Brandskader, førstehjælp

Martin Heje

speciallæge

Diagnose

Årsager til brandskade

  • Skader som følge af enten varme, kemiske stoffer (ætsnings skader), elektriske eller radioaktive kilder

Hvor udbredt er forbrændingen, 9 %-reglen

Patientens egen håndflade inklusiv fingre udgør 1% af patientens overflade

  • Hovedet udgør 9 %
  • En arm er 9 %
  • Et lår er 9 %
  • Et underben er 9 %
  • Forsiden af kroppen er 18 %
  • Bagsiden af kroppen er 18 %

Se tegning af 9% reglen ved brandskader. 1. grads forbrænding medtages ikke i arealberegningen af det forbrændte areal. Det er således kun arealet af 2. og 3. grads forbrændinger, der medtages i arealberegningerne. 

Hvor alvorlig er forbrændingen?

  • Barn
    • Mindre alvorlig: Under 10 % af kroppens totale hudområde er forbrændt
    • Moderat: 10-15 % af huden
    • Alvorlig: Mere end 15 % af huden
  • Voksne
    • Mindre alvorlig: Under 15 % af huden
    • Moderat: 15-30 % af huden
    • Alvorlig: Mere end 30 % hudområde

Brandskadens grad (dybde)

  • 1.grads forbrænding:
    • Skaden er kun lokaliseret til overhuden
    • Huden er rød (erythem) og smertefuld, men der er ingen blæredannelse (bullae)
    • Kræver ikke nogen behandling ud over smertebehandling med håndkøbsmedicin. Medregnes ikke ved beregning af forbrændingsareal

  • 2.grads forbrænding dermal:
    • Skaden omfatter både overhud og laget under (læderhuden)
    • Blæredannelse ses i den forbrændte hud. Hvis disse brister ses blank fugtig overflade
    • Bevaret kapillærrespons i huden
    • Heler på 10-14 dage uden ar, hvis infektion undgås

  • 2.grads forbrænding dyb dermal
  • Ligner ovennævnte men kapillærrespons er trægt eller ophævet
  • Heler på >3 uger, ofte med betydelig arvævsdannelse og kræver ofte operation

 

  • Eksempel på helingsforløb ved dermal 2. grads forbrænding på et lår

Dag 1 - Skoldning med varm te på forsiden af højre lår. Billedet viser skoldningen efter en times skylning.  Der ses rødme i den afficerede hud og begyndende blæredannelse.
 

Dag 1 - Samme skoldning efter 5 timer. Skaden er nu mere afgrænset i forhold til den raske hud og blæredannelsen er mere tydelig.
 

Dag 8 - Skoldningen efter 8 dage. Blærerne er nu væk og der er dannet fin ny lyserød hud i de 2. grads forbrændte områder, hvor blærerne var.
 

Dag 13
 

Dag 18 - Skoldningen efter 13 og 18 dage. Den lyserøde nydannede hud tager efterhånden farve som den omliggende hud, hyperæmien aftager.
 

2 år - Samme skoldning efter 2 år. Bemærk den lette ændring i pigmentering svarende til det 2. grads forbrændte område. Ved eksponering for sol/UV-lys kan denne pigmentforskel forværres.

  • 3.grads forbrænding:
    • Skaden strækker sig gennem alle hudens lag, til og med underhuden
    • Huden er sveden, tør og læderagtig, måske med koagulerede kar
    • Følesans og smertesans er ophævet
    • Skal transplanteres eller heles med betydelig skrumpning
  • 4.grads forbrænding:
    • Skade også på dybere strukturer som muskler, sener og knogler

Behandling

Førstehjælp ved brandsår

  1. Fjern brændende eller forkullet tøj og tøj med skoldende væsker
  2. Start skylning straks med køligt vand (12-18° C). Den vågne patient kan selv mærke, hvornår vandet føles behageligt kølende. Vandtemperaturen skal være over 8 grader, da blodcirkulationen ellers nedsættes grundet karkontraktion. Vandtemperaturer over 25 grader giver ingen afkølende effekt og over 20 grader ingen smertestillende effekt. Skylning fortsættes 20-30 minutter, hvis behandlingen er påbegyndt lige efter skaden. Hvis den er påbegyndt senere skylles op til 3 timer, herefter er effekten begrænset.
    1. Skylningen må ikke forsinke sygehustransporten - specielt ikke hvis der er mistanke om luftvejsskader
    2. Undgå generel nedkøling, det er kun skadestedet altså det forbrændte område, som skal afkøles
  3. Dæk skaden med kølige, rene, fugtede lagener eller kompresser
  4. Du må ikke give patienten noget at spise eller drikke
    1. Førstegrads forbrændinger kræver ingen yderligere behandling
  5. Tilkald eller opsøg altid læge når:
    1. Forbrænding af 2. grad eller højere
    2. Forbrænding af større hudområder
  6. Ved store brandskader er der fare for shock og bevidstløshed. Dette forebygges ved:
    1. Shockleje: Patienten ligger med benene højt
    2. Hindre væsketab gennem fordampning ved at dække brandsårene med våde lagener
    3. Hurtig opstart af i.v. væskebehandling med Ringer ved større brandskader
  7. Frie luftveje
    • Ved brandskade på ansigt og hals er der fare for ødemudvikling i luftveje

Brandskader som skyldes elektricitet

  1. Patienten skal befries fra strømkilden snarest mulig
    1. Sluk for strømmen. Går det ikke, prøv at finde en ikke-strømførende genstand for at få revet patienten bort (f.eks. et kosteskaft)
  2. Prøv ikke at befri en person fra en højspændingsledning
    1. Risikoen er her stor for, at du selv får et livsfarligt elektrisk stød
    2. Skal udføres af specialist, og strømmen skal være slået fra
  3. Sluk eventuel ild
  4. Det elektriske stød kan give hjertestop. Det vil sige bevidstløshed, fravær af åndedræt og puls
    1. Start genoplivning med mund til mund metode og hjertemassage når strømkilden er slukket, eller patienten er fjernet fra strømkilden. Fortsæt til patienten selv trækker vejret, eller til hjælp kommer
    2. Selve brandsårene er her af underordnet betydning, men kan behandles på sædvanlig måde med afkøling og rene bandager.
  5. Patienten skal snarest transporteres til sygehus

Medicinsk førstehjælp ved brandskade

Vurder skadeomfang og iværksæt evt. følgende:

  1. Intravenøs tilgang skal etableres med 2 grove venekanyler
  2. Smertestillende
    • Paracetamol og ibuprofen
    • Morphin 5-10 mg langsomt i.v., titrer videre med 2,5 mg i gentagne doser indtil smertefrihed. Hos børn kan gives rektalt administreret benzodiazepin f.eks. Dormicum (0,5 mg/kg) (udgået) Konsulter evt. med læge, hvis totaldosis overskrider 20 mg. Der er risiko for hæmning af vejrtrækning
  3. Anæstesi?
    • Som oftest kan sedation undgås, da skylning har god smertestillende effekt, dog kan sedation være nødvendig, hvis luftveje er truet, og/eller der er længere transport til sygehus, hvor man under transporten ikke kan skylle sufficient
  4. Tildækning af forbrændt hud?
    • Hvis total forbrændt hud er under 10 % af hudoverfladen, dækkes huden med våde kompresser (fugtet med Ringer-Acetat eller isotonisk saltvand)
    • Hvis den totale forbrændte hudoverflade er over 10 %, tildækkes den ikke-forbrændte hud med varmetæpper i plastikposer for at modvirke risikoen for hypotermi
  5. Væskeinfusion
    • Ringer i.v.
    • Målet er at holde en diurese på 50-100 ml/time hos voksne og hos børn op til 15 år 1 ml/kg/time. Læg urinkateter
    • Giv efter Parklands formel 3 ml x kg kropsvægt x % forbrændt overflade i løbet af de første 8 timer regnet fra ulykkestidspunktet. Hos børn < 9 år suppleres med glukoseholdig væske. Se www.brandsår.dk
  6. Hurtigst muligt transport til sygehus, aftal med vagthavende på brandsårsafdelingen enten på Odense Universitets Hospital eller Rigshospitalet
  7. Kontinuerlig monitorering:
    • Puls, BT, ekg, respiration, rektaltemperatur
  8. Tetanusprofylakse efter gældende regler

Hvilke patienter bør indlægges:

Behovet for indlæggelse drøftes med og vurderes af brandsårsvagthavende på Rigshospitalet eller Odense Universitetshospital

Overvej overflyttelse til brandsårsafdeling ved:

Størrelse Person Område Mekanisme 
> 10 % hos
voksne 
Væsentlig 
comorbiditet

Ansigt/hænder/
fødder/store led

Ætsninger/
elektricitet 
> 5 % hos 
børn
GraviditetCirkulære skadeStore traumer
> 5 % dyb
skade
Ekstrem 
alder
Inhalations-
skade
Mishandling

Ved en af ovenstående bør man konferere brandsårsafdeling  

Væskebehandling institueres

  • Væske resuscitering: Voksne og børn≥ 20 %
  • Børn < 16 år: TBSA ≥ 10 %
  • TBSA: Total body surface area: Angiver det procentvise areal af patientens overflade som er forbrændt. 

Illustrationer

Animation

Anden information

Patientinformation

Kilder

Fagmedarbejdere

Martin Heje

overlæge, Plastikkirurgisk afdeling, Aarhus Sygehus

Annika Norsk Jensen

speciallæge i almen medicin, ph.d.,

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen