Arbejde i varme

Hovedpunkter

• Arbejde i varme defineres af Arbejdstilsynet som arbejde i temperaturer uden for komfortområdet, sv.t. 18-25 ^oC ved stillesiddende arbejde¹ 
• Stærk varme, ofte kombineret med andre faktorer, medfører risiko for helbredsproblemer, evt. livstruende hedeslag  
• Varmen tilføres ved varmeledning (konduktion), varm ventilation (konvektion) og stråling (radiation)
• Arbejde med kraftig fysisk aktivitet mangedobler den endogene varmeproduktion
• Tøj og værnemidler kan isolere og reducere afgivelse af varme
• Varmeafgivelse fremmes af øget hudgennemblødning og sved
• Høj luftfugtighed nedsætter varmeafgivelse ved sveden

Forekomst

• Varmt arbejde forekommer bl.a. ved arbejde i metalstøberier, ved glasstøbning, i bagerier, ved brandbekæmpelse, indenfor militær, sportsudøvelse og på byggepladser¹

Helbredseffekter

Sygdomme²

• Væske- og elektrolytforstyrrelser
  • Sved medfører tab af vand og natriumklorid  
  • Akklimatisering og træning øger mængden af sved, samtidig med at saltindholdet i sveden aftager
• Kredsløb
  • Kredsløbet omlægges under anstrengelse og varmeudsættelse, så hud og muskler tilgodeses på bekostning af indre organer. Akklimatisering/træning har en gavnlig effekt på kredsløbet - øget minutvolumen
• Nervesystem
  • Varmeudmattelse er en tilstand, hvor fysisk aktivitet standser pga. udmattelse, som kan være forstadie til hedeslag. Temperaturen er under 40 grader, oftest 37-39 
  • Hedeslag er en tilstand med hypertermi (kernetemperatur over 40,0/40,5 ^oC) sammen med organsvigt, specielt ændret funktion af CNS. Tilstanden er livstruende og behandles øjeblikkeligt med aktiv køling, ideelt nedsænkning i isvand/koldt vand. Desuden ilt, vand og elektrolyttilførsel samt behandling af evt. kramper. Koagulationssvigt, rhabdomyolyse og lungeskade er potentielle komplikationer
• Varmeintolerance er en tilstand med mangelfuld fysiologisk tilpasning til varme. Manglende akklimatisering, beskeden fysisk kapacitet, alder, fedme og en række sygdomme (højt stofskifte, hjerte-kredsløbssygdom, diabetes, infektionssygdom mv.). Efter varmeudløst sygdom er der nedsat varmetolerance i uger-måneder³  
• Øjne
  • Infrarød stråling øger risikoen for katarakt

Skademekanisme²

• Øget varmetilførsel ved konvektion eller stråling
• Øget varmeproduktion ved muskelarbejde 
• Utilstrækkelig varmeafgivelse ved sved og konvektion
• Tab af vand og elektrolytter
• Svigtende temperaturregulering

Forebyggelse

• Varmebelastning imødegås så vidt muligt med tekniske foranstaltninger: 
  • Indkapsling af varmekilden
  • Brug af processer med mindre varmeproduktion
• Tekniske løsninger til reduktion af fysisk aktivitet ved arbejdsprocessen
• Hensigtsmæssig beklædning
• Organisatorisk planlægning mhp. reduktion af belastningen
  • Sikring af pauser
  • Væske, salt og energitilførsel
  • Sikre helbredstilstand og gradvis tilvænning til arbejdet i varmt miljø
• Efter varmerelateret sygdom er tolerancen overfor varmen nedsat i uger til måneder. Før genoptagelse af arbejdet, bør varmetolerancen sikres evt. med standardiseret test³          

Undersøgelse

• Måling af rumtemperatur, ideelt som Wet Bulb Globe Index (WBGI), der tager højde for lufttemperatur, strålevarme og luftfugtighed 
• Strålevarme måles med et særligt globetermometer
• Måling af lufthastighed
• Fysiologiske parametre som vægt (væsketab), puls og temperatur kan måles kontinuerligt og logges

Risikovurdering

• Behovet for specifikke undersøgelser og målinger vurderes inden arbejde i varme
• I de tilfælde, hvor måling ikke er nødvendig, dokumenteres hvorfor

Patientinformation

• Hedeslag - hvordan undgås det