PraksisNyt - februar - 2025
Nyt fra Datakonsulenterne
Dosispakket medicin – inspiration til klare aftaler og gode arbejdsgange
Et godt samarbejde mellem læger, kommuner, apoteker og sygehuse er vigtigt – også når det handler om patienter, der får dosispakket medicin.
For at gøre samarbejdet nemmere kan du bruge dokumentet "Best practice for håndtering af dosispakket medicin". Det hjælper med at afstemme forventninger omkring fx deadlines, kommunikation, svartider og andre praktiske emner. Dokumentet indeholder også klare definitioner, som er nyttige i det tværsektorielle samarbejde.
Du er som altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål til dosispakket medicin.
Her finder du datakonsulenternes kontaktoplysninger på sundhed.dk
Tilmelding er åben til kursus for praksispersonale om patienter med tegn på alvorlig sygdom
Kurset "Visitation og håndtering af patienter med tegn på alvorlig sygdom" afholdes den 11. marts 2025 kl. 9-16 i Kolding.
Kurset er for praksispersonale med visitations- og patientkontakt. Fraværskompensation ydes via programmet ”Tidlig opsporing af kræft i almen praksis – Jo før jo bedre”.
Her finder du link til Plan2learn, hvor du kan læse mere og tilmelde dig
Tidligere deltager beskriver sit udbytte af kurset som ”Kurset understregede det vigtige i at lade tvivlen komme patienten til gode, spørge åbent ind og være aktivt lyttende.”
Evalueringer fra tidligere kursus viser, at kurset i høj grad eller meget høj grad var relevant for alle i arbejdet i klinikken. Desuden fik mange deltagere ideer til nye tiltag i klinikken, fx nye fraser.
Kontakt koordinator Merete Willemoes Nielsen (mwni@rsyd.dk eller tlf. 29 20 11 98) for yderligere oplysninger.
Efteruddannelse for læger på palliationsområdet
SydKIP, v. Jo før jo bedre-indsatsen, og Enhed for lindrende behandling, Esbjerg og Grindsted Sygehus og Sydvestjysk Hospice opstarter efteruddannelse på palliationsområdet for læger omkring Esbjerg Sygehus Grindsted Sygehus
Efteruddannelsesdage hos Enhed for lindrende behandling, Esbjerg og Grindsted Sygehus og Sydvestjysk Hospice.
Dagene byder på masser af kollegial sparring og indsigt i palliative problemstillinger. Formålet er at understøtte samarbejdet mellem almen praksis og den specialiserede palliation.
Praktiserende læger fra Esbjerg og Grindsted Sygehus’ optageområde kan deltage (Fanø, Vejen, Billund, Esbjerg og Varde kommune).
Programmet består af 2 dage, hvor du bl.a. er med på opstartsbesøg med Enhed for lindrende behandling og er med på hospice. Datoerne aftales med Enhed for lindrende behandling.
Du honoreres via midler fra programmet ”Jo før jo bedre” (4.000 kr. pr. dag).
Ved spørgsmål kontakt koordinator Merete Dyg Willemoes på telefon 29 20 11 98 eller mail mwni@rsyd.dk.
Webinar: headspace - et tilbud uden ventetid til unge, som har brug for nogen at tale med
Headspace arbejder sundhedsfremmende med unges mentale trivsel gennem samtaler, chats og netværksgrupper. De modtager hele bredden af unge mellem 12 og 25 år, som har brug for nogen at tale med.
Almen praksis kan foreslå headspaces tilbud til unge uanset bopælskommune.
På webinaret vil du høre om headspace, og hvordan almen praksis kan få glæde af kendskabet til headspace og derigennem hjælpe de unge til bedre mental trivsel.
Webinaret finder sted tirsdag den 3. juni 2025 kl. 14.30 - 15.00 online.
Link til virtuelt møderum udsendes efter tilmelding.
Du tilmelder dig på mail: JFAG@rsyd.dk.
Fristen er den 27. maj 2025.
Arrangører er SydKIP og headspace.
Projekt "Patientnært klyngearbejde" søger klynger til deltagelse
I SYDKIP søger vi klynger, der vil være med til at udvikle kvalitetsarbejdet og gøre dette mere patientnært, øge patienternes egenomsorg, frigive ressourcer i den enkelte praksis og øge samarbejdet om patienterne på tværs af klyngen.
Den nye metode indebærer, at klyngen udarbejder en fælles behandlingsvejledning og udarbejder et webinar for klyngens patienter én gang. Målet er at give patienterne værktøjer til bedre at kunne håndtere egen sygdom og frigive ressourcer i praksis. Inspirationen kommer fra England, der har haft succes med denne model.
Er din klynge interesseret i at deltage eller høre mere?
Kontakt Majbritt Grabas Kruse på mgk@rsyd.dk eller Rasmus Dahl-Larsen på rdlarsen@health.sdu.dk.
Her finder du link til sundhed.dk, hvor du kan læse mere om projekt ”Patientnært klyngearbejde”
Nu er det endnu nemmere for dig at henvise til palliativ fysioterapi
Nyt fra Lægemiddelteamet
Midlertidig lukning af lægeadgangen i Ordiprax+
Lægers adgang til Ordiprax+ er lukket ved udgangen af 2024. En ny version vil være tilgængelig for lægerne ved udgangen af 1. kvartal 2025.
Hvis du som læge har behov for data fra Ordiprax+ inden da, så kontakt regional lægemiddelkonsulent Anne-Grete Ramlov; agr@rsyd.dk.
Bestil dine materialer fra Lægemiddelteamet nemt og gratis på sundhed.dk
Lægemiddelteamet har fået en ny side på sundhed.dk, hvor alle materialer er samlet i et overblik. Her kan bl.a. findes inhalationsoversigten, basislisten og seponeringslisten.
Det er nemt at bestille de trykte materialer og ganske gratis. Der skal blot sendes en mail til medicin@rsyd.dk.
Her finder du link til sundhed.dk og siden ”Bestilling af materialer”
Nyt fra Psykiatrien: Værktøjer til optimering i henvisningsprocessen til psykiatrien
Forløbsbeskrivelser
Psykiatrisygehuset lancerer 16 nye diagnosespecifikke forløbsbeskrivelser, udarbejdet i samarbejde med praksiskonsulenter. Forløbsbeskrivelserne skal bidrage til bedre og mere effektive patientforløb, da de kan fungere som guides for almen praksis og sikre mere målrettede henvisninger.
Her finder du link til sundhed.dk og Psykiatriens forløbsbeskrivelser
Målgruppebeskrivelser
For at understøtte en ensartet og gennemsigtig visitation arbejder visitatorerne ud fra målgruppebeskrivelser, når henvisninger visiteres. Som led i samarbejdet med almen praksis, ift. at sikre at de rette patienter henvises og at nedbringe tilbagehenvisninger, ønsker Psykiatrisygehuset at udbrede kendskabet.
Her finder du link til Psykiatrien i Region Syddanmarks hjemmeside og målgruppebeskrivelser
Vælg Klogt - anbefalinger
Undgå fysisk fremmøde, når patienten ønsker digital kontakt
Digital kontakt (video, telefon eller besked) kan ofte erstatte fysiske møder uden at gå på kompromis med det sundhedsfaglige. Studier viser, at digital kontakt generelt kan give samme patienttilfredshed og kvalitet som fysiske møder.
Derfor har Vælg Klogt i samarbejde med sundhedsfaglige, forskere, myndigheder, patienter og patientrepræsentanter formuleret følgende anbefaling:
"Undgå fysisk fremmøde i sundhedsvæsenet, når patienten ønsker digital kontakt, og det sundhedsfagligt giver mening."
Reducér unødvendige CT-scanninger af hovedet ved lette hovedtraumer
Vælg Klogt har også udarbejdet en anbefaling for at reducere unødvendige CT-scanninger af hovedet ved lette hovedtraumer.
Her finder du link til Vælg Klogt, hvor du kan læse mere om anbefalingerne og løsningsforslag
Yderligere oplysninger: Katrine Sommerlund, konsulent i Vælg Klogt: kasomm@rm.dk.
Aktivitetskalender på sundhed.dk for almen praksis
På sundhed.dks aktivitetskalender kan du finde møder / kurser / temadage / konferencer / webinarer m. m. for praktiserende læger og personale i almen praksis, Region Syddanmark
Tips, tricks og seneste info om opdatering af ny sundhed.dk-forside for almen praksis
Nyt fra Forskningsenheden
Deltag i spørgeskemaundersøgelse for at styrke kliniknær forskning og kvalitet i almen praksis – det tager kun 8-10 minutter
Vi spørger bl.a. om dine erfaringer og på hvilket niveau, du og din praksis ønsker at være med.
Hvorfor deltage?
Dine svar vil blive brugt til at opbygge et stærkere praksisnetværk i Region Syddanmark og sikre, at fremtidige initiativer er relevante og nyttige for dig som praktiserende læge.
Vi opfordrer alle læger i almen praksis til at deltage – hver stemme tæller.
Her finder du link til spørgeskemaet
Tak for din tid og indsats.
Er du praktiserende læge, og kunne du tænke dig at bidrage til almenmedicinsk forskning?
Så se mere på VIDs hjemmeside, hvor du kan finde en opdateret liste over aktuelle forskningsprojekter, der lige nu søger deltagere fra praksis.
Her finder du link til VIDs hjemmeside og liste med aktuelle forskningsprojekter
Du kan søge i listen, så du nemt finder netop de projekter, som er interessante for dig og din praksis.
Oversigt over dansk almenmedicinsk forskning
VID har netop lanceret et nyt redskab, hvor du let og hurtigt kan få et overblik over, hvad der forskes i på de 4 Forskningsenheder for Almen Praksis.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til VID på info@vidap.dk.
Månedens UTH
Forkert dosering på morfin
Her finder du link til sundhed.dk og månedens UTH
Her finder du link til sundhed.dk og Patientsikkerhed (UTH), hvis du vil have mere viden om UTH
Følg Region Syddanmarks kvalitetsenhed ”SydKIP” på Facebook og Linkedin
SydKIP er Region Syddanmarks kvalitetsenhed, hvis opgave er at understøtte kvalitet og efteruddannelse i hele praksissektoren.
Du kan løbende se nyheder om kvalitet og efteruddannelse i almen praksis på Facebook og Linkedin.
Her finder du link til Facebook, hvor du kan følge SydKIP
Her finder du link til Linkedin, hvor du kan følge SydKIP
Indholdsansvarlig: SydKIP
Her finder du link til www.sydkip.dk