Gummikemikalier og latex, eksponering på arbejdet

Niels Kjærgaard Jørgensen

speciallæge

Hovedpunkter

  • Gummikemikalier i handsker, f.eks. tiuram tilsat under produktionen, er den hyppigste årsag til allergisk kontakteksem på arbejdet
  • Gummikemikalier medfører allergisk kontakteksem ved en type 4-allergi (cellemedieret)
  • Latex (gummiproteiner) medfører kontakturticaria ved type 1-allergi og kan medføre inhalationsallergi og anafylaksi
  • Pudder i gummihandsker er oftest majsstivelse, som binder latexallergener og gør dem luftbårne med risiko for inhalationsallergi
  • Irritativt kontakteksem er hyppigere end allergisk eksem - og er den væsentligste differentialdiagnose

Forekomst

  • Blandt ca. 400 danske tilfælde af arbejdsbetinget kontakteksem skyldtes 9 % latex og 32 % andre gummikemikalier. Knap 40 % af disse eksemer skyldtes arbejde i sundhedssektoren. Køkkenpersonale var en anden hyppigt repræsenteret faggruppe1
  • Latexallergi findes hos under 1 % af normalbefolkningen og varierer mellem 3 og 10 % i studier af sundhedsfaglige
  • I sundhedsvæsenet er især laboranter, operations- og anæstesipersonale samt tandlæger udsat på grund af hyppig brug af latexhandsker
  • Atopikere og personer med spina bifida er særlige risikogrupper2

Helbredseffekter

Sygdomme

  • Allergier3
    • Allergisk kontakteksem og kontakturtikaria
    • Inhalationsallergi overfor latex: rhinitis, konjunctivitis, astma, anafylaktisk shock
  • Irritativt kontakteksem er differentialdiagnose ved hyppig håndvask, fugtigt arbejdsmiljø, fedtopløselige kemikalier. Eksem kan disponere for latexallergi, pga. beskadiget hudbarriere

Skademekanisme

  • Allergi overfor gummikemikalier opstår ved hudkontakt og er T-celle medieret (type 4)
  • IgE-medieret allergi (type 1) er rettet mod proteiner i latex og fremkalder urticaria, rhinitis, astma, anafylaksi4
  • Latexallergikere kan reagere med krydsallergi mod blandt andet kiwi, banan, figen og avocado

Diagnostik

Kontakteksem 

  • Anamnese vedr. arbejdsrelation (tidsmæssig og specifikke udsættelser), ophobning af sygdom. Atopi og private eksponeringer. Brug af handsker og hudplejemidler
  • Dermatologisk udredning herunder lappetest og priktest  

Kontakturticaria 

  • Specifikt immunglobulin E
    • RAST, sensitiviteten angives at være 50-90 % og specificiteten 60-100 %5,6
  • Hudpriktest
    • Ekstrakterne er ikke biologisk velkarakteriserede, sensitivitet og specificitet synes at være mindst 90 %5
  • Provokation
    • Dette bør kun ske på specialafdeling pga. risiko for alvorlig reaktion

Forebyggelse

  • Generel forebyggelse ved information og hudplejeprogrammer
  • Brug af handsker af god kvalitet uden pudder
  • Individuel forebyggelse rettes mod årsagen, fastlagt ved diagnostisk udredning

Tiltag

  • Mærkning af handsker, som indeholder latex eller er latexfri
  • Information om brug af handsker:
    • Håndvask i koldt vand efter handskebrug for at fjerne mikrober og evt. latexallergener, pudder og stoffer som kan være trængt gennem handskerne
    • Brug handsker så kort tid som muligt, evt. med bomuldshandsker under
    • Oprethold hudbarrieren med fed hudcreme flere gange om dagen 
  • Sygdommen kan desværre have stor betydning for patientens fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet, hvorfor arbejde- og socialmedicinsk vejledning kan være vigtig
  • Sygdommen bør anmeldes til Arbejdsmarkedets erhvervssikring på mistanke om sammenhæng med arbejdet

Patientinformation

Kilder

Referencer

  1. Carøe TK et al. A survey of exposures related to recognized occupational contact dermatitis in Denmark in 2010. Contact Dermatitis. 2013; 70.; 56-62. Vis kilde
  2. Liss GM, Sussman GL. Latex sensitisation: occupational versus general population prevalence rates. Am J Ind Med. 1999; 35.; 196-200. Vis kilde
  3. Rasmussen KB, Søes-Petersen U. [Latex allergy in adult atopics]. Ugeskr Laeger. 2005; 167.; 652-6. Vis kilde
  4. Andersen KE, agner T. Hudsygdomme. Miljø og Arbejdsmedicin, 4. udgave. FADL's Forlag. 2015.
  5. Landwehr LP, Boguniewicz M. Current perspectives on latex allergy. J Pediatr. 1996; 128.; 305-12. Vis kilde
  6. Hamilton RG, Biagini RE, Krieg EF. Diagnostic performance of Food and Drug Administration-cleared serologic assays for natural rubber latex-specific IgE antibody. The Multi-Center Latex Skin Testing Study Task Force. J Allergy Clin Immunol. 1999; 103.; 925-30. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Niels Kjærgaard Jørgensen

speciallæge i arbejdsmedicin, Nykøbing F. Sygehus

Dorte Bojer

alm. prakt. læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen