Karpaltunnelsyndrom, arbejdsbetinget

Definition

• Kompression af n. medianus i karpaltunnelen, som er en snæver kanal begrænset af håndrodsknoglerne og et ligament (flexorretinaklet). Udover n. medianus indeholder karpaltunnelen håndens 9 flexorsener og a. medianus

Forekomst

• I den generelle befolkning estimeres prævalensen af karpaltunnelsyndrom til omtrent 2–5 % afhængigt af case-definitionen¹. Der ses en hyppigere forekomst hos kvinder (ca. 3:1)
• I den arbejdende befolkning omfatter højrisikobrancher blandt andet slagteriarbejdere, medarbejdere i kød- og fremstillingsindustrien med en prævalens på 5–21 % ², hvilket kan afspejle forskelle i håndbelastning, køns- og aldersfordeling og diagnostiske kriterier.
• Et dansk national kohortestudie har vist en samlet incidensrate (IR) på 11,5 per 10.000 person-år blandt mænd og 20,7 pr. 10.000 person-år blandt kvinder ³

• Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin har udarbejdet kliniske retningslinjer for karpaltunnelsyndrom

Risikofaktorer

• Arbejdsrelaterede mekaniske belastninger:
  • Baseret på det nyeste systematiske review med meta-analyser foreligger der god evidens for at repetitive håndledsbevægelser og kraftbetonede arbejdsfunktioner øger risikoen for karpaltunnelsyndrom⁴
• Andre risikofaktorer:
• Sygdommen forekommer hyppigst hos kvinder og i aldersgruppen 40-60 år, men med lidt forskelligt mønster for kvinder og mænd
• Øvrige risikofaktorer omfatter familiær disposition, overvægt, graviditet, visse medicinske lidelser (myxødem, reumatoid artritis, diabetes mellitus, bindevævssygdomme) og tidligere håndledsfraktur
• Håndledstendinitis menes at være en årsag, hvilket beror på klinisk erfaring og er ikke epidemiologisk vist. Enhver tilstand, der medfører formindskelse af pladsen i karpaltunnelen, menes at indebære en risiko for udløsning af tilstanden

Symptomer og kliniske fund

• Der henvises her til afsnittet om karpaltunnelsyndrom

Årsagssammenhæng

• Arbejdsrelaterede mekaniske belastninger:
  • Der foreligger flere systematiske reviews, som har undersøgt sammenhængen mellem arbejdsrelaterede mekaniske belastninger og karpaltunnelsyndrom. Disse reviews har inkluderet mekaniske belastninger såsom repetitive håndledsbevægelser, kraftbetonede arbejdsfunktioner, hånd-arm-vibration, håndledsbøjning, ”klem- eller pincetgreb”, computer-/tastaturarbejde, højt Strain Index og ACGIH Threshold Limit Values (TLV; et amerikansk system for grænseværdier). I det nyeste systematiske review med meta-analyser blev 17 kohortestudier inkluderet⁴
  • ACGIH Threshold Limit Values (TLV): Fire studier undersøgte sammenhængen mellem overskridelse af ACGIH TLV og karpaltunnelsyndrom. Meta-analysen viste en samlet hazard ratio (HR) på 1,75 (95% CI 1,40–2,17). Evidensstyrken blev vurderet til at være højt
  • Repetitive håndledsbevægelser: To studier undersøgte sammenhængen mellem repetitive håndledsbevægelser og karpaltunnelsyndrom. Meta-analysen viste en samlet HR på 1,87 (95% CI 1,42–2,45), mens evidensstyrken blev vurderet som høj
• Kraftbetonede arbejdsfunktioner:
  • Varighed: Effekten af kraftpåvirkningens varighed blev undersøgt i 2 studier, hvilket resulterede i en samlet HR på 1,80 (95% CI 0,98–3,31). Evidensstyrken blev vurderet til at være lav
    Intensitet: Tre studier undersøgte effekten af kraftintensitet og fandt en samlet HR på 1,84 (95% CI 1,22–2,79). Evidensstyrken blev vurderet som høj
    Strain Index: To studier undersøgte effekten af et høj Strain Index og fandt en samlet HR på 1,58 (95% CI 1,09–2,30). Evidensstyrken blev vurderet som højt
  • Hånd-arm vibration: Tre studier undersøgte vibrationseksponering, hvilket resulterede i en samlet HR på 1,47 (95% CI 0,63–3.42). Evidensstyrken blev vurderet som meget lavt
  • Andre mekaniske eksponeringer: Tre studier undersøgte effekten af klem- eller pincetgreb med en samlet HR på 0,84 (95% CI 0,96–3,52). Evidensniveauet blev vurderet som meget lav. To studier belyste computer- eller tastaturarbejde og fandt en samlet HR på 0,26 (95% CI 0,12–0,64), hvilket indikerer en beskyttende effekt. Evidensstyrken blev vurderet til at være moderat
  • I det hidtil største studie på ca. 2½ millioner personer fra 2024, fandt et dansk studie eksponerings–respons‐sammenhænge for håndrelateret kraft, repetitive håndbevægelser, ikke‑neutral håndstilling og hånd‑arm‑vibration med odds ratioer på 3-4 i de højest eksponerede grupper hos både mænd og kvinder³
  • Tærskelværdier og tidsvinduer: Tærskelværdier og tidsvinduer er utilstrækkeligt belyst. Baseret på den foreliggende litteratur, synes der at være bedst dokumentation for, at kortvarig belastning er associeret med en øget risiko, mens effekten af længerevarende belastning foreløbig er utilstrækkeligt belyst. Sygdommen menes at kunne udløses efter korterevarende massiv belastning (uger-måneder)⁵

Behandling og prognose

• Behandlingen er fysioterapi, skinne og eventuelt operativ spaltning af flexorretinaklet over karpaltunnelen - enten åbent eller endoskopisk
• Hvis tilstanden primært er forårsaget af hånd-armvibrationer, vil operation ikke have så gode resultater, hvilket måske skyldes samtidig affektion af perifere nerver
• Nogle kirurger forsøger med en binyrebark blokade, som måske kan lette generne
• Et dansk studie har vist at medianusledningsforstyrrelser og kliniske tegn på karpaltunnelsyndrom udvikledes hos minkflåere efter 22 dages håndintensivt sæsonarbejde, men alle målte forandringer normaliseredes inden for 3–6 uger efter sæsonens afslutning. Symptom- og funktionsscores fulgte samme forbigående mønster, hvilket indikerer en god korttidsprognose ved ophør af belastningen⁵
• Prognosenefter operation anses for god. Patienten kan som regel vende tilbage til arbejdet efter 6 uger, hvis nedenstående forebyggende tiltag iagttages

Erhvervsvejledning og forebyggelse 

• Hvis sygdommen vurderes at være relateret til de arbejdsrelaterede forhold, bør muligheder for ændring af jobfunktioner eller implementering af jobrotation overvejes. Det kan i den forbindelse være nødvendigt med opkvalificering og uddannelse for at muliggøre varetagelse af flere forskellige arbejdsopgaver. Desuden kan reduktion af arbejdstid og arbejdstempo i en tilbagevenden-til-arbejde-fase efter sygemelding, samt justeringer af arbejdsgange og anvendelse af egnede hjælpemidler, udgøre relevante tiltag
• Overholdelse af anbefalede brugstider for hånd-armvibrerende værktøj er af væsentlig betydning. Ligeledes har løbende vedligeholdelse eller udskiftning af ældre værktøj en betydelig indflydelse på omfanget af vibrationsbelastningen
• Hvis disse foranstaltninger implementeres, vil patienten i de fleste tilfælde kunne fortsætte i sit hidtidige erhverv

Anmeldelse

• Karpaltunnelsyndrom er omfattet af erhvervssygdomsfortegnelsen og anerkendes, når der er tale om en kombination af kraftfuldt og repetitivt arbejde, udsættelse for hånd-armvibrationer, følger efter seneskedehindebetændelse eller direkte tryk mod nerven. I praksis skal der være tale om kraftfuldt og repetitivt arbejde en stor del af arbejdsdagen forud for symptomdebut
• For vibrationsudsættelse gælder samme eksponeringsniveauer som for anerkendelse af vibrationsskade (Mb. Raynaud)

Illustrationer

Plancher eller tegninger

• Nervus medianus innervationsområde
• Karpaltunnelsyndrom, Tinels tegn
• Karpaltunnelsyndrom, Phalens test
• Tegning af karpaltunnelsyndrom