Neurologi, henvisning
Retningslinje for henvisning af patienter til udredning og behandling for neurologiske sygdomme.
Definitioner
Neurologi
Det omfatter forebyggelse, diagnostik, medicinsk behandling, specialiseret genoptræning (neurorehabilitering) og palliation af patienter med sygdomme i hjerne, rygmarv, nerver og muskler. Sygdommene kan være medfødte eller erhvervede som følge af vaskulær, neoplastisk, infektiøs, immunologisk grundsygdom, traumatisk eller toksisk skade eller udtryk for en degeneration af ukendt årsag.
Neurologi tilbydes på følgende sygehuse:
- Sjællands Universitetshospital, Roskilde og
- Slagelse Sygehus.
Akutte indlæggelser
Akutte patienter med neurologiske symptomer sendes til nærmeste akutafdeling og følger de vanlige henvisningsretningslinjer.
Patienter med symptomer på stroke/apoplexi eller TIA visiteres præhospitalt ved telefonisk kontakt til trombolysevagten SUH, Roskilde.
- Find telefon til Trombolysevagten og Trombolysesygeplejersken under SUH, Roskilde
- Se forløbsbeskrivelse - Stroke (apopleksi) / TIA, akut.
Demensudredning
Funktionelle lidelser
Det er samlebetegnelsen for en række lidelser, der alle er kendetegnet ved, at personen har et eller flere fysiske symptomer, som påvirker funktionsevne og livskvalitet, og som ofte har et karakteristisk mønster. Et fælles kendetegn for funktionelle lidelser er, at de ikke kan påvises ved blodprøver, røntgenundersøgelser eller andre parakliniske undersøgelser.
Neurorehabilitering
Visitation til neurorehabilitering / genoptræning varetages af kommunerne eller den fælles visitationsenhed for neurologi jf. vejledning henvisning til neurorehabilitering:
Hvis der vurderes behov for specialiseret genoptræning på sygehusniveau, skal sendes henvisning til Neurologisk Visitationsenhed jfr. Retningslinje:
- Link til tværfagligt risikovurderingsskema (RVS) til scoring af patienter med akut hjerneskade (pdf)
- Link til henvisningskema til neurorehabilitering på RF-niveau (pdf)
Henvisningsskema kan udelades hvis informationen i punkter anført i , står anført i henvisningstekst.
Henvisningsskema og risikovurderingsskema bidrager til at visitere til relevant behandlingstilbud på et fagligt oplyst grundlag.
Formål
For at kunne visitere patienter med neurologiske sygdomme til det rette udrednings- og behandlingstilbud inden for en kort ventetid, er det vigtigt at indhold af henvisningen er relevant og fyldestgørende.
Indhold af henvisningen skal derfor:
- Understøtte relevant behandlingsniveau og behandlingssted
- Understøtte behov for undersøgelse og behandling
- Understøtte et hurtigt og veltilrettelagt patientforløb
Krav til henvisningen
Der modtages kun elektroniske henvisninger.
Person relevante data:
- Navn, adresse og cpr nr.
- Telefonnumre - stationær/gældende mobil nummer
- Hvis relevant - navn og kontaktoplysninger på pårørende og eventuel værge
- Behov for tolkebistand, herunder hvilket sprog for tolkning
- Relevante sociale forhold
Kliniske oplysninger:
- Relevant henvisningsdiagnose og bi-diagnoser
- Hvor det er relevant: højde og vægt – evt. BMI
- Kort og præcis anamnese/problemstilling med aktuelle sygehistorie, kroniske lidelser og objektive fund.
- Resultat af eventuelle foretagne undersøgelser:
- Svar på UL scanning eller anden billeddiagnostik.
- Scanningsbilleder udført på private sygehuse bedes medsendt henvisningen. - Patientens aktuelle medicinering - ajourført FMK
- Kendt allergi og intolerans
- Ved infektion med resistente bakterier eller kendt bærertilstand oplyses dette f.eks. MRSA
- Eventuelle handicap
- Relevant information givet til patient, eventuelle pårørende og/eller værge.
Patientens præferencer:
- Nærmeste sygehus – uanset aktuelle ventetider
- Korteste ventetid
- Frit sygehusvalg
Tydelig angivelse af henvisende læges:
- Navn, adresse, tilgængeligt telefonnummer for Visitationsenheden samt dato for henvisning.
OBS:
I henvisningsteksten skal som minimum beskrives oplysninger svarende til ovenstående kursiveringer.
Alle oplysninger skal være let tilgængelige.
Henvisninger med utilstrækkelige oplysninger, vil blive returneret til afsender med anmodning om supplerende oplysninger eller en ny henvisning. Dette naturligvis under hensyn til patientens tarv.
| Alle elektive henvisninger sendes til: Henvisningsenheden Lokationsnummer 5790002278044 Angiv tydelig tentativ diagnose og speciale Tlf. 47 32 89 99 - mail: henvisningsenheden@regionsjaelland.dk |
Kontaktoplysninger
Visitationsenheden for neurologi på Sjællands Universitetshospital, Roskilde.
Neurologi:
- Lokationsnummer/Edifact: 5790002276460
- SKS: A8.V Anvendes primært med henblik på direkte korrespondance mellem Visitationsenheden og almen praksis.
Neurofysiologi:
- Lokationsnummer/Edifact: 5790001358877
- SKS: A8.F Anvendes primært med henblik på direkte korrespondance mellem Visitationsenheden og almen praksis.
Visitationsrelaterede spørgsmål
- Kontakt Ring til tlf.47 32 28 00 mellem kl. 9.00 – 12.00
- Akutte visitationsspørgsmål kontakt neurologisk bagvagt, SUH på tlf. 47 32 28 17 - døgnet rundt.
- Praksis kan sende en e-korrespondance til visitationsenheden.