Isocyanater, arbejdseksponering

Basisoplysninger

• Isocyanater er en fællesbetegnelse for organiske forbindelser med en eller flere funktionelle isocyanatgrupper (N=C=O)
• Diisocyanater har to funktionelle isocyanatgrupper, og er den mest udbredte gruppe af isocyanater - bruges som udgangspunkt for dannelse af polyuretaner. Polyuretaner dannes, når et diisocyanat reagerer med en polyol (organisk forbindelse med mere end en hydroxyl gruppe), efter blanding sker der en hærdning af produktet. Diisocyanater benævnes ofte monomere isocyanater. Polyurethaner er plastmateriale, der afhængig af form kan være fra skumlignende til mere fast
  • Hyppigt anvendte diisocyanater er toluendiisocyanat (TDI), methylendiphenyldiisocyanat (MDI), hexametylendiisocyanat (HDI) og isophorondiisocyanat (IPDI)
• Monoisocyanater har én funktionel isocyanatgruppe og kan forekomme som forurening i diisocyanater - og vil også kunne dannes ved termisk nedbrydning af polyuretaner
  • Hyppigt anvendte monoisocyanater er methylenisocyanat (MIC), phenylisocyanat (PhI) og isocyanatsyre (ICA)
• Polyisocyanater og prepolymere isocyanater beskriver forbindelser med flere funktionelle isocyanatgrupper og lav flygtighed, som dannes ved sammenbinding af isocyanater. Almindelige eksempler er biuret og isocyanurat

Forekomst

• Eksponering for isocyanater forekommer i forbindelse med arbejdsprocesser, hvor polyuretanprodukter fremstilles eller anvendes og før hærdning
  • Personer beskæftiget med fremstilling af skumplast-, møbler-, maling- og lak-  i autolakerings- samt bygge- og anlægsbrancherne er derfor ofte eksponeret for isocyanater
• Eksponering for isocyanater kan også forekomme i forbindelse med arbejdsprocesser, hvor polyuretanprodukter opvarmes til temperaturer over 150°C
  • Typiske eksempler er, når svejsning, lodning og andre varme processer udføres på overflader, som er belagt med polyuretanbaserede produkter (maling, lak og lim)
  • Svejsere, autooprettere, støberiarbejdere (bindemiddel i støbesand) og arbejdstagere i elektronikindustrien (lodning på printkort) kan være eksponerede for isocyanater
  • Opvarmning af urea- og phenolformaldehyd, bakelit og uretanolier kan også afgive isocyanatforbindelser 

Helbredseffekter

• Isocyanatforbindelser er luftvejsirriterende. Almindelige symptomer blandt eksponerede arbejdstagere er hoste og rhinitis. Isocyanater er en velkendt årsag til arbejdsbetinget astma¹ 
  • Astmasymptomer kan optræde straks efter eksponering eller forsinket (2 - 4 timer) og kan medføre natlige symptomer. Symptomerne kan opstå som følge af påvirkning ved høj koncentration (sandsynlig irritativ mekanisme) eller udløses ved eksponering for ganske lave koncentrationer af isocyanater (sensibilisering)
  • Andre eksempler på luftvejssygdomme er allergisk alveolitis, reactive airways dysfunction syndrome (RADS), og nedsat lungefunktion
• Eksponering for isocyanater kan også forårsage irritativt og allergisk kontakteksem², men allergisk kontakteksem overfor isocyanater er dog sjældent forekommende
• Toluendiisocyanat (TDI) er af WHO’s cancer forskningsinstitution IARC klassificeret som muligt kræftfremkaldende for mennesker (grp. 2B), baseret på dyrestudier. Der er dog ikke beskrevet overhyppighed af kræft i befolkningsundersøgelser af isocyanateksponerede arbejdstagere 

Skadesmekanisme

• De tilgrundliggende mekanismer for udvikling af diisocyanat-induceret astma er fortsat uklare
  • Astma kan formentlig udvikles både gennem generelle toksisk/irritative effekter, induktion af uspecifik hyperreaktivitet og gennem specifik sensibilisering
  • Det er muligt at måle IgE-antistoffer overfor isocyanater, sensitiviteten er lav og en negativ værdi udelukker ikke isocyanat astma³
  • Hos sensibiliserede medarbejdere vil astmaanfald kunne udløses ved meget lave eksponeringsniveauer (< 1 ppb) og har i enkelte tilfælde haft dødelig udgang

Kortlægning og risikovurdering

Kortlægning

• Luftvejseksponering er den vigtigste eksponeringsvej
• På arbejdspladsen skal der gennemføres risikovurderinger af alle arbejdsprocesser, hvor isocyanater indgår eller kan blive dannet, jvf. Arbejdspladsvurdering At-vejledning og Arbejde med epoxy og isocyanatholdige produkter - Arbejdstilsynet
  • Graden af isocyanateksponering skal vurderes
    • Her inddrages stoffernes flygtighed, aktuelle tekniske foranstaltninger som indkapsling og udsugning samt kendskab til eksponeringsgrad ved lignende processer
    • Hvis det efter en sådan gennemgang ikke med stor sikkerhed kan konkluderes, at den aktuelle isocyanateksponering er langt under gældende grænseværdier, bør der, som en del af risikovurderingen, gennemføres arbejdshygiejniske målinger
    • Isocyanater har en lugttærskel, der er meget højere end grænseværdierne
    • På grundlag af gennemførte risikovurderinger skal der tages stilling til, hvilke tiltag der kan reducere eksponeringen, og hvilke tiltag der er nødvendige for sikre medarbejdernes helbred
• Der findes flere egnede metoder til prøvetagning og analyse af isocyanater i luft (arbejdshygiejniske målinger)
  • Metoderne er enten via stationære eller personbårne målinger med pumper, som tilsluttes en impingerflaske eller et imprægneret filter
  • Opsamlede prøver sendes til analyse på analyselaboratorium. Der er ingen generel konsensus om den bedst egnede metode, som afhænger af den konkrete eksponeringssituation og specifikt isocyanat, som ønskes målt ⁴
• Arbejdstilsynets grænseværdi for luftforurening angiver, at koncentrationen af diisocyanater/monoisocyanater ikke må overstige 5 ppb (8 timer middelværdi) Grænseværdier for luftforurening

Tiltag

• Arbejdstilsynets vejledning om foranstaltningerne ved primær udsættelse for epoxyharpikser og isocyanater AT-vejledning 9.3.3 oplyser om forholdsregler og arbejdstilrettelæggelse. Uddannelseskrav ved arbejde med isocyanater fremgår her Uddannelse ved arbejde med isocyanater
• :I vejledningen indgår
  • Personer med astma, eksem, lungelidelser eller hud- og luftvejsallergi over for isocyanater må ikke arbejde med isocyanater 
  • Uddannelseskrav (arbejdsmiljøfaglig uddannelse) for personer, der udfører og overvåger arbejde med gruppen af farlige stoffer kaldet diisocyanater
  • Den arbejdsmiljøfaglige uddannelse skal fornyes mindst hvert femte år 
  • Personer, der udfører eller overvåger arbejde med isocyanater, der kan indebære en øget risiko for udsættelse, skal desuden have gennemgået en supplerende uddannelse
  • Arbejdstagere skal gives fyldestgørende information om helbredsrisiko og om tiltag, der er nødvendige for at undgå sygdom
  • Produkter og processer, som indebærer eksponering for isocyanater, skal om muligt erstattes med stoffer og processer, som er mindre farlige
  • Tekniske og andre tiltag (procesindelukning, ventilation osv.) som reducerer eksponering for isocyanater mest muligt
  • Hvis sådanne tiltag ikke giver tilstrækkelig beskyttelse, skal egnet, personligt værneudstyr benyttes
    • Luftforsynet åndedrætsværn skal altid benyttes ved sprøjteoperationer
    • Åndedrætsværn med gasfilter kan kun benyttes kombineret med gode rutiner for masketilpasning og filterskift
    • Ved brug af arbejdshandsker skal leverandør kunne dokumentere, at handskerne er egnet til aktuelt brug
    • Værnemidler skal bruges indtil fuld udhærdning af materialet. Udhærdningstiden kan variere fra produkt til produkt
• Der er ikke krav om helbredskontrol ved arbejde med isocyanater i Danmark
• Ved mistanke om astmasymptomer som følge af udsættelse for isocyanater, skal sagen anmeldes til Arbejdsmarkedet Erhvervssikring 

Bilag

• Bilag 1: Oversigt over nogle diisocyanater med angivelse af CAS NR, damptryk og almindelige anvendelser