Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Karpaltunnelsyndrom

Tip en ven

Sidst fagligt opdateret: 15.02.2012

Basisoplysninger

Definition

  • Symptomer på grund af tryk på nervus medianus i canalis carpi
    • Nerven kan også klemmes i albueregionen (men er da ikke karpaltunnelsyndrom)
  • Tilstanden medfører typiske symptomer som smerter, følelsesløshed og paræstesier i nervens forsyningsområde.

Forekomst

  • Prævalens
    • Hos omkring 3-4% i den voksne befolkning , 1, 2, hyppigere hos kvinder end mænd. Ses hyppigst hos kvinder over 45 år
    • Prævalensen øges med stigende alder 3
  • Incidens
    • Er i USA fundet at være 105 tilfælde per 100.000 personer per år
    • Livstidsincidens 10 % 4
  • Hyppigst forekommende perifere neuropati

Ætiologi og patogenese

  • Årsagen er i de fleste tilfælde vanskelig at fastslå, men der er ofte en uspecifik tenosynovitis i karpaltunnelen 5
  • Sekundære årsager
    • Rumopfyldende processer:
      • ganglier, svulster, hypertrofisk synovialisvæv, callus fra fraktur, osteofytter, medfødte anomalier, hvor muskelbugen til superficialissenerne går helt ned i karpaltunnelen
      • persisterende a. mediana
    • Metaboliske eller fysiologiske årsager
      • Svangerskab, myksødem, leddegigt
    • Infektiøse årsager og neuropatier
      • Diabetes mellitus, alkoholisme, arvelige tilstande

Anatomi

  • Karpaltunnellen
    • Dannes af karpalknogler dorsalt og det tværgående karpalligament (ligamentum carpi transversum) volart
    • Tunnellen rummer medianusnerven og fleksorsenerne til hånden
  • Medianusnervens innervationsområde
    • Sensorisk omfatter det palmarsiden af tommel-, pege- og langfingeren samt mediale halvdel af ringfingeren
    • Motorisk kan den testes ved at tjekke, om tommelfingerspidsen kan opponere mod de andre fingre
Karpaltunnelsyndromzoom

Andre lokalisationer

  • Kompression eller skade af n. medianus, sædvanligvis ved håndleddet på grund af kompression i canalis carpi
  • Nogle gange er årsagen skader i albuen (f.eks. suprakondylær humerusfraktur)
  • Skaden kan også sidde i aksillen ( skulderdislokation)

Disponerende faktorer

  • Fraktur i håndleddet
  • Svangerskab
    • Specielt hyppig i sidste trimester under svangerskab pga. generel hævelse af seneskeder
  • Gentagne bevægelser under arbejde
    • Maskinoperatører, pladearbejdere, slagtere, industriarbejdere, sanitetsassistenter og arbejde med vibrerende værktøj er eksempler på arbejde, som øger risikoen for karpaltunnelsyndrom
    • Arbejdsopgaver, som indebærer repetitive bevægelser og belastende arbejde med hænderne, ser ud til at være særlig associeret til tilstanden.3
    • Symptomerne kan udløses, når håndleddet bøjes bagover f. eks. når man cykler
  • Endokrinologiske forstyrrelser - myksødem
  • Overvægt
  • Ganglier, svulster og inflammation

ICPC-2

ICD-10

  • G56 Mononeuropati i arm
  • G561 Anden neuropati i nervus medianus
  • S44 Læsion af nerver i skulderregion og overarm
  • S441 Læsion af nervus medianus på overarm
  • S54 Læsion af nerver i albueregion og underarm
  • S541 Læsion af nervus medianus i albueregion el underarm
  • S64 Læsion af nerver i håndled og hånd
  • S641 Læsion af nervus medianus i håndled el hånd

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Smerter, følelsesløshed og prikkende fornemmelse i håndfladen og i de radiale fingre
  • Påvisning af medianus-neuropati i karpaltunnelen ved neurofysiologisk undersøgelse 6
  • Den kliniske diagnose kan være vanskelig, når patienten har ukarakteristiske symptomer udenfor medianusnervens område
  • Der er uenighed om, hvad de bedste diagnostiske kriterier for tilstanden er 7
  • Kombinationen af klinik og neurofysiologi vil give de mest pålidelige informationer til at stille diagnosen 8

Differentialdiagnoser

Sygehistorie

  • Smerter, følelsesløshed og sovende fornemmelse i håndfladen og i de radiale fingre
  • Efterhånden kan der udvikles nedsat sensibilitet og parese
    • Nedsat sensibilitet på volarsiden af de 3½ radiale fingre, svarende til nervens innervationsområde
    • Nedsat kraft og atrofi af thenar-muskler
  • Det hjælper at ryste eller massere hånden
    • hurtige slag med håndleddet er en karakteristisk lindrende bevægelse, den er fundet at være en sikker indikator for diagnosen (Ia)1, 9
  • Symptomerne forværres ofte om natten, eller når armen holdes i ro
  • Sensibilitetstab på fingerspidserne gør det vanskeligt at håndtere små objekter som f.eks. synåle og mønter
  • Patienterne klager over tiltagende fummelfingrethed og nedsat kraft i fingrene
  • Karpaltunnelsyndrom kan give symptomer udenfor medianus nervens område

De hyppigste symptomer 10

  • Paræstesier i 3. finger - 97 %
  • Paræstesier i 2. finger - 88 %
  • Natlige paræstesier - 88 %
  • Flere symptomer ved arbejde - 78 %
  • Smerter i hånden - 72 %
  • Paræstesier i hele hånden - 30 %
  • Smerter i hele armen - 55 %

Karpaltunnelsyndrom atrofi tommelfingermusklerzoom

Karpaltunnelsyndrom paræstesier håndenzoom

Kliniske fund

  • Atrofi af thenarmuskulaturen især m. abduktor pollicis brevis kan påvises i langvarige tilfælde
  • Positiv Tinels og/eller Phalens tegn
    • Angives at have værdier for sensitivitet og specificitet i området 40-80 %2
  • Nedsat sensibilitet for stik volart på de 3½ radiale fingre1
    • Monofilament-testning
  • Manglende evne til opposition af tommelfinger og nedsat kraft ved fleksion i interfalangealleddene i de tre radiale fingre.
  • Påvirkning af nerven længere proksimalt kan give:
    • Manglende evne til at pronere underarmen eller flektere hånden i radial retning
    • Manglende evne til at flektere pegefingeren og tommelens yderled
    • Svaghed ved fleksion af resterende fingre
    • Svaghed ved opposition og abduktion af tommelfingeren
Karpaltunnelsyndrom Phalens test (klik for stor tegning)zoom

Karpaltunnelsyndrom Tinels tegn (klik for stor tegning)zoom

Andre undersøgelser

  • Diagnosen kan som regel stilles klinisk, selv om nogle patienter har atypisk klinik
  • Der findes ingen enkeltstående diagnostisk guldstandard for KTS
  • Kombinationen af klinisk undersøgelse og neurografisk diagnostik giver mest pålidelig information om tilstanden8
  • Neurofysiologisk undersøgelse (neurografi)
    • Er en pålidelig og reproducerbar metode, som bekræfter klinisk karpaltunnelsyndrom med en sensitivitet på >85 % og en specificitet på mere end 95 %6
    • Hvis symptomer og kliniske fund er entydige, er neurografi ikke nødvendig. I tvivlstilfælde bør undersøgelsen foretages.

Hvornår skal patienten henvises?

  • Vedvarende gener
  • Sensibilitetstab eller kraftnedsættelse
  • Muskelatrofi i thenarlogen

EMG?

  • Elektromyografi af medianusinnerverede tenarmuskler vil vise unormale resultater i 25-41 %, men er ikke nødvendig for at stille diagnosen karpaltunnelsyndrom.
  • Er kun undtagelsesvis indiceret, f.eks.:
    • I atypiske tilfælde
    • I tilfælde, hvor man mistænker andre tilstande med symptomer, som ligner karpaltunnelsyndrom.

Behandling

Behandlingsmål

  • Mindske symptomer og tegn
  • Hindre progression og tab af håndfunktion
  • Nedsætte sygdomsfravær

Generelt om behandlingen

  • Aflastning, vægtreduktion og ortose for håndleddet er første skridt
  • Lokal kortisoninjektion, hvis aflastning ikke fører til resultat.
    • Kan muligvis erstatte operation hos nogle patienter 11
  • Operation
    • Hvis der ikke er nedsat sensibilitet eller muskelatrofi, er der ingen fare ved at se tilstanden an
      • Det bliver gerne op til patienten selv at bestemme, om vedkommende er så generet af sine symptomer, at han/hun gerne vil opereres.
    • Hvis der er længerevarende gener, er der sædvanligvis indikation for operation.10

Egenbehandling

  • Stiv skinne (f.eks. ortose) over håndleddet i neutral stilling giver lindring hos mere end 80 % i løbet af nogle få dage 12
  • Vægtreduktion kan hjælpe ved overvægt

Medikamentel behandling

  • Kortisoninjektion
    • Injiceres proksimalt for canalis carpi 13, 14
    • Bør kun udføres af trænet personale
    • Dosering: 25 mg hydrokortison er ligeså effektivt som højere doser 15
  • Effekt
    • Klar symptomlindring den første måned 16
    • Effekten ud over 1 måned er usikker og er ikke bedre end NSAIDs eller gipsning
    • I en sammenligning mellem lokal steroidinjektion og kirurgi fandt man bedre effekt af injektion på kort sigt, men efter 12 måneder var resultaterne lige gode 17
    • Et studie viser ingen effekt af en ekstra injektion ved recidiv af gener 18
  • Peroral kortison, NSAIDs, diuretika og pyridoxin har ikke dokumenteret effekt.

Smertelindring

  • Smerterne ved karpaltunnelsyndrom kan ofte være neuropatiske og vedvarende 19
  • Aktuelle præparater i behandlingen af neuropatiske smerter er sædvanligvis antidepressiva og antiepileptika
    • F.eks. amitriptylin
    • F.eks. gabapentin, pregabalin

Kirurgi

  • Operation ser ud til at reducere symptomerne mere effektivt end ikke-operativbehandling for patienter med karpaltunnelsyndrom 20
  • På de fleste sygehuse vil indgrebet udføres som dekompression med spaltning af ligamentum carpi volare ved åben kirurgi eller ved endoskopisk procedure 21
  • Operationen kan foregå i lokalbedøvelse, og tager ca. 10-20 minutter.
  • Udført endoskopisk giver det kortere rekonvalesens, men der er højere risiko for skade af nerven2. Andre studier finder ikke væsentlige forskelle på de to metoder21, 22, 23, 24

Anden behandling

  • Gipsning eller terapeutisk ultralyd giver ikke dokumenteret bedring

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Karpaltunnelsyndrom er en tilstand med varierende forløb og mulighed for spontan normalisering
    • Nerven normaliseres spontant, når trykket mindskes i karpaltunnelen
  • Symptomer fra medianusnerven under svangerskab vil i de fleste tilfælde svinde efter partus

Komplikationer

  • Funktionsforstyrrelser i hånden på grund af nedsat sensibilitet eller nedsat kraft.
  • Kroniske smerter

Prognose

  • Naturligt forløb ved idiopatisk karpaltunnelsyndrom 25
    • Ubehandlet var 1/3 symptomfri efter 6 måneder
    • Remission indtraf hyppigere hos yngre, kvinder og gravide
    • Resultaterne ved operation er gode
  • Ældre patienter har også meget god prognose

Operationsresultater10

  • Normalisering af de sensoriske nervefibre sker sædvanligvis hurtigt (timer, dage) efter operationen
    • Den mest sandsynlige forklaring er, at der er iskæmisk blokering af raske nervefibre i karpaltunellen, og at nerven kun i de værste tilfælde bliver påført demyelinisering og aksontab
  • Normalisering af muskelstyrken vil sædvanligvis først komme i løbet af 10-20 uger efter operationen
  • Fuld klinisk restitution efter operationen vil ofte tage længere tid
  • Ømhed pga. skarpe kanter fra det tykke overskårne karpalligament kan vare i mange uger efter operationen

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

  • Hyppig tilstand
  • Kan spontanhelbredes

Hvad findes der af skriftlig patientinformation?

Animation

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Atroshi I, Gummeson C et al. Prevalence of Carpal Tunnel Syndrome in a General Population. JAMA 1999;282:153-158.JAMA
  2. D`Arcy CA, McGee S. Does this patient have carpal tunnel syndrome?. JAMA 2000; 283: 3110-17.JAMA
  3. Katz JN, Simmons BP. Carpal tunnel syndrome. N Engl J Med 2002; 346: 1807-12.NEJM
  4. Bekkelund SI, Pierre-Jerome C. Karpaltunnelsyndrom. Tidsskr Nor Lægeforen 2001; 121: 2829-31.Tidsskriftet
  5. Hughes R. Peripheral nerve diseases: The bare essentials. Practical Neurology 2008; 8: 396-405.PubMed
  6. Marshall S. Carpal tunnel syndrome. Clinical Evidence 2001; 6: 807-18.ClinEvid
  7. Jablecki CK, Andary MT, Floeter MK et al. Practice parameter: Electrodiagnostic studies in carpal tunnel syndrome. Report of the American Association of Electrodiagnostic Medicine, American Academy of Neurology, and the American Academy of Physical Medicine and Rehabilitation. Neurology 2002; 58: 1589-92.Neurology
  8. Graham B, Dvali L, Regehr G, Wright JG. Variations in diagnostic criteria for carpal tunnel syndrome among Ontario specialists. Am J Ind Med 2006; 49: 8-13.PubMed
  9. Rempel D, Evanoff B, Amadio PC et al. Consensus criteria for the classification of carpal tunnel syndrome in epidemiologic studies. Am J Public Health 1998; 88: 1447-51.PubMed
  10. Pryse-Phillips W. Validation of a diagnostic sign in carpal tunnel syndrome. J Neurol Neurosurg Psychiatry 1984; 47: 870-2.PubMed
  11. Todnem K, Lundemo GH. Symptomer og kliniske forløp ved karpaltunnelsyndrom. Tidsskr Nor Lægeforen 2001; 121: 1489-92Tidsskriftet
  12. Goodyear-Smith F, Arroll B. What can family physicians offer patients with carpal tunnel syndrome other than surgery? A systematic review of nonsurgical management. Ann Fam Med 2004; 2: 267-73PubMed
  13. Burke DT, Burke MM, Steward GW, Cambre A. Splinting for carpal tunnel syndrome: in search of the optimal angle. Arch Phys Med Rehabil 1994; 75: 1241-4.PubMed
  14. Dammers JW, Veering MM, Vermeulen M. Injection with methylprednisolone proximal to the carpal tunnel: randomised double blind trial. BMJ 1999 Oct 2; 319:884-6.PubMed
  15. Marshall S, Tardif G, Ashworth N. Local corticosteroid injection for carpal tunnel syndrome (Cochrane Review). In: The Cochrane Library, Issue 4, 2002. Oxford: Update Software.Cochrane
  16. O'Gradaigh D, Merry P. Low-dose hydrocortisone effective in carpal tunnel syndrome. Ann Rheum Dis 2000; 59: 918-9.PubMed
  17. Marshall S, et al. Local corticosteroid injection for carpal tunnel syndrome. Cochrane Database Syst Rev, issue 2, 2007.Cochrane
  18. Ly-Pen D, Andreu JL, de Blas G, Sanchez-Olaso A, Millan I. Surgical decompression versus local steroid injection in carpal tunnel syndrome: a one-year, prospective, randomized, open, controlled clinical trial. Arthritis Rheum 2005; 52: 612-19.PubMed
  19. Wong SM, Hui AC, Lo SK, Chiu JH, Poon WF, Wong L. Single vs two steroid injections for carpal tunnel syndrome: A randomized clinical trial. Int J Clin Pract 2005; 59: 1417-21.PubMed
  20. Dworkin RH, Backonja M, Rowbotham MC, et al. Advances in neuropathic pain. Diagnosis, mechanisms, and treatment recommendations. Arch Neurol 2003; 60: 1524-34.PubMed
  21. Verdugo RJ, Salinas RA, Castillo JL, Cea JG. Surgical versus non-surgical treatment for carpal tunnel syndrome. Cochrane Database of Systematic Reviews, issue 4, 2008.Cochrane
  22. Atroshi I, Larsson G-U, Ornstein E, Hofer M, Johnsson R, Ranstam J. Outcomes of endoscopic surgery compared with open surgery for carpal tunnel syndrome among employed patients: randomised controlled trial. BMJ 2006; 332: 1473-6.BMJ
  23. Brown RA, Gelberman RH, Seiler JG 3rd, Abrahamsson SO, Weiland AJ, Urbaniak JR, et al. Carpal tunnel release. A prospective, randomized assessment of open and endoscopic methods. J Bone Joint Surg Am 1993; 75: 1265-75.PubMed
  24. Macdermid JC, Richards RS, Roth JH, Ross DC, King GJ. Endoscopic versus open carpal tunnel release: a randomized trial. J Hand Surg [Am] 2003; 28: 475-80.PubMed
  25. Saw NL, Jones S, Shepstone L, Meyer M, Chapman PG, Logan AM. Early outcome and cost-effectiveness of endoscopic versus open carpal tunnel release: a randomized prospective trial. J Hand Surg [Br] 2003; 28: 444-9.PubMed
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel?

Lægehåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS eller Android.

Hver uge fremhæver vi en nyredigeret artikel. Bliv fagligt opdateret på Facebook.