Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Karpaltunnelsyndrom

Tip en ven

Sidst fagligt opdateret: 25.03.2015

Basisoplysninger

Definition

  • Symptomer på grund af tryk på nervus medianus i canalis carpi
    • Tilstanden medfører typiske symptomer som smerter, følelsesløshed og paræstesier i nervens forsyningsområde

    Forekomst

    • Prævalensen er ca. 5 % i den voksne befolkning. Karpaltunnelsyndrom er hyppigere hos kvinder end mænd, ses hyppigst hos kvinder over 45 år og prævalensen øges med stigende alder 1
    • Hyppigst forekommende perifere neuropati
    • Over 70% har bilaterale symptomer

    Ætiologi og patogenese

    • Årsagen er i de fleste tilfælde vanskelig at fastslå, men der er ofte en uspecifik tenosynovitis i karpaltunnelen 2
    • Sekundære årsager
      • Rumopfyldende processer:
        • Ganglier, svulster, hypertrofisk synovialisvæv, callus fra fraktur, osteofytter, medfødte anomalier, hvor muskelbugen til superficialissenerne går helt ned i karpaltunnelen
        • Persisterende a. mediana
      • Metaboliske eller fysiologiske årsager
      • Infektiøse årsager og neuropatier
        • Diabetes mellitus, alkoholisme, arvelige tilstande

    Anatomi

    • Karpaltunnelen
      • Dannes af karpalknogler dorsalt og det tværgående karpalligament (ligamentum carpi transversum) volart
      • Tunnellen rummer medianusnerven og fleksorsenerne til hånden
    • Medianusnervens innervationsområde
      • Sensorisk omfatter det palmarsiden af tommel-, pege- og langfingeren samt mediale halvdel af ringfingeren
      • Motorisk kan den testes ved at tjekke, om tommelfingerspidsen kan opponere mod de andre fingre
    Karpaltunnelsyndromzoom

    Andre lokalisationer

    Disponerende faktorer

    • Fraktur ved håndleddet, specielt forskudte brud
    • Svangerskab
      • Specielt hyppig i sidste trimester under svangerskab pga. generel hævelse af seneskeder 3
    • Gentagne bevægelser under arbejde
      • Maskinoperatører, pladearbejdere, slagtere, industriarbejdere, sanitetsassistenter og arbejde med vibrerende værktøj er eksempler på arbejde, som øger risikoen for karpaltunnelsyndrom
      • Arbejdsopgaver, som indebærer repetitive bevægelser og belastende arbejde med hænderne, ser ud til at være særlig associeret til tilstanden
      • Computerarbejde medfører dog ikke med sikkerhed øget risiko 4
      • Symptomerne kan udløses, når håndleddet bøjes bagover, f. eks. når man cykler
    • Endokrinologiske forstyrrelser - myksødem
    • Overvægt
    • Ganglier, svulster og inflammation

    ICPC-2

    ICD-10

    • G56 Mononeuropati i arm
    • G561 Anden neuropati i nervus medianus
    • S44 Læsion af nerver i skulderregion og overarm
    • S441 Læsion af nervus medianus på overarm
    • S54 Læsion af nerver i albueregion og underarm
    • S541 Læsion af nervus medianus i albueregion el underarm
    • S64 Læsion af nerver i håndled og hånd
    • S641 Læsion af nervus medianus i håndled el hånd

    Diagnose

    Diagnostiske kriterier

    • Diagnosen er først og fremmest klinisk: Typiske smerter, følelsesløshed og prikkende fornemmelse i håndfladen og i de radiale fingre ofte med natlig forværring.
    • Påvisning af medianus-neuropati i karpaltunnelen ved neurofysiologisk undersøgelse
    • Den kliniske diagnose kan være vanskelig, når patienten har ukarakteristiske symptomer udenfor medianusnervens område
    • Der er uenighed om, hvad de bedste diagnostiske kriterier for tilstanden er
    • Kombinationen af klinik og neurofysiologi vil give de mest pålidelige informationer til at stille diagnosen

    Differentialdiagnoser

    Sygehistorie

    • Smerter, følelsesløshed og sovende fornemmelse i håndfladen og i de radiale fingre
    • Efterhånden kan der udvikles nedsat sensibilitet og parese
      • Nedsat sensibilitet på volarsiden af de 3½ radiale fingre, svarende til nervens innervationsområde
      • Nedsat kraft og atrofi af thenar-muskler
    • Det hjælper at ryste eller massere hånden
    • Symptomerne forværres ofte om natten, eller når armen holdes i ro
    • Sensibilitetstab på fingerspidserne gør det vanskeligt at håndtere små objekter som f.eks. synåle og mønter
    • Patienterne klager over tiltagende fummelfingrethed og nedsat kraft i fingrene
    • Karpaltunnelsyndrom kan give symptomer udenfor medianus nervens område
    Karpaltunnelsyndrom atrofi tommelfingermusklerzoom

    Karpaltunnelsyndrom paræstesier håndenzoom

    Kliniske fund

    • Atrofi af thenarmuskulaturen især m. abduktor pollicis brevis kan påvises i langvarige tilfælde
    • Positiv Tinels og/eller Phalens tegn
      • Angives at have værdier for sensitivitet og specificitet i området 40-80 %
    • Nedsat sensibilitet for stik volart på de 3½ radiale fingre
      • Monofilament-testning
    • Manglende evne til opposition af tommelfinger og nedsat kraft ved fleksion i interfalangealleddene i de tre radiale fingre
    • Påvirkning af nerven længere proksimalt kan give:
      • Manglende evne til at pronere underarmen eller flektere hånden i radial retning
      • Manglende evne til at flektere pegefingeren og tommelens yderled
      • Svaghed ved fleksion af resterende fingre
      • Svaghed ved opposition og abduktion af tommelfingeren
    Karpaltunnelsyndrom Phalens test (klik for stor tegning)zoom

    Karpaltunnelsyndrom Tinels tegn (klik for stor tegning)zoom

     

    Andre undersøgelser

    • Diagnosen kan som regel stilles klinisk, selv om nogle patienter har atypisk klinik
    • Der findes ingen enkeltstående diagnostisk guldstandard for karpaltunnelsyndrom
    • Neurofysiologisk undersøgelse (neurografi, nerveledningsundersøgelse) er en pålidelig og reproducerbar metode, som bekræfter klinisk karpaltunnelsyndrom med en sensitivitet på >85 % og en specificitet på mere end 95 %
    • Kombinationen af klinisk undersøgelse og neurografisk diagnostik giver mest pålidelig information om tilstanden
    • Ved klinisk mistanke kan egen læge med fordel få lavet nerveledningsundersøgelse inden henvisning til ortopædkirurgisk afdeling, da dette med stor sikkerhed stiller diagnosen

    Hvornår skal patienten henvises?

    • Vedvarende gener
    • Sensibilitetstab eller kraftnedsættelse
    • Muskelatrofi i thenarlogen

    EMG?

    • Elektromyografi af medianusinnerverede tenarmuskler vil vise unormale resultater i 25-41 %, men er ikke nødvendig for at stille diagnosen karpaltunnelsyndrom.
    • Er kun undtagelsesvis indiceret, f.eks.:
      • I atypiske tilfælde
      • I tilfælde, hvor man mistænker andre tilstande med symptomer, som ligner karpaltunnelsyndrom

    Behandling

    Behandlingsmål

    • Mindske symptomer og tegn
    • Hindre progression og tab af håndfunktion
    • Nedsætte sygdomsfravær

    Generelt om behandlingen

    • Aflastning, vægtreduktion og immobilisering af håndleddet er første skridt. Til immobilisering anvendes almindelige aftagbare håndledsortoser med velcrobåndslukning, der kan købes på apoteker, materialister og sportsbutikker
    • Lokal kortisoninjektion, hvis aflastning ikke fører til resultat       
      • Kan muligvis erstatte operation hos nogle patienter, men effekten er forbigående hos de fleste 5
    • Operation
      • Hvis der ikke er nedsat sensibilitet eller muskelatrofi, er der ingen fare ved at se tilstanden an
        • Det bliver gerne op til patienten selv at bestemme, om vedkommende er så generet af sine symptomer, at han/hun gerne vil opereres
      • Hvis der er længerevarende gener, er der sædvanligvis indikation for operation

    Egenbehandling

    • Stiv skinne (f.eks. ortose) over håndleddet i neutral stilling giver lindring hos mere end 80 % i løbet af nogle få dage, men effekten er ofte ikke varig 6, 7
    • Vægtreduktion kan hjælpe ved overvægt

    Medikamentel behandling

    • Kortisoninjektion
      • Injiceres proksimalt for canalis carpi
      • Bør kun udføres af trænet personale
      • Dosering: 25 mg hydrokortison er ligeså effektivt som højere doser
    • Effekt
      • Klar symptomlindring den første måned
      • Effekten ud over 1 måned er usikker og er ikke bedre end NSAIDs eller gipsning
      • Et studie viser ingen effekt af en ekstra injektion ved recidiv af gener 8
    • Peroral kortison, NSAIDs, diuretika og pyridoxin har ikke dokumenteret effekt

    Smertelindring

    • Smerterne ved karpaltunnelsyndrom kan ofte være neuropatiske og vedvarende
    • Aktuelle præparater i behandlingen af neuropatiske smerter er sædvanligvis antidepressiva og antiepileptika
      • F.eks. amitriptylin
      • F.eks. gabapentin, pregabalin

    Kirurgi

    • Operation reducerer symptomerne mere effektivt end ikke-operativ behandling for patienter med karpaltunnelsyndrom 9
    • Ved operationen spaltes ligamentum carpi volare eller ved endoskopisk procedure 10
    • Operationen kan ofte foregå i lokalbedøvelse og tager ca. 10-20 minutter.
    • Udført endoskopisk giver det kortere rekonvalescens i de første uger efter operationen, men efter 3 måneder er resultatet ligeværdigt 11, 12
    • Der er højere ikke større risiko for skade af nerven ved endoskopisk operation sammenlignet med konventionel åben operation
    • Gipsning eller terapeutisk ultralyd giver ikke dokumenteret bedring 13

    Forløb, komplikationer og prognose

    Forløb

    • Karpaltunnelsyndrom er en tilstand med varierende forløb og mulighed for spontan normalisering
      • Nerven normaliseres spontant, når trykket mindskes i karpaltunnelen
    • Symptomer fra medianusnerven under svangerskab vil i de fleste tilfælde svinde efter partus

    Komplikationer

    • Funktionsforstyrrelser i hånden på grund af nedsat sensibilitet eller nedsat kraft
    • Kroniske smerter

    Prognose

    • Naturligt forløb ved idiopatisk karpaltunnelsyndrom
      • Ubehandlet var 1/3 symptomfri efter 6 måneder
      • Remission indtraf hyppigere hos yngre, kvinder og gravide
      • Resultaterne ved operation er gode
    • Ældre patienter har også meget god prognose

    Operationsresultater

    • Normalisering af de sensoriske nervefibre sker sædvanligvis hurtigt (timer, dage) efter operationen
      • Den mest sandsynlige forklaring er, at der er iskæmisk blokering af raske nervefibre i karpaltunellen, og at nerven kun i de værste tilfælde bliver påført demyelinisering og aksontab
    • Normalisering af muskelstyrken vil sædvanligvis først komme i løbet af 10-20 uger efter operationen
    • Fuld klinisk restitution efter operationen vil ofte tage længere tid
    • Ømhed pga. skarpe kanter fra det tykke overskårne karpalligament kan vare i mange uger efter operationen

    Patientinformation

    Hvad du bør informere patienten om

    • Hyppig tilstand
    • Kan helbredes spontant

    Hvad findes der af skriftlig patientinformation?

    Animation

    Illustrationer

    Plancher eller tegninger

    Kilder

    Referencer

    1. Middleton SD, Anakwe RE. Carpal tunnel syndrome. BMJ 2014;6;349:g6437:BMJ
    2. Hughes R. Peripheral nerve diseases: The bare essentials. Practical Neurology 2008; 8: 396-405.PubMed
    3. Padua L, Di Pasquale A, Pazzaglia C, Liotta GA, Librante A, Mondelli M. Systematic review of pregnancy-related carpal tunnel syndrome. Muscle Nerve 2010;Nov;42(5): 697-702PubMed
    4. Mediouni Z, de Roquemaurel A, Dumontier C, Becour B, Garrabe H, Roquelaure Y, Descatha A. Is carpal tunnel syndrome related to computer exposure at work? A review and meta-analysis. J Occup Environ Med 2014;Feb;56(2): 204-8PubMed
    5. Stark H, Amirfeyz R. Cochrane corner: local corticosteroid injection for carpal tunnel syndrome. J Hand Surg Eur Vol 2013;Oct;38(8): 911-14PubMed
    6. Page MJ, Massy-Westropp N, O'Connor D, Pitt V. Splinting for carpal tunnel syndrome. Cochrane Database Syst Rev 2012;Jul 11;7: CD010003Cochrane
    7. Goodyear-Smith F, Arroll B. What can family physicians offer patients with carpal tunnel syndrome other than surgery? A systematic review of nonsurgical management. Ann Fam Med 2004; 2: 267-73PubMed
    8. Ly-Pen D, Andreu JL, de Blas G, Sanchez-Olaso A, Millan I. Surgical decompression versus local steroid injection in carpal tunnel syndrome: a one-year, prospective, randomized, open, controlled clinical trial. Arthritis Rheum 2005; 52: 612-19.PubMed
    9. Middleton SD, Anakwe RE. Carpal tunnel syndrome. BMJ 2014;Nov 6;349: g6437BMJ
    10. Verdugo RJ, Salinas RA, Castillo JL, Cea JG. Surgical versus non-surgical treatment for carpal tunnel syndrome. Cochrane Database of Systematic Reviews, issue 4, 2008.Cochrane
    11. Vasiliadis HS, Georgoulas P, Shrier I, Salanti G, Scholten RJ. Endoscopic release for carpal tunnel syndrome. Cochrane Database Syst Rev 2014;Jan 31;1: CD008265Cochrane
    12. Hansen TB, Majeed HG. Endoscopic carpal tunnel release. Hand Clin 2014;Feb;30(1): 47-53PubMed
    13. Page MJ, O'Connor D, Pitt V, Massy-Westropp N. Therapeutic ultrasound for carpal tunnel syndrome. Cochrane Database Syst Rev 2013;Mar 28;3:Cochrane

    Fagmedarbejdere

    • Torben Bæk Hansen, prof., ph.d., overlæge, Ortopædkirurgisk afdeling, Hospitalsenheden Vest, Holstebro
    • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
    • Klaus Hindsø, overlæge, ph.d., Ortopædkirurgisk klinik, Rigshospitalet
    • Camilla Sachs, speciallæge i almen medicin, Birkerød
    Link til Patienthåndbogen

    Kontakt redaktionen

    Har du en kommentar til denne artikel

    Lægehåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS eller Android.

    Hver uge fremhæver vi en nyredigeret artikel. Bliv fagligt opdateret på Facebook.