Definition
- Tilstanden opstår som følge af kompression af nervus ulnaris i dens forløb gennem Guyons kanal ved håndleddet
- Både de motoriske og sensoriske dele af nervefunktionen kan være afficeret
Forekomst
- Tilstanden er sammen med ulnariskompression ved albuen den næsthyppigste nervekompressionslidelse på overekstremiteten efter karpaltunnelsyndrom. Kompression af nervus ulnaris ved håndleddet er langt sjældnere end kompression af nerven medialt ved albuen1
Risikofaktorer
- Direkte tryk mod laterale del af håndroden er en kendt risikofaktor2.
- Derudover er det muligt, at de kendte belastningsfaktorer, som øger risiko for karpaltunnelsyndrom, de Quervain's tenosynovitis og håndledstendinitis, også medfører øget risiko for ulnarispåvirkning i håndleddet, men der er begrænset dokumentation:
-
Direkte tryk
- Repetitivt og kraftfuldt arbejde og særligt kombinationen heraf
- Hånd-arm vibrationer
Klinik og diagnostik
Se afsnittet om håndsmerter.
Årsagssammenhæng
- Opstart af symptomer i relation til den belastning, som eventuelt mistænkes som årsag. Der lægges vægt på ovennævnte faktorer og deres tidsmæssige udstrækning i løbet af arbejdsdagen
- Nervekompression som følge af direkte tryk mod området anerkendes som arbejdsbetinget lidelse. Andre belastninger anerkendes ikke som årsag
Erhvervsvejledning og forebyggelse
- Hvis arbejdet er præget af ovennævnte risikofaktorer, bør patienten omplaceres, og arbejdsforholdene generelt vurderes
- Hvis arbejdet ikke vurderes at være årsagen, kan patienten fortsætte arbejdet, hvis symptomerne tillader det
Patientinformation
- Patienten skal informeres om, i hvilke tilfælde lidelsen kan anerkendes. Det skal diskuteres med patienten, om han/hun bør omplaceres samt risici ved uændrede arbejdsopgaver