Lægehåndbogen

Terapeutisk aferese

Morten Bagge Hansen

overlæge, dr.med., klinikchef

Basisoplysninger1,2

  • Aferese stammer fra græsk og betyder at fjerne eller tage bort. Det er et samlebegreb for ekstrakorporal håndtering af blod fra en patient eller bloddonor for at adskille blodceller og plasma3
  • Teknikkerne bruges ved
    • Fremstilling af blodkomponenter og celleprodukter fra donorer
    • Behandling af specifikke sygdomme hos patienter

Terapeutisk aferese

  • Terapeutisk aferese kan inddeles i tre hovedkategorier:
    • Plasmaudskiftning (plasmaferese)
    • Plasmamodulation
    • Cytaferese
  • Plasmaudskiftning
    • Fjernelse af patientens plasma, hvor plasmavolumen erstattes med bloddonorplasma eller anden substitutionsvæske
  • Plasmamodulation
    • Ekstrakorporal selektiv fjernelse af skadelige substanser f.eks. antistoffer fra plasma, før det tilbageføres til patienten
  • Cytaferese
    • Samling og fjernelse af blodceller før eventuel tilbageførsel til patienten
    • Specialtilfælde:
      • Ved fotoferese eksponeres perifere mononukleære celler for UVA stråling og 8-methoxypsoralen (fotosensitivt medikament)

Høst af stamceller (dette er ikke terapeutisk aferese)

  • Hæmatopoietiske stamceller høstes enten fra perifert blod med celleseparator (leukaferese) eller udtages fra knoglemarv
  • Man skelner mellem autolog og allogen stamcelle høst, hvor der høstes stamceller henholdsvis fra patienten selv eller en donor
  • Celleseparatorer kan bruges til at opkoncentrere stamcellekoncentrationen i knoglemarvstransplantater

Anvendelse

  • Blodbanker, dialyseafdelinger og enkelte specialinstitutioner bruger de samme teknikker til forskellige formål
  • AABB - Association for the Advancement of Blood & Biotherapies har udarbejdet guidelines for aferesebehandling ved forskellige kliniske indikationer4

Aktuelle indikationer

Hyppigste indikationer3

Kilder

Referencer

  1. Cervantes CE, Bloch EM, Sperati CJ. Therapeutic Plasma Exchange: Core Curriculum 2023. Am J Kidney Dis. 2023; 81.; 475-492. Vis kilde
  2. Szczepiorkowski ZM. Indications for therapeutic apheresis in hematological disorders. Semin Hematol. 2020; 57.; 57-64. Vis kilde
  3. Connelly-Smith L, Alquist CR, Aqui NA, Hofmann JC, Klingel R, Onwuemene OA, Patriquin CJ, Pham HP, Sanchez AP, Schneiderman J, Witt V, Zantek ND, Dunbar NM. Guidelines on the Use of Therapeutic Apheresis in Clinical Practice - Evidence-Based Approach from the Writing Committee of the American Society for Apheresis: The Ninth Special Issue. J Clin Apher. 2023; 38.; 77-278. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Morten Bagge Hansen

overlæge, dr.med., klinikchef, Klinisk Immunolog. afd., Rigshospitalet

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Lægehåndbogen