Hjertesvigt
Nøglebudskaber
- Mistænk hjertesvigt ved uforklarlig åndenød, øget træthed eller væskeretention
- Akut medtaget patient indlægges akut
- Tidlig opsporing, udredning og behandling er afgørende for prognose og livskvalitet
Indledning
Hjertesvigt er en hyppig tilstand, især blandt ældre, og en betydelig årsag til indlæggelser. Det skyldes hjertets nedsatte pumpeevne og kan medføre symptomer som åndenød, træthed og ødemer.
Forløb i Alm Praksis
Mistanke om hjertesvigt
Mistænk hjertesvigt ved mindst ét af følgende symptomer:
- Uforklarlig åndenød
- Øget træthed
- Væskeretention (ødemer, ascites)
Akut medtaget patient indlægges akut.
Udredning i almen praksis
- Anamnese: Symptomer, NYHA-klasse, risikofaktorer, komorbiditet
- Objektiv us.: Stet. cor/pulm, vægt, BT, ødemer
- EKG
- Blodprøver: Hgb, elekt., lever- og nyretal, lipider, TSH, HbA1c, gerne pro-BNP*
- Evt. rtg. thorax, lungefunktion
Hvornår skal der tages web-rec profil-åndenød?
- Patienter med uforklarlig åndenød, træthed eller perifere ødemer, hvor man er i tvivl.om det er hjertesvigt der kunne være årsagen til symptomerne.
- Så alle med sikre HF-symptomer skal henvises uden proBNP og alle med usikre HF-symptomer, skal kun henvises ved høj proBNP.
Profilen indeholder: Relevante analyser jf. patientforløbsbeskrivelsen – herunder lipidprofil, nyrefunktion, levertal, HbA1c, thyroideatal og anæmiscreening.
Bemærk vedr. proBNP: Analysen er ikke inkluderet i profilen og anbefales kun ved diagnostisk tvivl. Undlad proBNP ved:
- Stor mistanke om hjertesvigt (henvis direkte til ekko)
- Patienter med uafklaret mislyd ved stetoskopi
Hvem skal henvises på mistanke om hjertesvigt
- Alle med oplagte hjertesvigtssymptomer
- Alle med uspecifikke symptomer, der kunne være hjertesvigt og hvor NT-ProBNP er høj
- Hvis pro-BNP < 15pmol/l: de er næppe hjertesyge og der skal ledes efter andre årsager til dyspnø
- Hvis pro-BNP > 15pmol/l: pt bør henvises til ekko
Henvisning
Ptt med mistænkt hjertesvigt henvises til kardiolog.
Henvis ved mistanke om hjertesvigt. Angiv i henvisningen:
- Symptomer, NYHA-klasse, komorbiditet
- Objektive fund: BT, puls, st p et.c , ødemer
- Blodprøvesvar: Elektrolytter, Hgb, TSH, gerne pro -BNP
- EKG
- Medicin
- Info til patient
- Patientens tlf.nr.
Forløb på Sygehus/Specialist
Diagnosen stilles ved anamnese, objektiv undersøgelse og ekkokardiografi.
- Diagnose stilles vha. anamnese, objektiv us. og ekkokardiografi
- Hjertesvigt klassificeres som HFrEF (EF≤40%), HFmrEF (EF 41-49%) eller HFpEF (EF≥50%)
- Ætiologi afklares, sværhedsgrad vurderes, behandling planlægges
- Behandling: Medicinoptimering, patientuddannelse, evt. ICD/pacemaker
- Opfølgning i hjertesvigtsklinik
Formålet med udredning er at afklare ætiologi, fastlægge hjertesvigt sygdommens sværhedsgrad, og planlægge farmakologisk og non-farmakologisk behandling samt vurdere prognose.
Rehabilitering
Patientuddannelse, fysisk træning.Det er muligt for både hospital og egen læge at henvise til Sundhedstilbud i Region Sjælland.
Ved tilbagehenvisning til praksis
Epikrise med seneste LVEF, NYHA-gruppe, beskrivelse af ICD-enhed eller pacemaker, forslag til kontrol med behandlingsmål og evt. op titrering af medicinsk behandling, samt plan for hvornår pt skal tilbagehenvises.
Forløb i Kontrolfasen i almen praksis
Stabile patienter med EF > 40 %
Der anbefales et kontrolforløb baseret på et individuelt behov ud fra medicinering og komorbiditeter dog kan følgende overvejes
Kontrol hver 6.-12. måned:
- Anamnese (NYHA-klasse, seneste EF)
- Objektiv us. (BT, puls, vægt, ødemer, årligt EKG)
- Blodprøver som ved udredning
Stabile patienter med EF ≤ 40 % eller NYHA 1-2
Kontrol hver 3.-12. måned:
- Anamnese (NYHA-klasse, seneste EF)
- Objektiv us. (BT, puls, vægt, ødemer, årligt EKG)
- Blodprøver som ved udredning
Hvem bør genhenvises?
- Yngre pt. i NYHA 3-4 (mhp. Vurdering til transplantation/Heartmate)
- Ved forværring trods optimeret behandling
- Kandidater til Entresto (EF≤40%, NYHA 2-4, BT>95), da dette er en specialist opgave.
- Håndtering af terminalt hjertesvigt (palliativ behandling, ICD-inaktivering)
Kommunikation
- Epikrise fra kardiolog med EF, NYHA, behandlingsplan, kontrolintervaller
- Mulighed for telefonisk rådgivning fra hjertesvigtsklinik
Terminalt hjertesvigt
Hjertesvigt er en sygdom med høj dødelighed. Prognosen afhænger af NYHA-gruppe. Således har ptt i NYHA-gruppe 4 en et års dødelighed på 50 %.
Det er derfor vigtigt at tænke palliation og evt. terminaltilskud ind på dette tidspunkt. Evt. tlf. kontakt til lokal hjertesvigtsklinik i denne fase mhp. optimering af behandling og fx søge at undgå indlæggelser. Herunder fx seponering af livsforlængende medicin og fokus på palliativ medicin og ”end of life” drøftelser – bl.a. muligheden for inaktivering af ICD-enhed i den terminale fase. Husk hospice også tager disse patienter.
Links
ICPC2
Oplysninger om Henvisningsenheden/Modtagne Afdelinger
| Alle elektive henvisninger sendes til: Henvisningsenheden Lykkebækvej 2 4600 Køge Lokationsnummer 5790002278044 med tydelig angivelse af: Tentativ diagnose og speciale Tlf. 47 32 89 99 - mail: henvisningsenheden@regionsjaelland.dk |
Forfatter/Indholdsansvarlig/Godkendelse
- Overlæge cardiologisk afdeling: Christian Bang
- Praksiskonsulent Charlotte Voglhofer
- Sundhedsfagligt råd: Kardiologi
Næste Opdatering
Planlagt 2028
Region - sjælland’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.