SHS - Ambulanttilbud
Særlige forhold vedr. henvisning
Patientens telefonnumre - både fastnet og mobilnummer - bedes påført henvisningen.
Det giver mulighed for hurtigt at indkalde patienter ved ledige tider.
Patienter, der udebliver uden at melde afbud, bliver ikke genindkaldt.
Det vil tydeligt fremgå af indkaldelsesbrevet, at ved udeblivelse uden forudgående afbud returneres henvisningen til henvisende instans. I praksis returneres henvisninger, eller der svares per elektronisk korrespondance.
Røntgen "samme dag"
Det er muligt for praksis at henvise til akut røntgenundersøgelse, dog altid for udgået af telefonisk kontakt til Røntgen og Skanning.
Ønskes patienter undersøgt med mistanke om fraktur, og ønskes patienten set efterfølgende af behandlerpersonalet i Skadestue/Akutmodtagelse uanset røntgensvaret, skal der foreligge en selvstændig aftale med Visitationen på 70 11 07 07 om dette på forhånd. Henvisningen påføres denne oplysning.
Røntgen og Skanning sender patienten videre til det ønskede sted. Er der tale om patienter med skader ældre end 24 timer, er der mulighed for at få dem set inkl. evt. radiologi via Ortopædisk Ambulatorium, der har daglige tider til dette formål.
Disse ambulatorietider tildeles patienten efter kontakt med vagthavende ortopæd i FAM på 79 97 18 50 foretaget af den henvisende praktiserende læge.
Patienter med mistanke om frisk traumatisk fraktur i columna og bækken/hofter skal visiteres direkte til Skadestuen uden foregående radiologisk diagnostik i Røntgen og Skanning.
Der kan ikke henvises til: Røntgenundersøgelse af bihuler, sternoklavikulærled og kæbeled.
Hurtig ULTRALYD - Sønderborg og Aabenraa
Udredning af patienter med ukarakteristiske symptomer og mistanke om alvorlig sygdom - Sønderjylland lokalt
Billeddiagnostik hos patienter med vage symptomer, hvor alvorlig sygdom ikke kan udelukkes, Gruppe 3 - SHS - sundhed.dk
Sundhed.dk: Billeddiagnostik gruppe 3
Ultralyd af carotiderne
Foregår kun i neurologisk regi via Hjerne og Nervesygdomme. Der kan ikke henvises direkte til Røntgen og Skanning.
Ultralydsundersøgelse af halsen foregår via Øre-Næse-Halskirurgi, der skal henvises til ØNH.
Der kan ikke henvises til UL af vener ved mistanke om venøs insufficiens.
Røntgen af knæ
Knæartrose
Diagnosen knæartrose kan stilles uden røntgenundersøgelse af knæet.
Den kliniske diagnose stilles ud fra en samlet vurdering af risikofaktorer, symptomer og objektive fund. De vigtigste risikofaktorer for udvikling af knæartrose er alder, køn (kvinde), overvægt, overbelastning (arbejde/fritid), knæskade og arv (familiehistorie med artrose). Typiske symptomer ved knæartrose er knæsmerter og stivhed efter inaktivitet samt funktionsbegrænsning. De objektive fund har de bedste diagnostiske egenskaber og er typisk krepitation, bevægeindskrænkning og knoglefortykkelse.
Indikation for røntgen er derfor verificering af den kliniske diagnose før tilbud om knæalloplastik.
Røntgenundersøgelsen tages stående med semireflekteret knæ (anterio-posterior-optagelse, side- og axialoptagelse af femuropatellarleddet).
MR-skanning har ingen plads i diagnostik i knæartrose, og man bør vise tilbageholdenhed ift. MR ved mistanke om degeneration i knæet pga. risiko for påvisning af menisklæsion uden klinisk betydning. Omvendt kan MR i nogle tilfælde bidrage til differentialdiagnostikken.
Andre indikationer for røntgen af knæ er mistanke om osteonekrose, tumorer eller trauma.
Referencer:
Sundhedsstyrelsen: NRK og faglige visitationsretningslinjer: Knæartrose
Sundhedsstyrelsen: NRK: meniskpatologi i knæet
Billeddiagnostik af columna
Patienter med mistanke om frisk traumatisk fraktur i columna skal visiteres til skadestue uden forudgående radiologisk diagnostik i Røntgen og Skanning.
Sundhed.dk: Billeddiagnostik af columna
Mammografi
Mammacancer
(klik på flowdiagram herover for større visning).
Ift. henvisning af patienter med begrundet mistanke om brystkræft ændres der ikke i henvisningsproceduren. Hvis der findes indikation for at henvise til en brystkirurgisk afdeling, vil dette ske på baggrund af ovenfor nævnte fordeling af patienter mellem Sygehus Lillebælt og Esbjerg og Grindsted Sygehus.
Henvisninger til alle typer af mammografi sendes direkte til Røntgen og Skanning, Aabenraa jf. ovenstående skema på lokationsnummer: 5790000191611
Henvisningsoplysninger ved direkte henvisning til Brystkirurgisk Afdeling
| Esbjerg og Grindsted Sygehus | Sygehus Lillebælt |
|---|---|
| Afdelingsnavn: SVS Brystkirurgisk Ambulatorie (Esbjerg) Lokationsnummer: 5790000215140 Sygehusafdelingskode: 550104M |
Afdelingsnav: SLB Organkirurgisk Ambulatorium (Vejle) Lokationsnummer: 5790000181346 Sygehusafdelingskode: 6008219 |
Urologisk cancerpakkeforløb - makroskopisk hæmaturi
Alle patienter fra Aabenraa, Sønderborg og Haderslev:
Tidsbestilling til CT-skanning i pakkeforløb i Aabenraa, telefonnummer 79 97 63 29 kl. 08.00-14.45, efterfølges straks af 2 udførlige henvisninger til henholdsvis Røntgen og Skanning samt Urinvejskirurgi.
På henvisningen til Urinvejskirurgi påføres undersøgelsestidspunktet for CT-skanningen.
Påfør patientens telefonnummer på henvisningerne.
Testiscancer
Patienter fra Tønder kommune skal henvises til Sydvestjysk Sygehus.
MAS - Mistænkt Alvorlig Sygdom - Sønderjylland lokalt
MUP - Metastaser uden kendt primær tumor - Sønderjylland lokalt
Billeddiagnostik hos patienter med vage symptomer, hvor alvorlig sygdom ikke kan udelukkes, Gruppe 3
Sundhed.dk: Billeddiagnostik gruppe 3
MR-skanning - Henvisning til MR-skanning for almen praksis og kiropraktorer
Sundhed.dk: "Sygehus Sønderjylland - henvisning til MR fra praksis og kiropraktorer"
Ved henvisning til MR skal højde og vægt fremgå samt største omkreds på adipøse patienter. Derudover er det nok at skrive, at MR-skemaet er gennemgået, hvis der ingen kontraindikationer er.
CT-skanning - Henvisning
Der kan henvises til CT-cerebrum ved demensudredning samt til CT-bihuler ved sinuit.
Der kan henvises direkte til CT thorax og abdomen ved forudgående telefonisk med røntgenafdelingen på nedenstående telefonnumre. Man får oplyst undersøgelsestidspunkt til patienten.
Sekretær: Aabenraa: 79 97 63 29 / Sønderborg: 79 97 52 12.
CT-skanning - intravenøs kontrast og P-kreatinin
Ved henvisning til kontrastkrævende undersøgelser er det altid den behandlende læges samlede vurdering, der afgør behovet for vurderingen af nyrefunktionen samt at sikre sig, at nødvendige blodprøver er taget.
Kontraindikationer
- Kendt livstruende allergi overfor jodholdige kontraststoffer
- Ubehandlet thyreotoksikose eller tilstande som kan føre dertil
- Kemobehandling med interleukin 2 (risiko for allergisk sen-reaktion)
- Svær og ustabil Myasthenia Gravis.
Risikofaktorer skal fremgå af henvisningen.
Risikofaktorer:
- Dehydrering
- Akut sygdom eller indlæggelse
- Kendt nyreinsufficiens
- Proteinuri
- Hyperurikæmi
- Ubehandlet hypertension
- Diabetes behandlet med Metformin.
Patienter uden risikofaktorer
Alle patienter uden risikofaktorer, betragtes som "nyreraske" og der skal ikke foreligge en eGFR.
Patienter med risikofaktorer
- eGFR skal foreligge og må højst være 3 måneder gammel.
- For indlagte patienter eller patienter med akut opstået sygdom som kan have betydning for nyrefunktionen eller kendt nyreinsufficiens må eGFR må højst være 1 uge gammel.
- Ved henvisning, hvor der ikke foreligger en e-GFR, skal der udfærdiges en rekvisition på en e-GFR, der lægges på "blodprøvehotellet".
- Foreligger der ikke e-GFR forud for undersøgelsen, foretager Røntgen og Skanning sig ikke yderligere. Afdelingen forudsætter, at måling af e-GFR af rekvirerende læge er vurderet unødvendig.
Sygehus Sønderjylland: Patientvejledninger - Røntgen og Skanning
Kontaktoplysninger
Sygehus Sønderjylland: Praksiskonsulenter
Sygehus Sønderjylland: Røntgen og Skanning