Skuldertendinitis, arbejdsbetinget

Annett Dalbøge

Ass. professor, Cand.Scient, ph.d.

Definition

  • Tendinitis betegner en inflammation i en sene eller i senens fæste mod knoglen (entese)
  • Skuldertendinitis kan forekomme i følgende sener:
    • Supraspinatussenen
    • Infraspinatussenen
    • Subscapularissenen
    • Teres minorsenen
    • Bicepssenen (det lange hoved)
  • De fire førstnævnte sener tilhører musklerne i rotator cuff’en, som udgør et funktionelt kompleks, der er essentielt for skulderleddets stabilitet og koordination af bevægelser. Bicepssenen bidrager ligeledes til skulderstabiliteten
  • Klinisk er det ofte vanskeligt at skelne mellem tendinitis i de enkelte rotator cuff-sener. Ved tendinitis i supraspinatussenen ses der ofte samtidig inflammation i bursa subacromialis (subacromial bursitis), hvilket kan bidrage yderligere til symptomatologien
  • Skuldertendinitis udgør en af flere patologiske tilstande, der samlet betegnes som rotator cuff-syndrom samt subacromial impingementsyndrom (SIS)
  • Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin har udarbejdet kliniske retningslinjer for rotator cuff-syndrom herunder skuldertendinitis

Forekomst

  • Forbigående skuldersmerter er almindelige i den generelle befolkning og ses oftere med stigende alder hos både mænd og kvinder1
  • Skuldersmerter skyldes oftest tendinitis (75 %, oftest i supraspinatussenen), bursitis (15 %) eller frossen skulder (10 %), mens skulderinstabilitet er sjældnere men formentligt underdiagnosticeret. En kombination af tilstande forekommer ofte2 
  • I den generelle befolkning forekommer rotator cuff-syndrom hos 2-8 %, imens lidelsen forekommer hyppigere i skulderbelastede erhverv. I undersøgelser af faggrupper med formodet skulderbelastende arbejde er rapporteret rotator cuff-syndrom hos 6 til 10 %, hvilket afspejler forskelle i skulderbelastning, køns- og aldersfordeling og diagnostiske kriterier1
  • I de fleste epidemiologiske studier er det ikke muligt at skelne mellem flere af de subacromielle patologier herunder skuldertendinitis, rotator cuff-syndrom, subacromial impingement syndrom, som ofte bruges synonymt

Risikofaktorer

  • Der foreligger moderat til høj evidens for en årsagssammenhæng for arbejdsrelaterede mekaniske eksponeringer såsom kraftbetonede arbejdsfunktioner, arbejde med løftede arme, repetitive skulderbevægelser samt kombinationen af flere mekaniske eksponeringer 
  • Typiske faggrupper med høj arbejdsrelateret mekanisk belastning og således formodet øget risiko for udvikling af skuldertendinitis omfatter3      
    • Slagteriarbejdere
    • Arbejdere i fiskeindustrien
    • Tungere industrielt monteringsarbejde
    • Håndværkere - bygningsmalere, tømrere, automekanikere, elektrikere, isolatører og svejsere
    • Andre erhverv, hvor en del af arbejdstiden foregår med armene løftet over skulderniveau - særligt ved samtidig kraftbelastning

Klinik og diagnostik

Årsagssammenhæng

  • Der er udarbejdet flere systematiske reviews vedr. årsagssammenhængen mellem arbejdsrelaterede mekaniske eksponeringer og skuldertendinitis-relaterede lidelser. I det nyeste referencedokument for SIS (herunder rotator cuff syndrom, skuldertendinitis, subacromial bursitis og hel eller delvis ikke-traumatisk overrivning af rotator cuff-senerne og bicepssenen) blev der inkluderet 25 artikler1
    • Kraftbetonede arbejdsfunktioner: Sammenhængen mellem kraftbetonede arbejdsfunktioner og SIS blev undersøgt i 20 studier. Meta-analysen (N=14 studier) viste en poolet odds ratio (OR) på 1.44 (95 % CI 1.14-1.75). Det vurderes at foreligge moderat evidens for en årsagssammenhæng
    • Arm elevation: Sammenhængen mellem arm elevation og SIS blev undersøgt i 17 studier. Metaanalysen (N=11 studier) viste en OR på 1,79 (95% CI 1,37-2,21). Det vurderes at foreligge moderat evidens for en årsagssammenhæng
    • Repetitive skulderbevægelser: Repetitive skulderbevægelser blev undersøgt i 10 studier. Metaanalysen (N=7 studier) viste en OR på 1.72 (CI 95% 1.17-2.27). Det vurderes at foreligge moderate evidens for en årsagssammenhæng
    • Hånd-arm vibrerende værktøj: Brug af håndarm-vibrerende værktøj blev undersøgt i 8 studier. Metaanalysen (N=7 studier) viste en OR på 1,31 (95% CI 1,00-1,62). Graden af evidens vurderes at være begrænset
    • Kombinerede mekaniske eksponeringer: Kombinationen af forskellige mekaniske eksponeringer blev undersøgt i 8 studier. Resultater baseret på metaanalysen (N=7 studier) viste en OR på 1,81 (95 % CI 1,37-2,24). Graden af evidens vurderes at være god
  •  Et systematisk review fra 2024 identificerede fire studier, som alle viste en sammenhæng mellem arbejdsrelaterede mekaniske eksponeringer (f.eks. arbejde med løftede arme og vibration) og skuldertendinosis/tendinitis (5)
  • Generelt for de mekaniske eksponeringer er det ikke muligt at identificere tærskelværdier og tidsvinduer  
  •  Arbejdsrelaterede psykosociale eksponeringer
    •  I referencedokumentet blev krav, kontrol og støtte undersøgt i hhv. 11, 11 og 6 studier. Metaanalyserne viste ORs mellem 0,98 og 1,14. Det vurderes, at der er god evidens for en ingen årsagssammenhæng
  •  Øvrige risikofaktorer:
    • Sport hvor armen løftes over skulderhøjde herunder tennis, svømning, håndbold
    • Tidligere skuldertraumer
    • Anatomiske forhold antages at være af betydning, f.eks. en krum akromion og osteofytter i forbindelse med artrose i acromioclaviculær leddet
       

Erhvervsvejledning og forebyggelse

  • Ca. 50 % af patienter med skuldersmerter i almen praksis har fortsat problemer efter seks måneder, mens 40 % stadig har smerter efter 12 måneder4
  • Hvis patientens arbejde indebærer ovennævnte risikofaktorer, skal det vurderes, hvordan eksponeringen for disse kan reduceres eller elimineres. Dette kan omfatte arbejdsomplacering, jobrotation, undgåelse af akkordarbejde samt anvendelse af ergonomiske hjælpemidler eller i visse tilfælde revalidering/omskoling. Generelt vil patientens funktionsevne være afgørende for, om vedkommende kan fortsætte i hidtidigt arbejde
  • Belastningen fra kendte skulderbelastende faktorer bør minimeres i videst muligt omfang

Anmeldelse

  • Skuldertendinitis kan anerkendes som arbejdsbetingede lidelser, når der foreligger repetitive og kraftfulde skulderbevægelser, kombineret med en konkret vurdering af armens stilling under belastningen
  • Skuldertendinitis kan også anerkendes når der er udført arbejde, der medfører statisk løft (fastholden) af overarmen til omkring 60 grader eller derover
  • Som udgangspunkt skal det relevante skulderbelastende arbejde være udført dagligt i mindst halvdelen af arbejdsdagen (3–4 timer) over en længerevarende periode (månedsvis) for at opfylde anerkendelseskriterierne  
  • Vurderingen skal desuden tage højde for belastningens intensitet samt karakteren af arbejdsstillinger og bevægelser, idet disse faktorer har afgørende betydning for udviklingen af de pågældende skulderlidelser
  • Se desuden Vejledning om erhvervssygdomme for skuldersygdomme og Praksisbeskrivelse om anerkendelse af ryg- og nakkeskader

Andre relevante artikler

Kilder

Referencer

  1. Sluiter JK, Rest KM, Frings-Dresen MH. Criteria document for evaluating the work-relatedness of upper-extremity musculoskeletal disorders. Scand J Work Environ Health. 2001; 27 Suppl 1.; 1-102. Vis kilde
  2. Dalbøge A, Hansson GÅ, Frost P, Andersen JH, Heilskov-Hansen T, Svendsen SW. Upper arm elevation and repetitive shoulder movements: a general population job exposure matrix based on expert ratings and technical measurements. Occup Environ Med. 2016; 73.; 553-60. Vis kilde
  3. Kuipers T, van der Windt DA, van der Heijden GJ, Bouter LM. Systematic review of prognostic cohort studies on shoulder disorders. Pain. 2004; 109.; 420-431. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Annett Dalbøge

Ass. professor, Cand.Scient, ph.d., Århus Universitetshospital, Arbejdsmedicin

Dorte Bojer

alm. prakt. læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen