Tunge løft på arbejdet

Annett Dalbøge

Ass. professor, Cand.Scient, ph.d.

Basisoplysninger

  • 'Tunge løft' er ikke et veldefineret begreb. Løft i denne vægtkategori kan ved skæve arbejdsstillinger og hos utrænede forårsage muskelskeletsmerter og under særligt omstændigheder formentlig traumatisk diskusprolaps i lænden
  • Gentagne løft af byrder på >50 kg for mænd og >30 kg for kvinder (AT/AES krav), som samlet i løbet af en arbejdsdag løber op i flere tons (8-10 tons), betegnes 'tungt fysisk krævende arbejde' og er relateret til oftest forbigående, men også mere vedvarende, lænderygsmerter

Forekomst

  • Typiske brancher, hvor tunge løft forekommer, er bygge- og anlæg, metal- og jernindustri, slagteri, land- og skovbrug, lager, varetransport og renovation
  • Indenfor plejeområdet forekommer egentlige tunge løft i mindre grad. Personforflytninger uden hjælpemidler kan være forbundet med tunge og måske uforudsete skæve træk og skub, som også kan udløse akutte smerter i bevægeapparatet

Følger af eksponering

Aktuelle diagnoser

  • Lænderygsmerter
    • Lænderygsmerter har en livstidsprævalens på 80 % i den generelle befolkning. En grov inddeling viser, at 80-90 % har en uspecifik diagnose (lave rygsmerter, lumbago) og 5-10 % en nerverodsaffektion (iskias)
    • Tungt fysisk krævende arbejde er relateret til en højere forekomst af lænderygsmerter, hvor de bedst udførte studier viser relative risikoestimater på mellem 1,3 og 3 (se endvidere lænderygsmerter, arbejdsbetingede1). Det er dog fortsat omdiskuteret, hvor stor en rolle tungt fysisk krævende arbejde spiller for vedvarende uspecifikt lænderygbesvær2,3
  • Hofteartrose
    • Der er tiltagende holdepunkter for, at hofteartrose forekommer med let øget hyppighed i fag med betydeligt og årelangt tungt løftearbejde4
  • Knæ
    • Knæledsartrose forekommer relative oftere (odds ratio 4-6) i nogle fag (f.eks. gulvlæggere), sammenlignet med mindre belastede fag (f.eks. kontorarbejde)
    • Meniskskade i knæleddet kan skyldes langvarig slitage. Det antages, at forekomsten er højere i fag, som indebærer knæliggende arbejde
    • Der er ikke gode holdepunkter for, at tungt løftearbejde medfører øget risiko for slidgigt i knæene
  • Skulderlidelser
    • Der er tiltagende holdepunkter for, at tunge løft kan forårsage skulderlidelser5
  • Graviditet
    • Tungt løftearbejde er forbundet med øget risiko for abort/for tidlig fødsel

Skademekanisme

Lænderygsmerter

  • Antages at være multifaktuelt og kan omfattebåde arbejdsrelaterede og ikke-arbejdsrelaterede risikofaktorer
  • Tidligere studier har vist, at disposition (for eksempel skoliose) og psykosociale forhold er vigtige faktorer sammen med arbejdsmiljøfaktorer, f.eks. tunge løft. Man har i flere af disse studier på forskellige måder prøvet at kvantificere rygbelastning i arbejdssammenhæng (løft og stilling), og finder visse sammenhænge mellem høj rygbelastning og øget forekomst af lænderygsmerter

Knæ

  • Naturligt nok er det fag med meget knæliggende arbejde, som giver størst risiko (odds ratio 5.4) for udvikling af knæledsartrose
  • Løft alene ser ikke ud til at give øget risiko
  • Blandt ikke-arbejdsrelaterede risikofaktorer synes overvægt at være en vigtig faktor
  • Ved akut meniskskade er det kombinationen hugsiddende/knæliggende arbejde og vrid, som er den vigtigste udløsende årsag

Forebyggelse

Arbejdstilsynet har udgivet vejledninger vedr. forebyggelse af tungeløft 

Kilder

Referencer

  1. Baxter PJ et al. Hunter's Diseases of Occupations 9th edition. London. Arnold. 2000.
  2. Coenen P, Gouttebarge V, van der Burght AS, van Dieën JH, Frings-Dresen MH, van der Beek AJ, Burdorf A. The effect of lifting during work on low back pain: a health impact assessment based on a meta-analysis. Occup environ Med. 2014; 71.; 871-77. Vis kilde
  3. Wai EK, Roffey DM, Bishop P, Kwon BK, Dagenais S. Causal assessment of occupational lifting and low back pain: results of a systematic review. Spine J. 2010; 10.; 554-66. Vis kilde
  4. Jahn A, Andersen JH, Seidler A, Christiansen DH, Dalbøge A. Hip osteoarthritis and occupational mechanical exposures: a systematic review and meta-analysis. Scand J Work Environ Health. 2024; 50.; 244-256. Vis kilde
  5. Riddervold B, Andersen JH, Dalbøge A. Occupational lifting, carrying, pushing, pulling loads and risk of surgery for subacromial impingement syndrome: a register-based cohort study. Occup Environ Med. 2022; 79.; 618-23. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Annett Dalbøge

Ass. professor, Cand.Scient, ph.d., Århus Universitetshospital, Arbejdsmedicin

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen