Asbesteksponerede. Bilag om erstatningsforhold ved asbestskader

Erstatningsforhold ved asbestskader

Følgende tilstande er optaget på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings (tidligere Arbejdsskadestyrelsen) fortegnelse over sygdomme, der under forudsætning af blandt andet en relevant eksponering kan anerkendes som arbejdsbetinget sygdom:

• Pleurale plaques uden asbestose, herunder pleuraeffusion
• Asbestose
• Kræftlidelse. I Arbejdsmarkedets Erhvervssikringens vejledning om arbejdsbetinget kræftlidelse, er følgende anført vedrørende anerkendelseskriterier for asbestrelateret kræftlidelse:

Lungekræft

For at lungekræft som følge af asbest kan anerkendes efter fortegnelsen, kræves som udgangspunkt en betydelig udsættelse for asbest, der svarer til:

• Mindst 1 års massiv udsættelse - for eksempel ved
  • ansættelse i visse afdelinger og tidsrum på Eternitfabrikken i Aalborg (nu nedrevet)
  • nedrivningsarbejde med sikker asbestudsættelse eller anden direkte asbesthåndtering (for eksempel isolatører) eller
• 5-10 års moderat udsættelse for asbest - for eksempel
  • værftsarbejde i lukkede rum
  • specialbeskæftigelse med eternittage - for eksempel taglæggere og tømrere
  • VVS-arbejde eller isoleringsarbejde med regelmæssig udsættelse for asbest
  • lastbilmekanikere med mange skift af bremsebelægninger med asbest. Indendørs arbejde vejer tungere end udendørs og direkte udsættelse (kontakt) tungere end indirekte udsættelse, eller
• En udsættelse udregnet til mindst 10 (fibre/cm³) år. Det vil sige mindst en udsættelse svarende til 1 fiber/cm³  dagligt i hele arbejdstiden i mindst 10 år eller 2 fibre/cm³ i 5 år. Risikoen ved lav udsættelse er på basis af en række nye undersøgelser under revision

Lunge- og bughindekræft

• For at sygdommene lungehindekræft og bughindekræft kan anerkendes efter fortegnelsens punkter K.4.2. eller K.2.1., skal der lægeligt have været stillet diagnosen lungehindekræft eller bughindekræft af typen malignt mesotheliom (mesothelioma pleurae (lungehinde), ICD-10 C45.0 eller mesothelioma peritonei (bughinde), ICD-10 C45.1).
• For at lungehindekræft eller bughindekræft kan anerkendes efter fortegnelsen, skal der have været tale om én af følgende påvirkninger:
  • Asbest
  • Erionit
  • Talkum med indhold af asbestlignende fibre
• For at sagen kan anerkendes, kræves desuden følgende:
  • Dokumenteret eller sandsynliggjort udsættelse for asbest eller asbestholdige materialer på arbejdet
• Hvis påvirkningen har været massiv, skal der kun have været tale om ugers påvirkning. Typiske arbejdsbetingede kilder til asbestpåvirkning er
  • arbejde på den tidligere Eternitfabrik i Aalborg
  • nedrivningsarbejde
  • værftsarbejde
  • tagarbejde
  • isoleringsarbejde
  • VVS-arbejde med håndtering af asbestholdige materialer
  • mekanikerarbejde, der har indebåret kontakt med asbestholdige bremsebelægninger eller koblinger.
  • Også andre former for relevant udsættelse for asbest på arbejdet vil dog kunne være omfattet af fortegnelsen 
• I Danmark ses der stort set kun udsættelse for asbest. Udsættelse for erionit, der er et sjældent forekommende asbestlignende mineral og talkum med asbestlignende fibre, vil dog tilsvarende kunne forårsage mesotheliom og er derfor også omfattet af punktet, selvom disse påvirkninger er meget sjældne i Danmark
• I perioden 2007-2011 fik gennemsnitligt 94 mænd og 15 kvinder årligt konstateret lungehindekræft. Hyppigheden er blandt mænd steget 1.8% årligt 
• Asbestbetinget lungehindekræft forekommer mere end 10 gange hyppigere end asbestbetinget bughindekræft
• De fleste, der får lungehindekræft eller bughindekræft, er over 60 år. Dette skyldes, at der går mange år, før asbestens påvirkning medfører sygdommen (lang latenstid). Yngre mennesker kan dog også få lungehindekræft eller bughindekræft, hvis de har været udsat for asbest i tidlig alder
• Når det hovedsageligt er mænd, der rammes af sygdommen, hænger det sammen med, at det primært er mænd, der har været udsat for asbest i større omfang i relation til forskellige typer arbejde og i nogle tilfælde også i fritiden (for eksempel ved privat tagarbejde og lignende)
• Omkring 90 procent af de anmeldte tilfælde af mesotheliom anerkendes som arbejdsskader
• Ifølge en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse 2004, er det imidlertid langtfra alle de faktiske arbejdsbetingede tilfælde af lungehindekræft, der bliver anmeldt som mulige arbejdsskader. (Anmeldelse af udvalgte arbejdsbetingede kræfttilfælde (1994-2002) til Arbejdsskadestyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, marts 2005)
• Fra 2007 er der derfor indført automatisk anmeldeordning via et særligt kræftregister. Ordningen sikrer, at alle nye tilfælde af mesoteliom anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af Cancerregistret
• Arbejde med asbest og asbestholdige materialer har frem til begyndelsen af 1980´erne været almindeligt forekommende, men forekommer i dag kun sjældent som følge af en lang række restriktioner mod asbest. Da mesotheliom som følge af asbest har en lang latenstid på 10-40 år, forekommer der imidlertid fortsat mange tilfælde af denne kræftform
• For overordnede retningslinjer for anerkendelse og erstatning af arbejdsbetinget sygdom henvises til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings Vejledning 
• Ægtefæller og børn til asbestudsatte arbejdere har også en øget risiko for at udvikle malignt mesotheliom i lungehinden, malignt mesotheliom i bughulen og malignt mesotheliom i testiklerne. Derfor er der også mulighed for, at de kan få tilkendt en erstatning ved denne sygdom. Der kræves en anmeldelse til Styrelsen for Patientklager: Postadresse: Styrelsen for Patientklager, Att.: Erstatning, Olof Palmes Allé 18 H, 8200 Aarhus N eller e-mail:stps@stps.dk. Husk at skrive Att.: Erstatning i emnefeltet

Bilag 

• Bilag 2: Erstatningsforhold ved asbestskader