Opfølgning på stikskader

Hvad er stikskader?

Med stikskader menes i denne sammenhæng stikuheld på renovationsarbejdere, sundhedspersonale eller andet personale, hvor der er særlig fare for smitteoverførsel fra blod fra en patient. Det drejer sig særligt om smitte med HIV samt hepatitis B og C.

Hvad skal der gøres?

Sundhedsstyrelsen anbefaler i sin vejledning om HIV og hepatitis B og C virus fra 2013, at der i hver region etableres mindst ét behandlingssted, hvortil personer kan henvises umiddelbart efter formodet eksposition. Konkret anbefales, at der ved mulig blodbåren eksposition gøres følgende:

• Det eksponerede område renses med vand og sæbe og desinficeres med det samme
• Ved eksposition i øjne, mund eller næse skylles grundigt
• Der tages kontakt til infektionsmedicinsk ekspertise
• Uheldets alvorlighed vurderes mht. læsionens karakter (penetration og dybde), sandsynlig mængde overført blod, væv eller vævsvæske

For hepatitis B gælder:

• Hvis skadelidte i forvejen er vaccineret mod hepatitis B, og vaccinationen viste adækvat antistofrespons (>10 IE), skal vedkommende ikke testes eller vaccineres yderligere . Hvis antistofresponset efter vaccinen er ukendt, gives 1. vaccine
• Alle andre skadelidte bør forud for vaccination testes for HBsAg og anti-HBs på dag 0. Herefter gives 1. vaccine
• Hvis HBsAg eller anti-HBs taget dag 0 er hhv. positiv eller > 10 IE, skal skadelidte ikke yderligere vaccineres. HBsAg positive bør efterfølgende henvises til specialafdeling til videre opfølgning for hepatitis B. 
• Vaccination bør startes snarest efter uheldet og helst inden for 48 timer. Ikke tidligere vaccinerede vaccineres dag 0 og efter 1, 2 og 12 mdr. Skadelidte, der vurderes at være i væsentlig risiko for at stikke sig igen, anbefales kontrol for anti-HBs 1 måned efter endt vaccination 
• Gravide med mulig eksposition for HBV vaccineres som andre, idet der ikke er set fosterskader som følge af vaccination mod hepatitis B

For hepatitis C gælder:

• Risikoen for erhvervsbetinget smitte i Danmark er meget lille
• Der kan ikke vaccineres
• Ved behandling i det akutte stadie kan risikoen for udvikling af hepatitis C stort set elimineres
• Ved potentiel eksposition bør skadelidte testes for hepatitis C antistof (anti-HCV) på dag 0
• Der testes dernæst for HCV RNA efter 1 og evt. 3 måneder, alternativt testes for anti-HCV efter 3 og 6 måneder
• Ved fund af positiv anti-HCV tages også HCV RNA
• Ved tegn på smitte tages straks kontakt til specialafdeling med henblik på evt. behandling af akut hepatitis C

For HIV gælder:

• Ved sikker eller stærkt begrundet mistanke om udsættelse for smitte med HIV kontaktes nærmeste infektionsmedicinske afdeling straks (uanset tidspunkt på døgnet) mhp. evt. postexposure profylakse
• Behandlingen skal ved reel smitterisiko påbegyndes hurtigst muligt og helst inden 24 timer efter ekspositionen
• Hvis indekspersonen kan være HIV-positiv, bør skadelidte have taget HIV-test på dag 0 og efter 1 og 3 måneder
• Med anvendelse af kombi-screeningstest (HIV-antistof + HIV-antigen) eller HIV RNA test kan evt. smitte påvises med 98 % sikkerhed 4 uger efter ekspositionen 

Profylaktisk behandling ved mulig HIV-smitte:

• Profylaktisk behandling tilbydes til alle, der eksponeres for HIV-positivt blod samt for materiale med synlig tilblanding af HIV-positivt blod, andre HIV-holdige kropsvæsker (cerebrospinalvæske, sæd, vaginalsekret, amnionvæske, pleuravæske, synovialvæske, peritonealvæske og pericardialvæske) eller HIV-holdige laboratorieremedier ved kanylestik og snit. Desuden bør profylakse tilbydes ved synlig blod-eksponering af slimhinder, øjne eller på ikke-intakt hud
• I tilfælde, hvor smittekildens HIV-status ikke kendes, men det på baggrund af klinik, risikoadfærd eller tilhørsforhold til risikogruppe vurderes, at smittekilden er i høj risiko for at være HIV-smittet i forhold til baggrundsbefolkningen, startes post-exposure profylaktisk behandling
• Smittekilden bør rådgives om situationen og HIV-testes, hvis samtykke kan opnås. Hvis smittekilden ved en test viser sig at være HIV-positiv, eller hvis samtykke ikke kan opnås, fuldføres behandlingen. Hvis smittekilden er HIV-negativ, kan behandlingen ophøre
• Profylakse anbefales ikke, når smittekilden er kendt HIV-negativ eller har ukendt smittestatus, men ingen tegn på HIV-infektion og intet kendt tilhørsforhold til grupper med betydelig øget risiko for HIV-smitte
• Eksposition på intakt hud samt eksposition for andre kropsvæsker end de ovenfor nævnte anses ikke for smittefarlige, og der anbefales ikke profylakse
• Profylakse skal startes hurtigst muligt efter uheldet, helst indenfor 24 timer. En grænse for, hvornår profylaksen ikke længere har effekt, kendes ikke, men af praktiske hensyn sættes en grænse på maksimal 24 timer

Økonomi

• Udgifter til vaccination dækkes ikke af sygesikringen, men skal betales af arbejdsgiveren jf. Sundhedsstyrelsen vejledning og Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejdsmedicinske undersøgelser

Anmeldelse

• Tilfældet skal anmeldes til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring jf. vanlige retningslinjer. Dvs. ulykken anmeldes senest 14 dage efter første fraværsdag eller hvis arbejdsgiver vurderer, at ulykken på sigt kan give varigt mén
• Der bør desuden på den enkelte institution være procedurer for intern registrering

Vil du vide mere?

• Stik og skæreskader - Arbejdstilsynet