Ethylenglykolforgiftning

Anja Julie Huusom

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Mistanke om indtagelse af en toksisk dosis ethylenglykol, fx kølervæske, frostvæske etc.
  • Beruselse
  • Højt aniongap og/eller osmolalitetsgap
  • Påvisning af ethylenglykol i plasma

Behandling

  • Antidot (fomepizol eller ethanol)
  • Facilitere udskillelse af toksiske metabolitter ved:
    • sikre urinproduktion
    • give thiamin

Henvisning

  • Kræver indlæggelse på hospital

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Beruselse
  • Påvisning af ethylenglykol i plasma

Sygehistorie

Generelt

  • Hos voksne sker indtagelsen som regel i suicidalt øjemed, ved uheld eller ved forveksling
  • Hos børn sker indtagelsen ved forveksling med læskedrikke efter omhældning til andre beholdere
  • Indtagelse - mængde, tidsaspekt (hvornår og hvor længe har patienten drukket), er patienten påvirket af indtagelsen? Samtidig indtagelse af ethanol bremser udviklingen af af forgiftningssymptomerne
  • Har patienten også taget medicin eller rusmidler? Hvad og hvor meget?
  • Kan andre have indtaget det samme/flere forgiftede?
  • Har patienten et langvarigt, kronisk alkoholproblem?

Kliniske fund

  • Beruselse de første 3-4 timer (som ved ethanol)
    • Ofte med bevidsthedspåvirkning
  • Acidose som følge af dannelse af glykosylsyre efter 3-4 timer, hvis der ikke samtidig er ethanol tilstede
    • Hyperventilation, takykardi og hypertension initialt
  • Udtalt acidose kan give hypotension, koma og respirationsstop
  • Kramper og hypocalcæmi kan udvikles
  • Akut oligurisk nyresvigt

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Glukose
    • Udelukke hypoglykæmi

Andre undersøgelser på sygehus

Blodprøver

  • Ethylenglykol i plasma
    • kan analyseres på Bispebjerg Hospital efter kontakt til Giftlinjen
  • Ethanol i plasma
    • kan være forhøjet ved samtidigt indtag af alkohol eller kemisk blandingsprodukt, der indeholder ethanol
    • skal altid bruges ved vurdering af forgiftningen og behandlingsbehovet
  • Laktat i plasma
    • forhøjet ved ethylenglykolforgiftning, pga. fejlmåling af metabolitten glykolsyre som laktat i de blodgasapparater der anvendes i Danmark (ABL-blodgasanalyseapparat)
  • Syre-basestatus og blodgasser
    • metabolisk acidose
  • Elektrolytter og beregning af aniongap
    • Aniongap øges ved ethylenglykolforgiftning og metabolisk acidose af anden årsag
  • Evt. osmolalitetsgap
    • øget ved forgiftning før metabolisering af ethylenglykol er begyndt
    • øget ved tilstedeværelse af andre stoffer med høj osmolalitet, fx ethanol
  • Evt. ioniseret calcium
    • ved kramper eller nyresvigt
    • Hypokalcæmi
  • Kreatinin
    • akut nyresvigt kan opstå ved udfældning af calciumoxalatkrystaller i løbet af de første døgn

Urinmikroskopi

  • Evt. kan ses krystaldannelse (det kan tage lidt tid, før de dannes); to typer:
    • nåleformede
    • konvolutformede

Differentialdiagnoser

  • Metabolisk acidose af anden årsag
  • Alkoholisk ketoacidose
  • Metanolforgiftning
    • Giver udtalt metabolisk acidose

Behandling

Behandlingsmål

  • Yde livreddende førstehjælp
  • Reducere acidosen
  • Forsinke nedbrydningen af tilbageværende ethylenglykol til de toksiske metabolitter
  • Behandle evt. hypocalcæmi
  • Sikre diureser

Generelt om behandlingen

  • Vanlig ABCDE-tilgang
  • Aktivt kul har ingen effekt på ethylenglykol
  • Hurtigst muligt opstarte antidot, der ved kompetetiv hæmnin forsinker nedbrydningen af ethylenglykol til de toksiske metabolitter
  • Give bikarbonat for at reducere acidosen ved pH-værdier under 7,25
  • Evt. Thiamin og pyridoxin (faciliterer teoretisk øget nedbrydning af glykolsyre til nontoksiske metabolitter) 
  • Eventuel hypocalcæmi behandles først ved hypocalcæmiske kramper
  • Dialyse er effektivt og opstartes ved stort indtag, hvor der forventes langvarig behandling med antisot samt ved fremskreden forgiftning med svær acidose og/eller organpåvirkning (nyresvigt, sedation, kramper)
  • Kontakt Giftlinjen for specifikke guidelines for dialyse og samtidig antidotbehandling

Medicinsk behandling

  • Natriumhydrogenkarbonat, doseres efter syre-base status og gives ved pH <7,25 efter vanlige retningslinjer
    • Uden for sygehus kan fx 250 mmol (500 ml 4,2 %) natriumbikarbonat gives intravenøst ved udtalt hyperventilation
  • Calcium (kalcium) ved symptomgivende hypocalcæmi eller p-calciumion under 0,9 mmol/l
    • Calciumglukonat 10 ml (sv.t. 2,25 mmol/calcium) langsomt iv.
  • Diazepam
    • hvis kramper ikke responderer på calciumtilførsel
      • Diazepam iv eller im. 10-20 mg, kan gentages
  • Ethanol kan gives både p.o. og i.v. (samme dosering), idet man kan sigte på en terapeutisk ethanolkoncentration på ca. 1 ‰

Modgift, fomepizol1 

  • Kontakt Giftlinjen på 3863 5555 (tlf. for læger)
  • Syntetisk alkoholdehydrogenase (ADH)-inhibitor som hæmmer dannelsen af toksiske metabolitter2
  • Giver sikker dosering, giver få bivirkninger, men koster mere end ethanol og skal rekvireres fra antidotlager på Rigshospitalet eller Skejby
  • Dosering, se også Antidothåndbogen, fomepizol 
    • Dosis fortyndes i 100 ml NaCl 154 mmol/l eller glukose 50 mg/ml og gives som langsom iv.-infusion over 30 minutter
    • Startdosis 15 mg/kg efterfulgt af doser på 10 mg/kg hver 12. time 4 gange
      • Senere evt. 15 mg/kg hver 12. time om nødvendig
    • Kan også gives peroralt og doseringen bliver den samme
    • Anden dosering ved dialyse, kontakt Giftlinjen

Anden behandling

  • Vanlig ABCDE-tilgang, herunder
  • Ventrikeltømning via tynd sonde (stort indtag og hvis < 1 timer siden indtagelsen samt en samarbejdende patient)
  • Intravenøs væskebehandling til sikring af diureser
  • Dialyse fjerner effektivt ethylenglykol og de dannede organtoksiske metabolitter (og antidot)

Forebyggende behandling

  • Sørge for at ethylenglykolholdige væsker er udenfor børns rækkevidde
  • Mærk flasker på en sådan måde, at ethylenglykol ikke kan forveksles med andet, f.eks. ethanol

Henvisning

  • Alle skal indlægges akut

Opfølgning

  • Psykiatrisk opfølgning hvis indtaget er sket som led i selvskadende adfærd

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Alvorlige sygdomsforløb med udtalte sensymptomer forventes ikke ved rettidig behandling
  • De første symptomer skyldes CNS-affektion med rusfænomener som ved indtagelse af ethanol
  • > 4-12 timer udvikles udtalt metabolisk acidose med
    • kompensatorisk hyperventilation
    • gradvis udvikling af CNS-påvirkning
  • 12-24 timer
    • krystaludfældning i væv og hypocalcæmi
    • kardiopulmonal påvirkning
      • myokardit
      • lungeinfiltrat og lungeødem
    • hjerneødem med generelle kloniske kramper
  • Derefter evt.:
    • akut oligurisk nyresvigt

Komplikationer

  • Nyrepåvirkning (krystal-nefropati), sjældent varige nyreskader
  • Cerebralt ødem og evt. varige nerveskader er beskrevet

Prognose

  • God ved tidlig behandling
  • Stor dosis og sen behandling/ utilstrækkelig behandling øger risikoen for komplikationer
  • Nyrefunktionen normaliseres oftest, selv om det kan tage tid (uger)

Baggrundsoplysninger3,1

Definition

  • Indtagelse af ethylenglykol i en mængde, der er stor nok til at give toksisk virkning

Forekomst

  • Ulykker, hvor børn har fået fat i væsker der indeholder ethylenglykol
  • Andre, der har drukket det frivilligt, som en erstatning for alkohol eller som led i selvskadende adfærd

Ætiologi og patogenese

  • Ethylenglykol er en lugt og farveløs væske, som smager sødt og absorberes og beruser som ethanol.
  • Ethylenglykol findes i frostvæske, kølervæske, bremsevæske og i enkelte opløsningsmidler og er ofte tilsat farvestof som blå eller lyserød.
  • Sprinklervæske indeholder primært ethanol, men kan indeholde op til 6% ethylenglykol (skal varedeklareres)
  • Hos voksne sker indtagelsen som regel i suicidal øjemed, ved uheld når tanken med kølervæske tømmes ved hævertmetoden eller omhældning til sodavandsflasker og lignende
  • Hos børn sker indtagelsen ved forveksling med læskedrikke efter omhældning til andre beholdere
  • Indtagelse af 1 ml/kg ren ethylenglykol kan ubehandlet forårsage alvorlig forgiftning og død
  • Metaboliseres til organtoksiske, sure metabolitter som eksempelvis oxalsyre og glykolsyre, der fejlmåles som laktat i blodgasapparatet
  • Alkoholdehydrogenase (ADH) - samme enzym, der nedbryder ethanol og methanol, metaboliserer ethylenglykol
    • ADH's affinitet for ethanol er meget større end for ethylenglykol (vigtigt, da ethanol kan bruges som antidot)
  • Nyreskade
    • Ethylenglykol-metabolitter er skadelige for nyrerne og fører til oligurisk eller anurisk nyresvigt, hvilket igen forsinker eliminationen af etylenglykol4
    • Nyresvigt skyldes primært glykolatinduceret skade på tubuli

Disponerende faktorer

  • Børn
  • Personer med suicidale impulser
  • Personer med alkoholafhængighed

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb

Kilder

Referencer

  1. Antidotberedskab i Danmark. Opdateret 2017. Arbejdsgruppen for Antidotberedskab i Danmark. Vis kilde
  2. Brent J, McMartin K, Phillips S, et al. Fomepizole for the treatment of ethylene glycol poisoning. Methylpyrazole for Toxic Alcohols Study Group. N Engl J Med. 1999; 340.; 832. Vis kilde
  3. Lewis S Nelson, Robert S. Hoffman, Mary Ann Howland, Neal A Lewin, Lewis R. Goldfrank, Silas W Smith. Goldfrank's Toxicologic Emergencies, Eleventh Edition. ISBN-10: 1259859614, ISBN-13: 978-1259859618. McGraw-Hill Education. April 11, 2019.
  4. Sivilotti, ML, Burns, MJ, McMartin, KE, Brent, J. Toxicokinetics of ethylene glycol during fomepizole therapy: implications for management. For the Methylpyrazole for Toxic Alcohols Study Group. Ann Emerg Med. 2000; 36.; 114. Vis kilde

Supplerende læsning

 

Fagmedarbejdere

Anja Julie Huusom

Overlæge, MSc (klinisk toksikologi), ansvarlig for kemiske og naturforgiftninger på Giftlinjen, speciallæge i arbejdsmedicin, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Giftlinjen, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling og Klinisk Farmakologisk Afdeling

Søren Bøgevig

overlæge, speciallæge i anæstesiologi, Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen