Kræftlidelse, arbejdsbetinget

Forekomst.

• Man skønner, at omkring 700.000 mænd og 50.000 kvinder i Danmark har været udsat for kræftfremkaldende påvirkninger i arbejdsmiljøet. Det anslås, at 4-5 % af kræfttilfælde i Danmark skyldes påvirkninger fra arbejdsmiljø^1,2
• En britisk undersøgelse viste, at 7 millioner mennesker er erhvervsmæssigt udsat for et eller flere kræftfremkaldende påvirkninger opført på en liste med 64 kendte eller mistænkte stoffer/andre påvirkninger, men andelen af udsatte er faldende over tid ³  
• Der anmeldes årligt omkring 200 kræfttilfælde til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og heraf anerkendes omkring 25 %. Hovedparten af de anerkendte tilfælde udgøres af pleuralt mesotheliom, som følge af udsættelse for asbest, samt næse-bihule-cancer, hvor udsættelse for træstøv er en vigtig risikofaktor. Også hudcancer efter udsættelse for UV-stråling er en hyppig lidelse
• Det er således kun en mindre del af den faktisk forekommende arbejdsrelaterede kræftsygelighed, som identificeres. Registerdata spiller en afgørende rolle for at få ny viden om erhvervsrelaterede årsager til kræft ⁴

Risikofaktorer

• De vigtigste arbejdsbetingede kræftformer forekommer i huden (ultraviolet stråling ved udendørs arbejde) samt i luftveje, urinveje, lever og knoglemarv. Der er mistanke om, at natarbejde kan forårsage brystkræft, men den videnskabelige litteratur er ikke entydig vedr. denne sammenhæng⁵ 
• WHO's internationale kræftforskningsinstitut (IARC – International Agency for Research on Cancer) i Lyon har siden starten af 1980’erne løbende foretaget sammenfattende vurderinger af den videnskabelige evidens for sammenhæng mellem specifikke eksponeringer og kræftsygdomme. De udgiver løbende disse vurderinger ⁶
• IARC har klassificeret 18 kemiske eksponeringer med relation til arbejdspladsen og af praktisk betydning i Danmark som kræftfremkaldende (gruppe 1) eller sandsynligvis kræftfremkaldende (gruppe 2A). Disse vurderinger anvendes i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ifm. Anmeldte kræftsygdomme
• Det drejer sig blandt andet om asbest, kvarts, benzen, formaldehyd, kloroform, epoxy-hærdere, chromat og nikkel samt arsen-forbindelser og passiv rygning, dieseludstødningsgasser, sod- og stenkulstjære. Senest er PCB (polyklorerede biphenyler) uanset sammensætning klassificeret som kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 1). En udførlig liste og dokumentation kan findes på IARCs hjemmeside
• IARC har også identificeret en række faggrupper med øget risiko for kræft som følge af erhvervsmæssig eksponering uden, at de specifikke kræftfremkaldende faktorer nødvendigvis er kendt. Disse faggrupper omfatter blandt andet bygningsmalere, frisører, olieraffinaderiarbejdere, møbelsnedkere og natarbejdere med døgnrytmeforstyrrelse
• Udsættelse for asbest i form af hvid asbest (chrysotil) eller blå asbest (croccidolit) er fortsat den vigtigste kendte årsag til arbejdsbetinget kræft. De asbestrelaterede kræftformer er pleuralt og peritonealt mesotheliom, lungekræft samt larynx-kræft
• Hovedparten af adenocarcinomer i næser og bihuler skyldes udsættelse for træstøv
• Udsættelse for passiv rygning på arbejdspladsen har tidligere været en hyppig eksponering

Årsagsvurdering

• Vurdering af årsagssammenhæng er vanskelig og kræver et godt kendskab til den videnskabelige litteratur. Der er mange forhold, som er af betydning, bl.a. validiteten af epidemiologiske undersøgelser af den relevante eksponering og den relevante kræftform. Der er gennemført epidemiologiske studier, ikke mindst case-control-studier af de fleste kræftformer, men man må regne med risiko for publikationsbias: Uventede positive associationer bliver publiceret, mens mangel på association forbliver uinteressante og ikke bliver publiceret. Det kan derfor anbefales, at praktiserende læger og andre læger, der får mistanke om, at en kræftsygdom skyldes arbejdet, henviser patienten til den lokale arbejdsmedicinske afdeling
• Arbejdsbetinget kræft er en sandsynlighedsdiagnose, som baseres på:
  1. dokumenteret sammenhæng mellem eksponering og kræftlidelse – i praksis oftest IARCs liste over stoffer, eksponeringer og fag, som anses for kræftfremkaldende for mennesker
  2. en vurdering af eksponeringens intensitet, varighed og latenstid i forhold til kræftsygdommens debuttidspunkt, se Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicins online instruks: Armoni

Tidsmæssigt aspekt

• Leukæmi forekommer tidligst 5-10 år efter første eksponering, og solide tumorer tidligst efter 10-20 års eksponering
• Malignt mesotheliom optræder ofte efter en kortvarig og beskeden eksponering mange år tidligere, hvorimod asbestbetinget larynx- og lungekræft forudsætter mindst 1 års meget massiv daglig eksponering

Eksempler på fag: vedr. hyppige cancerformer

• Hudcancer:
  • efter soleksponering ses hyppigt hos fiskere, landmænd, bygningshåndværkere
• Lungecancer:
  • efter asbestudsættelse ses hos isolatører, skibsværftarbejde, eternitarbejdere, bygningshåndværkere
  • efter udsættelse for PAH ses bl.a. hos skorstensfejere, tagdækkere, sod og tjærearbejdere, chauffører (diesel)
  • efter udsættelse for svejserøg ses hos bl.a. hos svejsere, metalarbejdere
  • efter udsættelse for visse typer bekæmpelsesmidler ses hos landmænd
  • efter udsættelse for forskellige kemiske stoffer ses hos malere, trykkeriarbejdere, ansatte indenfor kemisk industri
  • efter udsættelse for kvarts ses hos arbejdere i grusgrave, stenbrud
  • efter udsættelse for passiv rygning findes hos ansatte på restauranter, hoteller
• Blærecancer:
  • efter udsættelse forskellige kemiske stoffer ses hos frisører, trykkeriarbejdere, farve-og pigmentindustri. Også hos chauffører, renseriarbejdere

Da der er tale om lang latenstid fra udsættelsen har fundet sted, til sygdommen opstår, er det vigtig at vurdere udsættelsen tilbage i tiden.

Erstatning

• Hos personer med kræft er prognosen ofte dårlig. Det er derfor vigtigt, at anmeldelse og sagsbehandling ved en erstatningssag iværksættes så hurtigt som muligt
• I de relativt få tilfælde, hvor årsagssammenhæng mellem eksponering og kræftlidelse er alment accepteret, er den arbejdsmedicinske vurdering relativt enkel. I alle de tilfælde, hvor årsagssammenhængen mellem påvirkning og kræft er usikker, er den arbejdsmedicinske udredning og dokumentation helt afgørende for konklusion og anerkendelse
• Som noget nyt kan familiemedlemmer til f.eks eternitarbejdere få erstatning, hvis de udvikler malignt mesotheliom

Rådgivning og forebyggelse

• Kortfattet skriftlig information om sammenhæng mellem arbejdsmiljø og kræftsygdom er givet i særskilt artikel
• Prognosen for kræftlidelser afhænger ikke af ætiologien, og erhvervsvejledning til patienten med kræftlidelse vedrører primært eventuelle periodiske eller permanente job- og funktionstilpasninger som følger af træthed og almen svækkelse
• Behovet for forebyggende foranstaltninger bør overvejes i enhver konkret situation, hvor der sandsynliggøres en sammenhæng mellem arbejdsmiljø og kræft
• Når en kræftfremkaldende eksponering ikke kan elimineres, er foranstaltninger, der tager vare på at forhindre optagelse af kræftfremkaldende stoffer i organismen, væsentlig
• Tekniske foranstaltninger bør have første prioritet, men i nogle situationer kan brug af personlige værnemidler som friskluftsforsyninger og åndedrætsværn ved svejsning på rustfrit stål være en nødvendighed
• Fraset krav om helbredsundersøgelse i forbindelse med asbestarbejde er der ikke i Danmark monitering af beskæftigede i udsatte erhverv

Eksterne links

• DASAMS online instruks Armoni
  
• Kræftens bekæmpelse
• Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
• Arbejdstilsynet
• IARC