Hypoglykæmi, akut behandling

Hypoglykæmi ved type 1 og type 2 diabetes

• Klassifikation - inddeles i:
  • Asymptomatisk hypoglykæmi: Målt BS < 4 uden symptomer
  • Symptomatisk hypoglykæmi: Symptomer og samtidig målt BS < 4,0
  • Svær hypoglykæmi/insulinchock: Bevidsthedspåvirkning i en sådan grad, at personen skal have hjælp fra en anden person
• Forekomst
  • Er som regel en komplikation til insulinbehandling, men kan også forekomme ved behandling med repaglinid og sulfonylurea præparater
  • Personer med type1 diabetes har ret til såkaldt CGM - Continuous Glucose Monitoring - dvs. et apparat der løbende måler glukosekoncentrationen, og disse er som hovedregel udstyret med en alarm, der gør personen opmærksom på, at blodsukkeret er lavt. Alarmen er typisk sat til 4 mmol/l. Dette gør, at problematikken ved type 1 diabetes er mindsket betydeligt.
  • Personer med type 2 diabetes har kun i begrænset omfang mulighed for CGM, men generelt er risiko for hypoglykæmi også væsentlig mindre ved type 2 diabetes, også når de er i insulinbehandling
  • Hyppigheden varierer betydeligt fra person til person, men den enkelte person med diabetes kan i mange tilfælde genkende de symptomer, der er karakteristiske for personen
  • En mindre del af personer med diabetes, ofte med lang diabetesvarighed, får ingen eller få symptomer eller først symptomer ved meget lavt blodsukker - tilstanden kaldes "hypoglycemia uanawareness"
• Symptomer og tegn
  • Initiale symptomer (føling) er uro, svedtendens, hurtig puls, hjertebanken, humørsvingninger og sultfornemmelse
  • Velregulerede diabetikere får som regel føling, når blodsukkerniveauet falder under 2-3 mmol/L, mens patienter, som er dårlig reguleret, kan få symptomer på et højere niveau
  • Ved fald i blodsukker til under 2 mmol/L optræder cerebrale symptomer, som nedsat bevidsthed, bevidstløshed, kramper og lammelser (insulinchock)

Behandling

• Selvbehandling
  • Oftest mærker patienten selv symptomerne og korrigerer blodsukkerniveauet med indtag af hurtigt absorberbare kulhydrater, fx druesukkertabletter eller flydende druesukker, efterfulgt af langsom absorberbar kulhydrater, fx et stykke rugbrød.
• Glucagon
  
  • Kan personen ikke indtage noget, kan personens nærmeste pårørende /sundhedspersonale indsprøjte glucagon 1 mg intramuskulært
  • Patienten bør ligge i stabilt sideleje
• Glucose
  • Sundhedspersonale kan indgive glucose i.v. 10-20 g, svarende til 50-100 ml 20 % glucose eller 100-200 ml 10 % glucose til bevidsthedspåvirkede personer. Hos børn: 0,5–1,0 g/kg kropsvægt
  • Obs. fare for vævsnekrose ved ekstravasal infusion
  • Hvis patienten ikke vågner umiddelbart, er der behov for akut sygehusindlæggelse
• Specialproblem
  • Lavt blodsukker på grund af sulfonylureaderivater er ofte langvarige, og der kan være behov for tilførsel af glucose over flere døgn. Sygehusindlæggelse er nødvendig

Forebyggende behandling

• Sørg altid for korrekt dosis af insulin eller repaglinid/sulfonylurea, rigtig kost, og dosisjustering ved fysisk aktivitet
• En person med diabetes i behandling med ovennævnte bør altid have druesukker på sig, samt evt. et stykke mad eller en lille karton juice let tilgængelig

Læs mere

• Hypoglykæmi ved diabetes mellitus

Litteratur

• NBV: Kontinuerlig glukose måling (CGM)