Spring til indhold

Nyt fra Neurologisk afd., Slagelse

Nyhedsmail fra Region Sjælland

En velfungerende afdeling med 8 speciallæger, hvoraf 5 er overlæger.

Der er ikke akutte neurologiske senge i Slagelse, men patienter kan vurderes under indlæggelse på akutafdelingen op til 48 timer.

Apoplexi

Ved mistanke om apoplexi indenfor 30 dage, skal patienterne konfereres med trombolysebagvagten på Neurologisk Afdeling, SUH Roskilde. De har også mulighed for at se patienterne akut på deres TIA enhed.

De fleste ikke akutte neurologiske lidelser kan behandles og ses i Slagelse, men hvis sværhedsgraden gør at det skal behandles ved regionsfunktion, skal det normalt foregå i Roskilde.  Der visiteres efter specialeplanen for neurologi.

Hovedpineklinik

Der er oprettet en hovedpine klinik.
Patienter med akut opstået svimmelhed, som er der konstant, også når patienten ligger ned, og har disposition eller komorbiditet for apoplexi, skal vurderes for apoplexi.

Ventetid

Hukommelsesklinikken har aktuelt 66 ugers ventetid. Der arbejdes på at bringe det ned og kapaciteten øges fra 2025.

Frit sygehusvalg

Patienterne kan benytte det frie sygehusvalg og der kan være muligheder i Region H og Region Syd. Det er ikke muligt at anvende det frie udvidede sygehusvalg, da der for tiden ikke er private udbydere.

Henvisning

Henvisninger til afdelingen (via Henvisningsenheden og den neurologiske fællesvisitation) skal være målrettede med klar problematik. Hvis der anvendes copy-paste så husk at slette al ikke relevant tekst.

Kontakt

Ved behov er vi velkomne til at ringe til den neurologiske bagvagt. Det kan gøres via sygehusets vanlige hovednummer 58 55 90 00.

Yderligere information: Johan Ludvig Reventlow, Praksiskonsulent NSR og Benedikte Wanscher; Cheflæge  NSR