Vådt arbejde

Niels Kjærgaard Jørgensen

Speciallæge

Basisoplysninger

  • Vådt arbejde kan defineres som arbejde med kontakt med vand eller brug af vandtætte handsker i mere end 2 timer pr. arbejdsdag eller håndvask mere end 20 gange pr. arbejdsdag1
  • Vådt arbejde medfører øget risiko for håndeksem 
  • Sæbe, opløsningsmidler, slitage og andre påvirkninger kan også svække hudens modstandsdygtighed 

Forekomst

  • Vådt arbejde forekommer indenfor rengøring, sundhedsvæsenet, daginstitutioner, køkkener/kantiner, slagterier, andre steder indenfor nærings- og nydelsesmiddelområdet, frisørfaget, bygningsarbejde og indenfor landbrug
  • I en dansk arbejdsmarkedsenquete rapporterede 24 % af kvinderne og 17 % af mændene, at de havde vådt arbejde2
  • Prævalensen af håndeksem er ca. 20 % blandt personer med vådt arbejde3

Helbredseffekter

Aktuelle diagnoser

  • Kontakteksem
    • Irritativt eksem
    • Allergisk eksem (på grund af andre faktorer)

Skademekanisme

  • Vådt arbejde kan i sig selv kan være årsag til irritativt kontakteksem4 
  • Andre forhold som øger risiko for håndeksem:
    • Atopisk dermatitis5
    • Affedtning, irritativ effekt og barrierebrud (opløsningsmidler, sæbe)
    • Okklusion af huden
    • Allergisk reaktion (for eksempel mod latex, krom, formaldehyd, epoxy, nikkel, isocyanater, hårfarvemidler)
    • Mekanisk påvirkning, friktion
    • Temperaturen på vandet har ikke væsentlig betydning i sig selv, men sammen med kemikalier øges risikoen for hudproblemer med stigende temperatur indenfor intervallet 20-40 grader

Behandling

Skal følge de almindelige behandlingstilbud, der gælder for eksemer.

Forebyggelse

Kortlægning

  • Identificere arbejdsprocesser hvor vådt arbejde er aktuelt
  • Identificere andre risikofaktorer som kan øge risikoen for hudlidelser, jf. ovenfor

Tiltag

  • Råd til patienten6
    • Undgå eller reducér våde opgaver
    • Brug beskyttelseshandsker med inderhandske af bomuld til sådanne opgaver
    • Brug et hudplejemiddel - fed creme - flere gange i løbet af arbejdsdagen
    • Brug et hudplejemiddel før vådt arbejde, hvis der ikke bruges handsker
    • Undlad brug af ringe og smykker under arbejdet
    • Vask hænderne i koldt vand, skyl sæben grundigt af og tør hænderne grundigt
    • Hvis hænderne ikke er synligt beskidte, kan håndvask erstattes med alkoholbaseret hånddesinfektion
    • Brug et hudplejemiddel efter håndvask
    • Beskyttelseshandsker, sæbe, hånddesinfektionsmidler og hudplejemidler skal så vidt muligt være uden indhold af irriterende og allergifremkaldende stoffer
  • Målrettede foranstaltninger på arbejdspladsen med vådt arbejde kan forebygge hudlidelser7
  • Mistanke om arbejdsbetinget årsag til eksem efter vådt arbejde bør anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Patientinformation

Instruks

Kilder

Referencer

  1. Behroozy A, Keegel TG. Wet-work exposure: a major risk factor for occupational hand dermatitis. Saf Health Work. 2014; 5.; 175-80. PubMed
  2. Flyvholm MA, Jepsen KF. dokumentationsrapport om risikofaktorer og forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser. Arbejdsmiljøinstituttet, København, 2004. Vis kilde
  3. Holness DL. Recent advances in occupational dermatitis. Curr Opin Allergy Clin Immunol. 2013; 13.; 145-50. PubMed
  4. Andersen KE, agner T. Hudsygdomme, kap 14 i Miljø og Arbejdsmedicin, 4. udg. København. Fadl's Forlag. 2015.
  5. Thyussen JP et al. the epidemiology of hand eczema in the general population-prevalence and main findings. Contact Dermatitis. 2010; 62.; 75-87. PubMed
  6. Brug Creme og Handsker - undgå hudproblemer ved vådt arbejde. Pjece fra Arbejdsmiljøforskningsinstituttet, København 2005. Vis kilde
  7. Held E et al. Prevention of work related skin problems: an intervention study in wet work employees. Occup Environ Med. 2002; 59.; 556-61. PubMed

Fagmedarbejdere

Niels Kjærgaard Jørgensen

Speciallæge i arbejdsmedicin, Nykøbing F. Sygehus

Hans Christian Kjeldsen

Ph.d., praktiserende læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen