Svovlbrinte, arbejdseksponering

Hovedpunkter  

• Svovlbrinte eller hydrogensulfid er en ildelugtende gas (rådne æg). Gassen dannes, når organisk materiale nedbrydes anaerobt
• Kortvarig inhalation af høje koncentrationer af svovlbrinte kan medføre bevidsthedstab og død, hvis man ikke fjernes fra kilden. Ved lavere niveauer kan man se ARDS og lungeødem, hoste og irritation af konjunktiva¹
• Advarselseffekten af den karakteristiske lugt forsvinder ved moderat høje koncentrationer, fordi lugtesansen lammes
• Synonymer: Hydrogen sulfide, dihydrogen sulfide, sumpgas, kloakgas, H₂S, CAS nr. 7783-06-4

Risikofag

• Ansatte i landbrug, arbejde med kloak/spildevand, biologisk affald og fiskeri

Forekomst²

• Ved anaerob nedbrydning af organisk materiale, f.eks. gødning, kloakslam, skidtfisk, bioaffald. Udviklingen af gassen kan øges kraftigt ved omrøring 
• Ved udvinding af gas og råolie i "sure" felter og på raffinaderier ved afsvovlning af råolie
• Som et biprodukt ved papirproduktion og i viskose-rayon produktion
• Akut forgiftning af personer, der undsætter forgiftningsofre, er almindeligt
• Svovlbrinte er 20 % tungere end atmosfærisk luft og kan derfor fortrænge luften i brønde, kloakker mm.

Helbredseffekter^1,2

• Ved koncentrationer af svovlbrinte over 1.000 ppm opstår næsten momentant bevidshedstab ("knock-down") og død, hvis man ikke fjernes fra kilden. Afbrydes eksponeringen vender bevidstheden tilbage, evt. uden sequelae¹
• Permanente CNS-skader ses efter akut forgiftning - det er uafklaret, om det skyldes svovlbrinte forgiftning i sig selv eller cerebral hypoxi²
        
• Luftvejsirritation evt. Acute Respiratory Distress Syndrome /toksisk lungeødem ARDS. ARDS ses ved lavere koncentration end CNS effekter, og symptomerne kan være forsinket op til 72 timer³
• Sammenhængen mellem koncentration og toksiske effekter:
  • Lugttærskel er 0,0005 - 0,19 ppm 
  • Intens ubehagelig lugt og begyndende irritation af konjunktiva og luftveje, > 20 -50 ppm
  • Lammelse af lugtesans, 100-150 ppm, hvilket betyder, at man ikke kan stole på lugtesansen som indikator for udsættelse
  • Kraftig luftvejsirritation evt. ARDS, 150-300 ppm
  • CNS-effekter > 500 ppm
  • Bevidsthedstab og kardio-pulmonalt kollaps > 700 ppm
  • Bevidsthedstab og evt. død efter 1-2 inhalationer > 1.000 ppm
• Dosis-responskurven for svovlbrinte er meget stejl og koncentrationen af svovlbrinte er således vigtigere end varigheden af udsættelsen ¹

Skadesmekanisme

• Den vigtigste toksiske mekanisme er blokering af cytochrom oxidase og dermed den cellulære respiration medførende hypoxi 
• Effekten er reversibel ved tilstedeværelse af ilt, idet svovlbrinte udover at hæmme også er substrat for cytochrom oxidasen 
• Svovlbrinte metaboliseres hurtigt til bl.a. sulfat, som udskilles med urin
  
  

Behandling

• Afbrydelse af eksponering
• OBS: fare for hjælpepersonale uden friskluftsforsynet åndedrætsværn
• Sikring af vitale funktioner. Er det en selvfølge, hvilke det drejer sig om, er der nogen man skal være særligt opmærksom på?
• 100 % iltbehandling på maske uden genånding
• Behandling af kredsløbs-, respirations- og CNS-effekter
• Hyperbar iltbehandling har ikke dokumenteret effekt, men kan overvejes ved behandlingsresistente effekter
• Observation mhp. forsinket lungeødem

Forebyggelse

• Kendskab til og afmærkning af risikoområder for forgiftning
• Oplæring af personer med funktioner i risikoområder
• Måling af svovlbrinte med direkte visende måler er relevant i områder med mulig udsættelse

Administrative normer

• 8 timers grænseværdien i arbejdsmiljøet er 5 ppm (7 mg/m3)

Tiltag

• Der skal være skriftlig vejledning for procedurer med risiko for svovlbrinteeksponering, som omfatter rutiner for vurdering af risikoen for gasudvikling og for redning af forgiftede personer
• Tiltag for at hindre dannelse af svovlbrinte bør om muligt gennemføres
• Hvis der ved en konkret vurdering er risiko for udsættelse, bør arbejde alene undgås. Er dette umuligt, reduceres risikoen for eksponering ved udluftning og brug af egnet åndedrætsværn
• Ved nedstigning anvendelse af sikkerhedssele med line, samt en hjælper der kan hejse op
• Der skal være direkte visende svovlbrinte-måler, hvor gassen kan forventes at forekomme
•  Arbejdstilsynet har udarbejdet materiale, der indeholder specifikke krav, som skal overholdes inden adgang til risikozoner Biologisk og kemisk påvirkning ved losning af industrifisk - Arbejdstilsynet og Arbejd sikkert med gylle og svovlbrinte - Arbejdstilsynet