Komælksprotein, overfølsomhed hos børn

Basisoplysninger¹

Forekomst

• Mælkeallergi er den hyppigste fødevareallergi i småbarnsalderen, men kan også forekomme hos ældre børn og voksne
• Mælkeallergi forekommer hos omkring 2-3 % af spædbørn i løbet af det første leveår
• 50 % af børn med mælkeallergi vokser sig fra mælkeallergien allerede inden det første leveår, og 90 % inden de er 3 år

Symptomer²

• Symptomer rapporteres oftest fra hud og fordøjelseskanalen
• Hyppige symptomer fra hud:
  • Nældefeber
  • Atopisk eksem (børneeksem)
• Hyppige symptomer fra fordøjelseskanalen:
  • Mavesmerter
  • Opkastning
  • Diarré
  • Forstoppelse
  • Tidlig mæthed
  • Manglende lyst til at spise
  • Dårlig trivsel
• Andre hyppige symptomer kan være: 
  • Høfeber med symptomer fra øjne og næse
• Som regel vil symptomerne forekomme kort tid efter barnet har indtaget mælkeprodukter, men reaktionen kan også vise sig senere

Behandlingsstrategi²

• Det anbefales, at barnet følger en mælkefri kost, som er helt fri for komælksprotein
• Mælkeprotein forekommer i alle mejeriprodukter (mælk, fløde, yoghurt, ost, smør, creme fraiche, flødeis og lignende)
• Laktosefri mejeriprodukter indeholder komælksproteiner, og skal derfor undlades fra kosten
• Mælkeprotein kan forekomme i forarbejdede fødevarer såsom:
  • Kager, kiks, desserter, chokolade, karameller og sodavandsis
  • Pålæg, middagsretter, sovs, dressing, bouillonterning
  • Brødprodukter kan indeholde mælkeproteiner 
• Undgå produkter fra ged og får, da allergenerne ligner hinanden og kan skabe krydsallergi
• Produkter deklareret med "kan indeholde spor af mælk" tåles af de fleste børn med mælkeallergi, og vil formentlig kun udløse en allergisk reaktion hos meget følsomme børn

Drikkevarer

Fra 0-3 år

Amning

• Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn ammes fuldt de første 4-6 måneder på grund af de positive helbredsmæssige virkninger for både mor og barn³
• Fortsæt gerne med supplerende amning indtil barnet er 1 år eller ældre, hvis mor og barn trives med det
• Ingen børn er allergiske over for modermælksproteiner, men i meget få tilfælde kan barnet reagere på moderens indtag af komælksprodukter
  • Her vil det være nødvendigt for mor at overholde en mælkefri diæt
  • Alternativt kan barnet begynde med højt hydroliseret modermælkserstatning, hvis amning stoppes
• Hvis amning ikke er muligt eller fravælges, og barnet har fået konstateret mælkeallergi, anbefales højt hydroliseret modermælkserstatning eller aminosyrebaseret modermælkserstatning (se nedenfor)

Modermælkserstatning

• Højt hydroliseret (hypoallergen) modermælkserstatning (alternativt aminosyrebaseret modermælkserstatning) anbefales, indtil barnet er 3 år
• Mindst 95% af børnene med komælksallegi vil tåle produkter med såkaldt højt-hydrolyseret protein
• Sundhedsstyrelsen har godkendt en række produkter, og der vil ofte være tilskudsmuligheder, når diagnosen er sikret af læge
• Aminosyrebaseret modermælkserstatning kan bruges til de ganske få børn, som heller ikke kan tåle højt hydrolyseret modermælkserstatning. Disse erstatninger sælges kun på apoteket og ikke i almindelige dagligdagsbutikker
• Kun modermælkserstatning kan erstatte modermælk og komælk, idet modermælkserstatning har et højt indhold af energi, protein, vitaminer og mineraler
• Andre mælkeerstatninger, såsom sojamælk, havremælk, rismælk, og lignende har et markant ringere næringsindhold. Disse produkter må på ingen måde erstatte modermælk eller modermælkserstatning til børn under 3 år

Tilskud til modermælkserstatning⁴

• Børn med diagnosticeret mælkeallergi kan få højt hydroliseret modermælkserstatning på grøn recept, hvilket giver 60 % i tilskud
  (Sygesikring, Bekendtgørelse 268 af 11/5 1998) 
  • Grøn recept udskrives af læge
  • Grøn recept udskrives ikke ved forebyggelse af mælkeallergi hos disponerede børn
• I tillæg til tilskud ved grøn recept, kan gives yderligere tilskud til merudgifter forbundet med en mælkefri diæt (jf. Lov om Social Service § 41)
  
  • Merudgiften omfatter de resterende 40 % af merudgiften til højt hydroliseret modermælkserstatning, samt andre merudgifter forbundet med almindelige mælkefrie fødevarer
  • Astma-Allergi Danmark har lavet en generel opgørelse af merudgift forbundet med mælkefri diæt⁵
  • Merudgiften skal dog overgå et minimumsbeløb
  • Det er ikke længere muligt at få tilskud til højt hydroliseret modermælkserstatning til forebyggelse af mælkeallergi
  • Vær dog opmærksom på, at beregninger på merudgift foretaget af Astma- og Allergi Danmark er baseret på en minimumsmerudgift til et gennemsnitligt barn, og lovgivningen skal altid tage udgangspunkt i den enkelte sag. Astma- og Allergi Danmark opfordrer derfor til, at merudgiften skal anses som vejledende

Hypoallergen modermælkserstatning på det danske marked

• Højt-hydroliserede modermælkserstatning
• Aminosyrebaseret modermælkserstatning

• Aminosyrebaret modermælkserstatning er væsentlig dyrere end højt hydroliseret modermælkserstatning, og vil kun være nødvendigt hos de meget sensitive børn

Andre mælkeerstatninger

• Gedemælk frarådes til børn med mælkeallergi, da proteinerne ligner hinanden så meget, at krydsallergi kan forekomme
• Rismælk, sojamælk, og havremælk kan næringsmæssigt hverken erstatte komælk, modermælk eller modermælkserstatning
  • Indholdet af næringsstoffer er væsentligt lavere i disse produkter, sammenlignet med komælk, modermælk og modermælkserstatning

  • Modermælkserstatninger baseret på sojaprotein kan anvendes til spædbarnsernæring fra fødslen. Indikationer for brug af sojaproteinbaseret modermælkserstatning kan være medfødt laktasemangel eller galaktosæmi.

  • Ris- og havredrik kan indgå i madlavning i små mængder, fra barnet er 1 år. Ris- og havredrik frarådes i større mængder
  • Det er vigtigt, at barnet får dækket sine næringsstoffer fra den øvrige kost

Fra 3 år

Modermælkserstatning

• Højt hydroliseret modermælkserstatning kan anvendes selv efter 3-årsalderen

Rismælk, havremælk og sojamælk

• Sojadrik kan benyttes til madlavning
• Ris- og havremælk kan indgå i madlavning, men næringsindholdet er væsentligt ringere end sojadrik

Øvrige mejeriprodukter

Fløde

• Der findes mælkefrie alternativer til fløde:
  • Sojabaseret fløde
  • Havrebaseret fløde
  • Mandelbaseret fløde

Smør/margarine

• Der findes mælkefrie alternativer til smør:
  • Smørbare margarine uden smør 
  • Flydende margarine uden smør
  • Alle madolier er uden mælk, eksempelvis olivenolie og rapsolie

Yoghurt

• Der findes mælkefrie alternativer til yoghurt, såsom sojabaseret yoghurt

Ost

• Det er udfordrende at finde mælkefri ost, men det kan lade sig gøre
• Tofuost (lavet af sojabønner)

Cremefraiche

• Der findes sojabaseret cremefraiche

Grød

• Grød må gerne indgå i barnets kost, tidligst fra barnet er 4-6 måneder
• Grød må gerne bestå af glutenholdige kornsorter allerede fra 4-6 måneder
• Grød hos spæd- og småbørn med mælkeallergi, må gerne laves af:
  •  div. mel typer (majsmel, havremel, hirsemel etc.)
  • + modermælk eller modermælkserstatning (vand frarådes, pga. lav energitæthed i grøden)
  • + mælkefrie blandingsmargarine eller olie (for at sikre en høj energitæthed i grøden)
• Der findes industrifremstillet grød uden mælk til børn:
  • Grød- og vællingsprodukter uden mælk fra Aurion
  • Grødprodukter uden mælk fra Holles
  • Aminosyrebaseret grød fra Nutricia (Neocate Spoon)
• Mælkefrie vællinger kan laves selv, på samme måde som grød

Andre fødevarer, der kan indeholde mælkeprotein

• Søde alternativer som kager, kiks, desserter, chokolade, karameller og is
• Halv- og helfabrikata som pålæg, middagsretter, sovs, dressing, bouillonterning
• Brødprodukter kan indeholde mælkeproteiner i form af smør eller mælk

Mælkefrie alternativer til de søde sager

Kiks og kager

• Kager og kis kan indeholde mælk og/eller smør
• Kager og kiks kan ligeledes være penslet med mælk
• Læs næringsdeklarationen på færdigproducerede kiks og kager for, at sikre varen er uden mælk
• Lav hjemmelavede kiks og kager uden mælk og smør:
  • Erstat mælk med vand, havremælk, rismælk eller sojamælk
  • Erstat smør med mælkefri margarine eller olie
  • Pensle med æg

Desserter, chokolade og karameller

• Læs altid næringsdeklarationen, når du køber færdigproducerede desserter, chokolade eller karameller
• Buddinger, is og dessertsaucer indeholder almindeligvis mælk
• Mælkechokolade skal undgås
  • Mørk chokolade er ikke tilsat mælk
  • Kogechokolade findes uden mælk, men læs næringsdeklarationen for at være sikker
• Karameller indeholder fløde og skal derfor undgås

Is

• Flødeis indeholder mælk og skal undgås
• Visse typer vandis og sorbet is kan indeholde mælkeprodukter, men der findes flere mælkefri alternativer

Mælkefrie alternativer til pålæg, middagsretter, sovs, dressing og bouillon

Pålæg

• Alle typer ost indeholder mælkeprotein og skal derfor undgås, gedeost inklusive
• Leverpostej og spegepølser kan indeholde mælk, men det findes en række alternativer uden 
• Fiskefrikadeller og fiskefilet kan indeholde mælk og/eller være stegt i smør
• Mælkefrie pålægsalternativer:
  • Fiskepålæg som sild, torskerogn, laks, makrel, makrel i tomat
  • Æg
  • Rent kødpålæg som kogt skinke, saltkød, kalkun og rullepølse
  • Syltetøj og frugtpålæg

Middagsretter

• Alle hel- eller halvfabrikata kan indeholde mælk, læs altid næringsdeklarationen
  • Pandekager, supper, pizza og grød indeholder ofte mælkeprodukter
  • Mælkefrie pandekager kan tilberedes med vand eller mælkeerstatning
  • Mælkefri pizza kan laves uden ost
  • Middagsgrød kan tilberedes med vand, mælkeerstatning, sojamælk, havremælk eller rismælk
• Babymad på glas kan indeholde mælk, læs altid næringsdeklarationen
  • Lav gerne hjemmelavet babymad uden mælkeprodukter
• Hjemmelavet mad kan være at foretrække, da forældre selv kan kontrollere, hvilke fødevarer der kommer i maden
  • Vær dog opmærksom på hel- og halvfabrikata som sovse, dressing og bouillon
  • Rene kødprodukter indeholder ikke mælk, men pølser, frikadeller og panerede kødprodukter kan indeholde mælk
  • Kartofler, ris og pasta er uden mælk
    • Obs. flødegratinerede kartofler indeholder mælk
    • Obs. kartoffelmospulver kan indeholde mælk
  • Rene grøntsager og bælgfrugter er uden mælk
    • Obs. stuvede grøntsager indeholder som regel mælk

Sovse, dressing og bouillon

• Både hjemmelavede og industrifremstillede saucer indeholder ofte mælkeprodukter som mælk, fløde eller smør
• Mælkefrie saucer kan laves ved at jævne fond/bouillon og eventuelt tilsætte mælkefri margarine
• Mælkeerstatning, sojamælk, havremælk eller rismælk kan også danne basis for en mælkefri sauce
• Dressinger findes både med og uden mælk
• Salatdressing af olie og eddike er uden mælk
• Bouillon kan indeholde mælk

Brød

• De fleste brød er lavet uden mælk og smør
• Der kan imidlertid findes brød, som indeholder mælk og/eller smør/margarine (som indeholder mælkeprotein), så derfor er det altid nødvendigt at læse varedeklarationen
• Brød og andet bagværk kan også være penslet med mælk
• Hjemmebagt brød tilberedt med vand og olie er et godt alternativ
• Bageren skal kunne oplyse, om deres produkter indeholder mælkeprodukter eller ej

Overgangskost

• Spædbørn med mælkeallergi skal introduceres til overgangskost på samme tid som øvrige spædbørn, tidligst fra 4 måneder og inden 7 måneder. Der er ingen evidens for, at forsinket introduktion af typiske allergener som æg, hvede, fisk eller soja forebygger udvikling af allergi overfor disse allergener⁶. Overgangskost hos børn med mælkeallergi, skal derfor bestå af varierede fødevarer, jævnfør Sundhedsstyrelsens anbefalinger⁷.

Fødevaredeklaration

• Ny lovgivning fra 2014 sikrer, at alle allergener skal fremhæves på næringsdeklarationen af færdigpakkede fødevarer
• Derfor skal produkter, som indeholder mælk eller mælkeprodukter, tydeligt fremgå på næringsdeklarationen
• Såfremt et produkt indeholder mælkeallergener, skal det fremgå på fødevaredeklarationen på en genkendelig måde. Der må derfor ikke stå "kasein" uden, at det fremgår, at kasein er et mælkeprotein
• Der findes dog undtagelser til reglen;
  • Ferskvarer, fx nybagt kage fra bageren
  • Små pakker (< 10²)
• Derimod er det et lovkrav, at bageren, slagteren og andre som sælger ferskvarer, kan oplyse om allergener i deres produkter

Konsekvenser

Spise ude

• For børn med komælksallergi kan det være en udfordring at spise ude
• I Danmark er alle virksomheder, som sælger/serverer mad forpligtet til at kunne oplyse om allergener i deres produkter. Spørg personalet der, hvor I skal købe mad, om hvilke produkter/retter der er fri for mælkeprotein
• Tag eventuelt kontakt til spisestedet forinden, og spørg om de har eller kan tilbyde én eller flere retter uden mælkeprodukter, fordi dit barn har mælkeallergi
• Som hovedregel vil det være nemmest at spise fødevarer, som man ved er uden mælkeprodukter
• Vær opmærksom på, at smør og mad som steges, eller på anden måde tilberedes med smør, indeholder mælkeproteiner. Spørg derfor ind til om de tilbereder maden i smør eller olie (evt. margarine uden smør). Mad tilberedt i/med smør er ikke uden mælkeprotein
• Også kager og kiks bør man være opmærksom på. Selv om kagen/kiksen ikke indeholder mælk, kan det stadig indeholde smør eller blandingsprodukter, som indeholder smør

Ernæringsmæssige konsekvenser

• Hos de mindste børn (< 3 år) er mælkeprodukter en vigtig kilde til energi (kalorier), protein og fedt
  • Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at børn op til 3 år drikker højt hydroliseret modersmælkerstatning, såfremt de ikke kan tåle mælkeprodukter. Hermed sikres en ernæringsmæssig kvalitet svarende til komælksprodukter, både hvad angår energi, makronæringsstoffer og mikronæringsstoffer
  • Brug gerne mælkefri margarine på brødet, i grøden, til bagning og i middagsmad, hvis der ønskes en mere energitæt kost
• Mælkeprodukter er en vigtig kilde til især calcium, men også riboflavin (Vit B₂)
  • Calciumbehovet er særdeles svært at få dækket fra andre fødevarer end mælkeprodukter
  • Børn op til 3 år kan dække deres behov for calcium fra højt hydroliseret modermælkserstatning
  • Børn over 3 år kan supplere en sund og varieret kost med kalktilskud (500 mg/d for børn op til 9 år, 750 mg/d for børn fra 10 år) eller calciumberigede mælkeerstatninger, såsom calciumberiget sojamælk
  • Behovet for riboflavin (Vit B₂) kan nemt dækkes fra andre fødevarekilder, fx leverpostej, kød, fisk, fjerkræ, æg, brød og kornprodukter, kartofler, frugt og grøntsager
• For en total vurdering af kosten kan patienten henvises til en klinisk diætist

Andre relevante tema

• Mærkning af fødevarer
• Komælksprotein, overfølsomhed hos voksne 

Patientinformation

• Mælkeallergi
• Diætforsøg uden mælk
• Fødevareallergi- har jeg det?
• Kost og allergi, børn og gravide