Kronisk nyresygdom (CKD)
Nøglebudskaber
- Udeluk altid prærenale (dehydrering, medicin) og postrenale (obstruktion) årsager først
- eGFR og U-Albumin/Kreatinin ratio er de primære markører – ikke SE-kreatinin alene
- CKD kræver varighed >3 måneder – gentag altid måling før diagnose stilles
- Henvis ved eGFR <30 ml/min/1,73m² eller hastigt progredierende fald (>5 ml/min/år)
- Henvis ved U-Albumin/Kreatinin ratio >700 mg/g eller persisterende hæmaturi + proteinuri
- RAS-blokade (ACE-hæmmer/ARB) er førstevalg ved hypertension og/eller albuminuri
- SGLT2-hæmmer anbefales ved eGFR >20 og U-Albumin/Kreatinin ratio >200 mg/g uden DT2
Vejledning
- Hotline - Lægefaglig specialistrådgivning, SUH: 47 32 00 32.
- Nefrologisk afd., Holbæk 40 22 25 33 (kl. 8-15).
Forløb i Almen Praksis
Differentialdiagnostik ved forhøjet kreatinin/nedsat eGFR
Forhøjet kreatinin kan skyldes prærenal, renal eller postrenal påvirkning. Præ- og postrenale årsager er ofte reversible og skal udelukkes før CKD-diagnose stilles.
Prærenale årsager (nedsat nyreperfusion)
- Dehydrering – særligt hos ældre. Gentag kreatinin efter sufficient væskeindtag (2- 2,5 L/døgn i nogle dage)
- Medicin: NSAID, ACE-hæmmer/ARB (særligt ved bilateral nyrearteriestenose), diuretika (trippel wammy)
- Hjerteinsufficiens med nedsat minutvolumen
- Hypotension, sepsis, blødning
Postrenale årsager (obstruktion)
- Prostatahyperplasi – overvej residualurin og prostataspecifikt antigen
- Ureterstriktur, nyre-/uretersten
- Gynækologiske eller colorektale tumorer
- Neurogen blære
Ved mistanke om postrenal obstruktion: Ultralyd af nyrer og urinveje. Henvises primært til urolog.
Udredning ved mistanke om kronisk nyresygdom
- Gentag eGFR efter 2-4 uger for at udelukke akut/reversibel påvirkning
- CKD-diagnose kræver varighed >3 måneder – gentag eGFR mindst 2 gange over 3 måneder
- Mål U-Albumin/Kreatinin ratio (spot-urin) – erstatter døgnurinopsamling
- Urinstix for blod
- Blodtryk
- B-Hæmoglobin, HbA1c
- Medicingennemgang (særligt NSAID, RAS-blokade, diuretika)
Behandling i almen praksis
Blodtryksmål: <130/80 mmHg
1. RAS-blokade (ACE-hæmmer eller ARB)
- Indiceret ved: Diabetes med albuminuri, U-Albumin/Kreatinin ratio >30 mg/g med hypertension, eller U-Albumin/Kreatinin ratio >300 mg/g uanset blodtryk
- Acceptér eGFR-fald op til 20-25% ved opstart – fortsæt behandling hvis stabilt
2. SGLT2-hæmmer (dapagliflozin/empagliflozin)
- Anbefales ved: eGFR >20 ml/min og U-Albumin/Kreatinin ratio >200 mg/g
- Kan overvejes ved: eGFR 20-45 ml/min uanset albuminuri
- Tillægges efter RAS-blokade er etableret
- Anbefales IKKE ved polycystisk nyresygdom eller aktiv immunsuppressiv behandling
3. Finerenon (non-steroid MRA)
- Indiceret ved: Type 2-diabetes, eGFR >25 ml/min, U-Albumin/Kreatinin ratio >30 mg/g – trods maksimal RAS-blokade og SGLT2-hæmmer
- Kræver P-Kalium ≤4,8 mmol/L ved opstart
Øvrig behandling:
- Statin ved CKD alder >50 år eller diabetes/aterosklerose
- HbA1c-mål: 53 mmol/mol ved diabetes (individualiseres)
- Livsstil: Rygestop, motion, vægttab, saltrestriktion
Henvisning
Henvisningskriterier til nefrolog
- eGFR <30 ml/min/1,73m² i mere end 3 måneder
- Hastigt progredierende eGFR-fald (>5 ml/min/1,73m² pr. år)
- U-Albumin/Kreatinin ratio >700 mg/g efter RAS-blokade, SGLIT2i og BTs kontrol < 130/80
- Persisterende hæmaturi og proteinuri uden identificeret årsag
- Arvelig disposition (førstegradsslægtning med stadium 5 før 60 år)
- Ved ukontrolleret hypertension ex hos patienter i 3-stofsbehandling i max dosis hvoraf det ene er et vanddrivende præparat og med samtidig nyrepåvirkning.
Undtagelser
Henvisning kan undlades ved ældre patienter (>75 år) med stabilt, langsomt progredierende forløb, kendt årsag, normal hæmoglobin og ingen behov for behandling af komplikationer.
Forløb på Sygehus/Specialist
- Afdækning af underliggende årsag (evt. nyrebiopsi, specialanalyser)
- Behandling af metaboliske komplikationer (anæmi, sekundær hyperparathyreoidisme, acidose)
- Vurdering og forberedelse til renal substitutionsterapi (dialyse/transplantation)
- Optimering af nyrebeskyttende behandling
Forløb i Kontrolfasen
Tabel - Kontrolhyppighed - eGFR og Albuminurigrad
Tabellen gælder patienter med verificeret kronisk nyresygdom (CKD). Kontrolhyppighed baseres på eGFR og albuminurigrad (KDIGO-risikomatrix):
| eGFR | UACR <30 | UACR 30-299 | UACR 300-700 | UACR >700 |
| ≥ 60 | Ikke CKD* | 1-2×/år | 2×/år | Henvisning |
| 45-59 | 1×/år | 1-2×/år | 2×/år | Henvisning |
| 30-44 | 2×/år | 2×/år | 2-3×/år | Henvisning |
| < 30 | Henvisning | Henvisning | Henvisning | Henvisning |
UACR = U-Albumin/Kreatinin ratio (mg/g). eGFR i ml/min/1,73m².
*Ved eGFR ≥60 og UACR <30 mg/g foreligger ikke CKD, medmindre der er strukturelle abnormiteter (f.eks. på ultralyd) eller anden kendt nyrepatologi.
Kontrollen bør som minimum omfatte
- Anamnese med fokus på kardiovaskulær sygdom
- Måling af eGFR og U-Albumin/Kreatinin ratio
- Blodtrykskontrol
- Medicingennemgang
Links
- Kidney Failure Risk Calculator - kidneyfailurerisk.com
- CKD-EPI Calculator - Risk Models - ckdpcrisk.org
- Lægehåndbogen: Kronisk nyresygdom og kronisk nyresvigt
ICPC-2
Følg linket for at se forløbsbeskrivelser, artikler i Lægehåndbogen og sundhedstilbud med samme ICPC-kodning:
Oplysninger om henvisningsenheden/modtagende afdelinger
| Alle elektive henvisninger sendes til: Henvisningsenheden Lykkebækvej 2. 4600 Køge Lokationsnummer 5790002278044 Angiv tydelig tentativ diagnose og speciale Tlf. 47 32 89 99 - mail: henvisningsenheden@regionsjaelland.dk |
Forfatter/Indholdsansvarlig/Godkendelse
- Sygehus: Ledende overlæge, Bjarne Ørskov, Nefrologisk afdeling, SUH
- Praksiskonsulent: Charlotte Voglhofer
- Sundhedsfagligt råd: Nefrologi
Næste opdatering
Planlagt: 2028
Region Sjælland’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.