Mesoteliom

Thomas Jørgen Ringbæk

Speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Mistænkes på grundlag af asbesteksponering og røntgenologisk fund med pleuraeffusion, fortykket pleura og pleuraplaques.

  • Bekræftes histologisk efter pleurabiopsi.

Behandling

  • Kirurgi, kemoterapi og strålebehandling - evt. i en kombination.

Henvisning

  • Ved mistanke om tilstanden henvises til kræftpakkeforløb.

Diagnose1,2

Diagnostiske kriterier

  • Diagnosen mistænkes på grundlag af tidligere asbesteksponering, symptomer som dyspnø, hoste eller brystsmerter og røntgenologiske fund med pleuraeffusion, fortykket pleura og pleuraplaques.

  • Diagnosen bekræftes histologisk efter pleurabiopsi, som kan tages blindt med en perkutan nål eller CT- eller ultralydvejledt eller ved diagnostisk thorakoskopi.

Sygehistorie

  • Tilstanden debuterer hos 60-90 % af patienterne med smerter i brystvæggen, åndenød og hvor røntgen af thorax viser pleuravæske.

  • I nogle tilfælde er patienten asymptomatisk, og pleuravæske påvises på et rutine røntgen thorax.

  • Asbesteksponering?

    • Arbejdsanamnesen er vigtig - har patienten været eksponeret for asbest?

    • Hos yngre patienter og kvinder: spørg om forældrenes og ægtefællens arbejde: Familiemedlemmer til personer, som har arbejdet med asbest, eksponeres også via fibre i arbejdstagerens klæder.

  • Øget træthed, vægttab, feber, svedtendens og vægttab kommer senere i forløbet og indikerer dårlig prognose.

  • Der kan ses forstørrede supraclaviculære lymfeknuder.

  • Peritonealt mesoteliom kan præsentere sig som hævet abdomen, mavesmerter og nogle gange tarmobstruktion.

Kliniske fund

  • Lungeforandringerne kan opdages ved perkusion og auskultation.

  • Forstørrede supraclaviculære lymfeknuder.

  • Patienter med peritonealt mesoteliom præsenterer sig med tegn på ascites, smerter og ømhed og senere i forløbet peritoneale udfyldninger.

  • Selv om metastaser ses i forløbet er de relativt sjældent klinisk manifeste.

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Ingen

Andre undersøgelser hos specialist1,2

  • Røntgen thorax

    • Kan vise udvisket diafragma, nodulær fortykkelse af pleura, reduceret størrelse af den samsidige lunge

    • Lokaliseret effusion findes hos flere end 50 % af patienterne, og en større del af pleura er uigennemsigtig på grund af effusionen.

  • Andre billeddiagnostiske undersøgelser

    • CT, MR og PET-CT.

  • Pleuravæske

    • Pleuravæskeundersøgelse behøver ikke være diagnostisk ved mesoteliom

    • Cytologi kan hos ca. 1/3 påvise maligne mesotelceller, der kan antyde diagnosen i næsten 60 % af tilfældene, men cytologi er ofte negativ

    • Hos mere end 90 % gendannes pleuraeffusionen efter thorakocentese.

  • Torakoskopi

    • Med biopsi er indiceret ved mistanke om mesoteliom

    • Forskellige histokemiske metoder og immunhistokemiske analyser af vævet er ofte nødvendige for at fastslå den histologiske diagnose.

  • Diagnostisk biokemiske markører anvendes ikke rutinemæssigt.

Differentialdiagnoser

Anmeldelse og henvisning til arbejdsmediciner

  • Ved mindste mistanke til erhvervsbetinget sygdom er der pligt til at anmelde til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), og patienten skal henvises til arbejdsmediciner for at uddybe mulige erhvervsekspositioner.

Behandling

Behandlingsmål

  • Symptomlindrende behandling, i meget sjældne tilfælde kan sygdommen helbredes.

Generelt om behandlingen

  • Ingen kirurgiske indgreb har i sig selv vist nogen overlevelsesfordel.

  • Behandlingsmulighederne er kirurgi, kemoterapi, strålebehandling og kombinationer af disse (kaldet trimodal terapi-anvendes ved begrænset sygdom hos patienter i god almentilstand).

  • Øget interesse i genom-subtyper og individualiseret behandling.

Håndtering i almen praksis

  • Primært henvise ved mistanke til mesoteliom. Herefter forløb i lungemedicinsk og/eller onkologisk regi i tæt samarbejde med primærsektor og palliativt team.

Råd til patienten

Medicinsk behandling

  • Kemoterapi

    • Den mest anvendte standard behandling er kombinationen af cisplatin og pemetrexed

    • Mindre udbredte kombinationsbehandlinger er carboplatin og vinorelbine

    • Immunterapi med antistofferne Nivolumab og Ipilimumab anvendes til ikke-epitheloid mesotheliom, hvis operation ikke er mulig.

Strålebehandling

  • Strålebehandling er en del af trimodalbehandling, men bruges primært palliativt.

  • Problemet er, at man ikke kan give nok intensiv behandling af hensyn til skader og toksicitet på omgivende organer.

  • Stråling synes ikke at have effekt på overlevelse, men det giver lindring hos halvdelen af de patienter, som er behandlet for brystsmerter eller metastaser til brystvæggen.

Kirurgi

  • Kirurgi benyttes diagnostisk, palliativt og potentielt kurativt

    • Formålet med kirurgi er at bedre vejrtrækningen, reducere tumorbyrden for at bedre effekten af anden behandling, evt. radikal kirurgi med håb om helbredelse

    • Der fortages pleurektomi med dekortikation +/- resektion af samsidig perikardie og diafragma om nødvendigt.

  • Der er tale om en større operation, som ikke alle kan tåle.

  • Mortaliteten ved kirurgi er forholdsvis høj (6 %).

  • Benyttes kirurgi alene, er recidivraten meget høj.

Palliativ behandling

Forebyggende behandling

  • Undgå brug af asbest.

  • Hvis asbest skal fjernes, skal arbejdstøj, hovedbeklædning og åndedrætsværn anvendes.

  • Selv om en række sekundær forebyggende tiltag er prøvet på personer, som har været asbesteksponeret, har man ikke fundet effektive tiltag.

Henvisning

  • Ved mistanke om tilstanden skal der foretages henvisning til kræftpakkeforløb.

Opfølgning

  • Følges regelmæssigt i lungemedicinsk og/el. onkologisk regi i tæt samarbejde med primærsektor og palliativt team. Fokus på behov for pleuracentese, ilttilskud, analgetika, anxiolytika og ernæringstilskud  .

Sygdomsforløb, komplikationer og senfølger samt prognose

Sygdomsforløb

  • Tilstanden er karakteriseret ved tiltagende åndenød og smerter i brystvæggen.

  • Fra symptomerne dukker op, er overlevelsen fra nogle få måneder til få år.

Komplikationer og senfølger

  • Mere end halvdelen døjer med senfølger, som relateres til især behandlingen (kemoterapi, stråler og operation) men også psykiske symptomer, der knytter sig til en lidelse med så dårlig prognose.

  • Alvorlige infektioner.

  • Død.

Prognose

  • Tilstanden er næsten altid dødelig.

  • Medianoverlevelse for patienter med malignt mesoteliom er 4-13 måneder - dårligst for sarkomatøse og bedst for epiteliale typer.

  • Bedst for den epiteliale type.

  • Ca. 15 % af patienterne har et smertefrit forløb.

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Mesoteliale celler i serosa dækker normalt kroppens hulrum herunder pleura, peritoneum, perikardium og scrotum.

  • Malignt mesoteliom skyldes i hovedparten af tilfældene asbesteksposition (se asbestose). Sygdommen kan være lokaliseret eller diffus, og den findes som oftest i pleura, men kan også ses i peritoneum.

  • Malignt mesoteliom er en aggressiv, behandlingsresistent kræftsygdom.

  • Diagnosen er ofte vanskelig at stille, fordi resultatet af den cytologiske analyse af pleuravæske ikke altid er diagnostisk.

  • Tilstanden blev første gang beskrevet i 1960.

Forekomst

  • Incidens

    • Der er internationalt fundet en incidens på 0,9 tilfælde per 100.000. I Danmark ligger tallet på ca. 1,7 per 100.000 for mænd og 0,4 per 100.000 for kvinder i perioden 2012-2016. Desværre let stigende forekomst. I  gennemsnit for perioden 2017-2021 var der 123 mænd og 23 kvinder per år, og i perioden 2021-2023 hhv. 112 og 253

    • På verdensplan er incidensen stigende, mens den er stabil i Danmark, hvilket afspejler, at Danmark var tidligt ude med asbestforbud.

  • Køn

    • Malignt mesoteliom er hyppigere blandt mænd (80 %), hvilket afspejler eksponeringen for asbest.

  • Alder

    • Forekomsten af malignt mesoteliom er højest 35-45 år efter asbesteksponeringen

    • Sygdommen opstår sædvanligvis i 60-70 årsalderen.

  • Arbejdseksposition

    • Personer indenfor erhverv med asbest eksposition så som bygningsarbejdere, blikkenslagere, skibsvæftsarbejdere, jernbanearbejdere, og mekanikere har øget forekomst

    • Kun ca. 20 % patienter med mesoteliom har også pulmonal asbestosis.

Ætiologi og patogenese

  • Der findes tre histologiske typer af mesoteliom: Immunhistokemiske markører for at skelne mellem 1) malignt mesoteliom og reaktiv mesotelproliferation, 2) mellem epithelial og sarkomatøs type 

    • Sarkomatøs: ca. 10 %. Dårligste prognose

    • Epitelial: ca. 60 % 

    • Blandet: ca. 30 %

    • For nylig har man indført gradering og subtype bestemmelse af epitelial mesoteliom.

  • Asbesteksponering

    • Omkring 80 % af patienterne, som udvikler malignt mesoteliom, har været eksponeret for asbest

    • Familiemedlemmer til personer, som har arbejdet med asbest, eksponeres også via fibre i arbejdstagerens klæder

    • Inkubationstiden er typisk længere end 30 år, men perioder på ned mod 15-20 år er beskrevet

    • Max. 10 % af langvarigt asbesteksponerede personer udvikler mesoteliom, hvilket indikerer, at der må være ko-faktorer for udvikling.

  • Lokalisation

    • Mesoteliom er lokaliseret til pleura (>90 %), peritoneum (ca. 5 %), perikardium (<0,5 %)

Asbest

  • Asbest er fine tråde af silikater, som hovedsageligt inddeles i 2 typer:

  1. serpentin-typer: snoede og bøjelige. Eksempel krysotil (hvid asbest)

  2. amfibol-typer: smalle og nåleformede. Eksempel krocidolit (blå) og amosit (brun). Er de mest carcinogene typer.

  • Stoffet har kemiske og fysiske egenskaber, som gør det egnet til en lang række produkter, bl.a. varmeisolation og ildfaste produkter.

  • På grund af stoffets sygdomsfremkaldende egenskaber er det nu forbudt i isolationsprodukter.

  • Indåndede asbestfibre kan penetrere lungeepitelet og kan komme over i eller irritere pleurahulen.

  • I pleurarummet beskadiger fibrene mesoteloverfladen og forårsager gentagende cykler med skade, reparation og lokal inflammation.

  • Denne proces kan føre til ardannelse (plaques) eller kræft (mesoteliom).

Patofysiologi

  • Tumorvæksten starter sædvanligvis i nedre del af brystet.

  • Tumor kan invadere diafragma og omslutte lungeoverfladen langs de interlobære fissurer.

  • Tumor kan også vokse langs indstikskanaler og thorakotomiåbninger.

  • Med tiltagende sygdomsprogression vokser tumor ofte ind i lungeparenchymet, brystvæggen og mediastinum.

  • Pleurale mesoteliomer kan også vokse ind i øsofagus, ribben, vertebra, plexus brachialis og vena cava superior.

  • Spredning sker først og fremmest til lymfeknuder i hilus, mediastinum, langs vena mammaria interna og supraklavikulært.

  • Der kan også ske hæmatogen spredning til knogler og andre organer.

Stadie inddeling1

  • Stadie Ia: T1 N0 M0: Primær tumor begrænset til ipsilaterale ydre eller indre lungehinde.

  • Stadie Ib: T2-T3 N0 M0: Som stadie 1a plus T2 (involvering af ipsilateral diafragma muskel eller lungeparenkym) eller T3.

  • Stadie II: T1-T2  N1 M0: T1-T2 plus involvering af ipsilaterale lymfeknuder.

  • Stadie IIIa: T3 N1 M0: T3 plus involvering af ipsilaterale lymfeknuder.

  • Stadie IIIb: T1-T3 N2 M0: enhver med involvering af kontralateral mediastinal eller enhver supraclaviculær lymfeknude.

    • T4 N0-N2 M0: enhver lokal advancerede teknisk ikke-reseserbar tumor.

  • Stadie IV: T1-T4 N0-N2 M1: enhver fjernmetastaser.

Disponerende faktorer

  • I grupper af arbejdere, som har været eksponeret for asbest, er det beregnet at den specifikke eksponeringsrisiko for mesoteliom fra de tre hovedtyper asbest groft set er 1:100:500 for respektivt krysotil, amosit og krokidolit.

  • Mesoteliom er ikke relateret til cigaretrygning, sandsynligvis fordi karcinogenerne fra tobaksrøgen ikke når frem til mesotelet.

Genetiske forhold2

  • En genetisk mutation (germline BRCA1-associeret protein-1 (BAP1)) ses hos 3-7 % med mesotheliom

    • BAP1 øger risikoen for mesotheliom, malignt melanom i hud og øjne, renalcellekarcinom og andre kræfttyper

    • Genetisk rådgivning kan overvejes ved yngre patienter med mesotheliom (<60 år), der ikke har været udsat for asbest, eller hvis der er melanom i hud eller øjne eller renalcellekarcinom i nærmeste familie.

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad findes der af skriftlig patientinformation

Animationer

Link til vejledninger

Kilder

Referencer

  1. Pleural Mesotheliom (PM). Epidemiologi, diagnostik, patologi og behandling. Version 2.0; 2023. Vis kilde
  2. Fantin A, Castaldo N, Crisafulli E, Sartori G, Patrucco F, Grosu HB, Vailati P, Morana G, Patruno V, Kette S, Aujayeb A, Rozman A. Pleural Mesothelioma Diagnosis for the Pulmonologist: Steps Along the Way. Cancers (Basel). 2025; 17.. PubMed
  3. Statistik om lungehindekræft. Kræftens Bekæmpelse. Redigeret 2025. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Thomas Jørgen Ringbæk

Overlæge, dr.med., Lungemedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital

Annika Norsk Jensen

Speciallæge i almen medicin, ph.d.,

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Lægehåndbogen