info, se guidelines fra Dansk Kardiologisk Selskab - www.cardio.dk/af

Henvisning

Henvisning skal indeholde: anamnesen, og evt. objektive us og paraklinik

Akut indlæggelse

• Patienter (ptt) med 1. gangs tilfælde af atrieflimren (AF) af under 48 timers varighed eller AF med betydelige symptomer tydende på hæmodynamisk påvirkning og/eller takycardi (frekvens > 100/min i hvile).
  • Akut indlæggelse sker mhp. konvertering (oftest: DC) uden forudgående antikoagulations (AK) -behandling.
• Patienter med symptomatisk atrieflagren med påskønnet frekvens ( >120 i hvile)

Ved første episode med dokumenteret atrieflimren anbefales henvisning til hjertespecialist/hjertemedicinsk afdeling 

• For diagnostisk afklaring obs. underliggende hjertesygdom (ekkokardiografi).
• Afklaring af bedste behandlingsstrategi.
• Ved betydelige symptomer ofte akut henvisning til nærmeste akutafdeling
• Hvis patienten ikke er akut indlæggelseskrævende bør AK behandling opstartes med enten NOAK eller VKA hvis CHADS-VaSC >1.

Patienten henvises til ambulant kardiologisk vurdering via henvisningsenheden

Ved recidivanfald hos patient som tidligere er udredt

• Ved hurtig hjertefrekvens og betydelige symptomer overvejes akut henvisning.
• Ved beskedne symptomer afventes spontant omslag (som ofte sker i løbet af første døgn).
• Hvis langsom hjertefrekvens med og uden symptomer, overvej overmedicinering eller totalt A-V blok. Konf. med kardiolog

Forløb på sygehus/specialist

Behandlingsmuligheder generelt

• Identificer og behandl udløsende årsager
• AK-behandling jf. risikostratificering. Foretrukne: NOAK (apixaban, rivaroxaban, edoxaban, dabigatran). Alternativ: Warfarin.
• Frekvensregulering: Betablokker, non-dihydropyridin Ca-antagonist. Mål: Hvile-HR 60-90.
• Rytmekontrol hos udvalgte: Antiarytmika, ablation.

Rytmekontrol – to muligheder

1. Lungeveneisolation (ablation) - førstevalg ved symptomatisk paroksystisk AFLI
2. Antiarytmika:
   • Klasse 1C (kombineres med betablokker/Ca-antagonist/digoxin):
     • Flecainid (1. valg) - kræver 48t indlæggelse ved opstart
     • Propafenon - kræver 48t indlæggelse ved opstart
   • Klasse 3:
     • Amiodaron - mest potent, kan startes ambulant ≤ 800 mg/dag
     • Dronedaron - kan startes ambulant, kræver forudgående forsøg med klasse 1C

Kontraindikationer for klasse 1C: Iskæmisk hjertesygdom - Nedsat LVEF <50% - LV-hypertrofi >14 mm - Grenblok.

AK-behandling ved Operation

Pausering og eventuel bridging håndteres af opererende læge i samråd med specialist.

Kateterbaseret Aurikellukning

Indikationer: Alvorlige blødninger under AK-behandling - Høj blødningsrisiko - Tromboemboli trods sufficient AK-behandling. Kræver vurdering ved kardiologisk specialist.

Behandlingsstrategi

1. Find og behandl årsag
2. Forebyg embolier (AK-behandling)
3. Frekvenskontrol (undgå takykardi-induceret hjertesvigt)
4. Modificerbare risikofaktorer
5. Vurder rytmekontrol (ablation/antiarytmika)

Forløb i kontrolfasen – Almen praksis

Det anbefales at udføre en årskontrol på ptt med permanent AF. I forbindelse med årskontrollen kan ptt udspørges vedr. symptomer (evt. via ERHA score – se tabel 3) og relevante blodprøver kontrolleres. Hjertefrekvensen kontrolleres, idet der stiles mod hvilefrekvens < 90 pr. minut og aktivitetsfrekvens ca. < 110 pr. minut. AK-behandling kontrolleres efter gældende vejledninger.

Kontrolhyppighed hos egen læge af ptt med paroxystisk eller persisterende AF drives af symptomer (70-85% af patienterne får recidiv). Mange har asymptomatisk atrieflimren, som ofte kan accepteres ved tilstrækkelig frekvensregulering.

Af epikrisen bør det fremgå, om patienten ved recidiv skal have fornyet konvertering. Ved accept af permanent AF eller recidiverende AF anbefales vanligvis livslang blodfortynding.

Links

• Atrieflimren og -flagren - Lægehåndbogen på sundhed.dk
• Vejledning om Atrieflimren og atrieflagren (Dansk Kardiologisk Selskab) - nbv.cardio.dk/af

ICPC2

• K78 Atrieflimren/flagren

Oplysninger om henvisningsenheden /modtagne afdelinger

Godkendelse og opdatering

Forfatter/indholdsansvarlig/godkendelse

• Cardiologisk overlæge: Ketil Jørgen Haugan
• Praksiskonsulent Charlotte Voglhofer
• Sundhedsfagligt råd: Kardiologi

Næste opdatering

Planlagt: 2026.

NB for forløbsbeskrivelse

Region Sjællands forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.

De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.

Tabeller 

Tabel 1: Risikofaktorer for tromboemboli ved AFLI, CHA2DS2 VASc-score og årlig risiko for tromboemboli

1. 1) Definition af C – hjerteinsufficiens – er moderat til svær nedsat EF eller, at dekompenseret hjerteinsufficiens for nyligt har medført hospitalisering uanset EF.
2. 2) Definition af H – hypertension – er hvileblodtryk >140 mmHg systolisk og/eller >90 mmHg diastolisk ved mindst 2 målinger eller behandling med antihypertensiva
3. 3) Det er vigtigt at bemærke, at kvindeligt køn i CHA2DS2-VASc scoren medfører et point fraset, hvis kvindeligt køn er eneste risikofaktor. Se vejledningen 'Atrieflimren og atrieflagren (Dansk Cardiologisk Selskab) - www.cardio.dk/af

Tabel 2: Risikofaktorer for blødning ved AFLI, HAS-BLED score og årlig risiko for blødning

1. 1) Hypertension: Ukontrolleret arteriel hypertension med systolisk BT >160 mmHg
2. 2) Abnorm nyrefunktion: Kronisk dialyse, tilstand med nyretransplantation eller S-creatinin >200 µmol/L
3. 3) Abnorm leverfunktion: Kronisk leversygdom eller forandringer af levertallene (bilirubinforhøjelse >2 gange øvre grænse af normalområdet, ALAT >3 gange øvre grænse af normalområdet)
4. 4) Blødning: Anamnestisk større blødning (indlæggelseskrævende, Hgb-fald ≥1,24 mmol/l, transfusionskrævende, intrakraniel blødning) eller prædisposition i form af anæmi
5. 5) Drugs: Trombocythæmmere eller NSAID
6. 6) Alkohol: >8 genstande om ugen. Se vejledningen 'Atrieflimren og atrieflagren (Dansk Cardiologisk Selskab) - www.cardio.dk/af 

Tabel 3: EHRA Klassifikation af AFLI-symptomer

Tabel 3 kan ses på Dansk Cardiologisk Selskabs webside