Asbest, erhvervseksponering

Basisoplysninger^1,2

• Asbest er en fællesbetegnelse for flere fibrøse jern-, natrium-, magnesium-, og kalcium-silikatmineraler
• Asbest deles ind i to hovedgrupper; serpentin- og amfibolasbest
• Krysotil (hvid asbest) tilhører serpentingruppen
  • Hvid asbest er langt den hyppigst anvendte asbesttype i Danmark
  • Krysotil kan være forurenet af små mængder amfibolasbest
  • Hvid asbest er karakteriseret af bøjelige fibre sammenknyttet i flere lag rullet sammen med et centralt hulrum
  • Fibrenes tæthed kan variere, men regnes som den blødeste af alle asbesttyper og er velegnet til spinding og vævning af tekstiler
  • Hvid asbest er ikke syrebestandig
• Amfibolasbest inddeles i flere undergrupper:
  • Aktinolit (grønagtig/hvid)
  • Antofylit (grøngrå/hvid)
  • Amosit (gråbrun)
  • Krokidolit (blå)
  • Tremolit (gulgrå/hvid)
  • De mest almindelige former er krokidolit og amosit. 
  • Tremolit og aktinolit har haft mindre kommerciel betydning, men tremolit kan forekomme som forurening i anden asbest
  • Amfibolasbest har typisk rette, nåleformede fibre, og er syrebestandig
• Asbest tåler de fleste kemikalier, er ikke brændbart og har gode isolerende, lyddæmpende og absorberende egenskaber. Herudover er asbest strækfast og kan væves til tekstiler. Derfor er asbest blevet brugt til mange formål

CAS-nummer

Forekomst³

• Indtil asbestforbuddet i 1986 indgik asbest i mange materialer, herunder i ventilationskanaler, varmevekslere, rørisolation i varmeanlæg, væg- og tagbeklædning (ude og inde) samt loftsplader, isolationsplader ved ovne og pejse, pakninger i ovn- og pejsedøre, akustiske plader i korridorer, specialisolation i laboratorier, brandisolation af stålkonstruktioner, fugemørtel, lim, gulvbelægning, maling og lak og bremsebelægninger
• Derfor har mange faggrupper været i kontakt med asbestholdigt materiale og kan stadig blive udsat ved arbejde på ældre installationer, for eksempel bygningsarbejdere, rørlæggere, værkstedsarbejdere, skibsmekanikere, vagtmestre og elektrikere
• Eksponeringsniveauer ved arbejde med asbest i tekstilproduktion og asbestcementfabrikation og ved brydning af asbest var i midten af det 20. århundrede typisk i størrelsesordenen 1-100 fib-re/ml
  • Baseret på 9236 målinger fra danske virksomheder mellem 1971 to 1997 varierede de gennemsnitlige niveauer i forskellige fag og arbejdsopgaver fra 0,003 til 35 fibres/ml, med langt de højeste niveauer før 1980, med et eksponentielt fald over tid, og med gennemsnitsniveauer under ½ fiber/ml de fleste steder efter 1985
  • Ved nogle arbejdsopgaver, fx nedbrydning af gamle installationer, kan der fortsat være tale om høje eksponeringer
• Typisk angives den kumulerede udsættelse for asbest som antal fiberår (antal fibre pr. ml. luft summeret over  eksponerede arbejdsår)

Helbredseffekter

• For detaljer henvises til ”asbestbetingede lungesygdomme”  og "Arbejdsbetingede kræftsygdomme"
• Asbestbetingede lungesygdomme omfatter
  • Asbestose, en interstitiel lungesygdom med inflammation og fibrose som følge af inhalation og deponering af asbestfibre i lungevævet
  • Pleuraplaques er godartede og oftest asymptomatiske velafgrænsede som oftest bilaterale fortykkelser i pleura parietale bestående af kollagent bindevæv, evt. med forkalkninger
  • Lungekræft
  • Malignt pleuralt mesoteliom (lungehindekræft)
  • Kræftsygdomme som larynxcancer (strubekræft)  og peritonealt malignt mesotheliom kan skyldes udsættelse for asbestfibre

Skademekanisme

• Inhalerede asbestibre kan akkumuleres i alveolerne, og kan sprede sig til lungeinterstitiet, pleura og andre væv
• Asbest forårsager en inflammatorisk reaktion i lungevævet, som efterhånden kan give fibrose
• Asbest er kræftfremkaldende, dels via inflammation, dels via gentotoksiske effekter, inklusiv mutationer

Kortlægning og måling af asbestfibre^1,2,4

• Asbest findes i dag i en række materialer. Det afgørende er at identificere disse og afgøre, om asbesten foreligger i en form, som kan indåndes. Asbest i fast form, som ikke eroderes 
  og dermed ikke bliver luftbårent, er ikke sundhedsfarlig. Derfor er det vigtigt, at:
  • Analysere mulige asbestforekomster for at be- eller afkræfte, om det drejer sig om asbest.
  • Vurdering af muligheden for luftbårne asbestfibre
• Forskellige metoder anvendes til at måle koncentrationen af asbestfibre i luften opsamlet på filtre med personbårne eller stationære pumper
  • Den mest udbredte metode er fasekontrast-lysmikroskopi (LM)
  • LM tæller fibre, der er længere end 5 μm og tyndere end 3 μm, med et længde-bredde-forhold på mindst 3:1
• I dag er scanning-elektronmikroskopi (SEM) og transmissionselektronmikroskopi (TEM) de foretrukne metoder til tælling af fibre
  • Antallet af fibre bliver undervurderet med LM sammenlignet med EM-metoderne
  • Dette gælder især for de tyndeste fibre, som potentielt er de mest farlige, når fibrene er lange
  • Kun TEM baserede metoder kan skelne mellem de forskellige typer af amfibol asbest
• Forskellige former for LM og TEM bruges også til at analysere materialeprøver

Risikovurdering^1,2

• Arbejdstagere må ikke eksponeres for luftbårent asbest
• Hvis risikovurderingen konkluderer, at ansatte kan tænkes at blive eksponerede for luftbårent asbest, skal asbesten saneres fra arbejdsmiljøet af den virksomhed, som asbestsanerer og bortskaffer asbestet
• En arbejdsgiver har pligt til at give ansatte, der udfører asbestarbejde, adgang til en helbredsundersøgelse. Det er op til de ansatte at vælge, om de vil benytte sig af muligheden. Der er ingen formelle krav til undersøgelsen, men den vil typisk have fokus på den ansattes lungefunktion og evt. røntgenbillede af lungerne 

Relevante artikler på sundhed.dk

• Asbestbetinget lungesygdom
• Arbejdsbetingede kræftsygdomme
• Asbesteksponerede, helbredsovervågning