Flåtbid, førstehjælp

Diagnose

• Skovflåten, Ixodes ricinus, er nært beslægtet med edderkopper og mider
• Skovflåten lever 2-5 år og gennemgår tre udviklingsstadier: Larve, nymfe og voksen. Den indtager ét blodmåltid i hvert stadie
• Larven er kun 0,8 mm, nymfen 1,2-1,5 mm og den voksne 1,5-4 mm. Den voksne hunflåt kan efter et blodmåltid blive op til ærtstørrelse
• Skovflåten bliver aktiv, når temperaturen stiger til over 5 grader celsius. Flåtsæsonen i Danmark går typisk fra april-maj til oktober-november
• Menesker bliver hyppigst bidt af nymfer, som kan være svære at få øje på
• Skovflåten kan kravle i flere timer, før den finder et passende sted til indtagelse af sit blodmåltid, Typisk hvor huden er tynd, - f.eks. i knæhaser og lyske

Behandling

1. Fjern flåten så hurtigt som muligt
   • Med to negle, en fin pincet eller en speciel tang, som kan købes på apoteket, tager du fat om flåten tæt på huden og trækker den ud
   • Hvis munddelene bliver siddende, vil de efterhånden selv falde ud. Der er ingen risiko forbundet med dette
   • Bidstedet renses med desinficerende middel, når flåten er fjernet
2. Undgå fedt eller kemiske stoffer som skal "kvæle" flåten. Dette vil kun forsinke fjernelsen

Hvorfor skal man fjerne flåten?

• Flåten vil selv falde ud, når den er færdig med sit måltid
• Langt de fleste flåtbid er ufarlige og giver kun anledning til lokalreaktion på indstiksstedet
• Flåten kan dog overføre forskellige infektionssygdomme til mennesker, både bakterier, virus og parasitter
• Borrelia er en bakterie, som kan overføres til mennesker, hvis flåten ikke bliver fjernet hurtigt (inden for 16 timer). Hvis man får rødme på bidstedet, der er større end en 5-krone, bør man kontakte læge for at vurdere, om det erytema migrans, som skal behandles med penicillin
• TBE, Tick Borne Encephalitis, skyldes en virus. TBE-virus kan overføres, så snart skovflåten har bidt sig fast. I de fleste tilfælde giver smitten ingen eller kun lette symptomer svarende til influenza. Hos ca. 30 % vil infektionen dog føre til en alvorlig hjernebetændelse. Der findes en vaccine, som kan tilbydes personer, der opholder sig meget i skoven, hvor virus er udbredt²
• Anaplasma granulocytophaga er en bakterie, som synes at være meget udbredt blandt flåter. Denne bakterie kan medføre langvarig feber, tidliger kaldet flåtfeber, men er dog kun beskrevet som sygdomsfremkaldende i få tilfælde - primært hos ældre og personer med svækket immunforsvar³
• Harepest, som skyldes bakterien Fransicella tularensis, kan også overføres af flåter
• Der er en række flåtoverførte sygdomme, som ikke forekommer i Danmark, men som man kan få ved ophold i udlandet. Det gælder bl.a. plettyfus (rickettsioser), babesiose og Krim-Congo hæmorhagisk feber 
• Anden information:
  • Borreliose

Patientinformation

• Information om flåtbid 

• Information om borreliose 

• Information om TBE