Albuesmerter

Basisoplysninger

Definition

• Dokumentet omhandler smerter i og ved albuen
• Der er primært lagt vægt på tilstande, som ikke er udløst af akutte traumer
• Bemærk at patienten kan have symptomer fra flere dele af albuen samtidig

Forekomst

• Belastningsskader i albuen er almindelige både i arbejdslivet og i idræt og har en tendens til at blive kroniske (epikondylitis/epikondylose)
• Forekomst af albuesmerter er ikke nøjagtig kortlagt, men epikondylitis forekommer hyppigt med en incidens på 1-3 % af befolkningen

Diagnostisk tankegang

• Majoriteten af patienter med albuesmerter har skader i laterale eller mediale seneudspring, men også ligamenter, brusk/knogle og nervevæv (nervekompressions syndromer) kan afficeres
• Rene muskelrupturer er sjældne - seneudspringene er mest sårbare, fordi muskelmassen er stor set i forhold til de relativt små senetilhæftninger

Anatomi

Knogler

• Humero-ulnare led
  • Er et modificeret hængselled som tillader fleksion og ekstension
• Humero-radiale led
  • Er et kombineret hængsel- og rotations-led, som tillader fleksion og ekstension samt rotation af radiushovedet mod capitulum på humerus
• Proksimale radio-ulnare led 
  • Muliggør rotation gennem supination og pronation

Ligament

• Ulnare ligamenter
  • Ulnare kollaterale ligamenter beskytter mod valgus og rotation i pronation
• Radiale ligamenter
  • Radiale ligamenter beskytter mod varus og rotation i supination
• Det annulare ligament ligger omkring radiushovedet og stabiliserer radius mod ulna

Muskulatur

• Fleksorer
  • De største fleksorer inkluderer m. biceps brachii, m. brachioradialis og m. brachialis
• Ekstensorer
  • Udgøres af m. triceps og m. anconeus
• Supinatorer
  • Inkluderer m. supinator og m. biceps brachii
• Pronatorer
  • Pronation udføres af m. pronator quadratus, m. pronator teres og mm. flexor carpi radialis

Nerver

• N. medianus
  • Nervus medianus krydser albuen medialt og fortil. Nerven passerer gennem de to hoveder af m. pronator teres, et muligt sted for nervekompression
• N. ulnaris
  • Nervus ulnaris ligger medialt i albuen og bag den mediale epikondyl gennem cubital-tunellen, et muligt sted for nervekompression
• N. radialis
  • N radialis passerer lateralt og fortil ved selve albueleddet. Ovenfor og nedenfor har den desuden et forløb på armens bagside
  • Den deler sig i en overfladisk (sensorisk) gren og en dyb (motorisk) gren
  • Den dybe gren passerer gennem et bindevævsstrøg dannet af den proksimale kant af det overfladiske hoved i m. supinator (Frohses arkade), hvor nerven er udsat for kompression

Hvorfor henvender patienten sig?

• Smerter er det hyppigste symptom fra albuen, som patienter søger læge for
• Mange har dog periodevise albuesmerter uden at søge undersøgelse eller behandling for dette

Diagnostiske faldgruber

• Fraktur og brusklæsion efter traume. Overvej røntgen og anden billeddiagnostik
• Skader i nakke, skulder og håndled kan vise sig som albuesmerter
• Bakteriel infektion kræver akut behandling, som ofte inkluderer kirurgisk intervention
• Tumor - kan give irritation af nerver

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Differentialdiagnoser

• Albuesmerter skyldes som regel en lidelse i eller omkring leddet
• Lokaliseringen kan være nyttig for at afklare tilgrundliggende tilstand
• Referred pain (overført smerte) og ømhed kan ses ved smertefulde tilstande i skulder eller nakke, håndled, albue

Laterale del af albuen

Epikondylitis lateralis

• Epikondylitis lateralis (tennisalbue) er beskrevet i et selvstændigt afsnit
• Det er den hyppigste årsag til akutte eller langvarige overbelastningsrelaterede smerter i albuen
• Der er smerter ved ekstension over håndleddet mod modstand samt smerter ved ekstensormuskulaturens udspring på radiale kondyl

Kompression af radialisnerven

• Lidelsen er beskrevet i et selvstændigt afsnit. Der foreligger kompression af den dybe gren af n. radialis i den radiale tunnel (Frohses Arkade) ved kanten af m. supinator, hvilket giver udstrålende smerter til den dorsale del af underarmen
• Tilstanden, som er sjælden, giver ofte smerter både ved aktivitet og i hvile - eventuelt om natten. Smerterne provokeres ved supination mod modstand, og der kan være nedsat dorsalflektionskraft over håndled og fingrenes grundled

Nervus radialis skade, drop hand, Saturday night palsy

• Lidelsen er beskrevet i et selvstændigt afsnit. Tilstanden er ikke altid forbundet med smerter, men med en reversibel parese/paralyse af ekstensorerne over håndled og fingres grundled
• Det sensoriske tab er beskeden og svarer til et mindre område på dorsalsiden af 1. interstits. Da paresen kræver længere tids kompression, ses den ofte efter dyb søvn i alkoholpåvirket tilstand

Radius/capitulum bruskskader

• Leddet mellem proksimale radius og capitellum humeri kan udsættes for akutte traumer, hvor der kan opstå osteochondrale læsioner med smerter, ømhed og senere løse fragmenter (mus). De fleste skader kan behandles med aflastning i en periode på 1-3 uger. Ved løse fragmenter kan artroskopi være indiceret
• Gentagne belastninger af albuen med påvirkning i valgus (f.eks. kastebevægelsen) kan give smerter og eventuelt bruskskader i leddet
• Hos børn og yngre personer ses i sjældne tilfælde en avaskulær nekrose af capitullum. Det er muligt, at større eller gentagne mindre belastninger kan fremkalde tilstanden, hvor knoglen gradvist nedbrydes og delvist genopbygges over nogle år
• Symptomer
  • Typiske symptomer er stivhed, klikkende fornemmelse, låsning og laterale albuesmerter ved aktiv brug af albuen samt ved valgusbelastning (kast)
• Kliniske fund
  • Hævelse og lokaliseret ømhed
  • Ved aksialt tryk samtidig med passiv supination og pronation udløses ofte smerter, - det kan være svært at skelne tilstanden fra lateral epikondylitis
  • Lokalbedøvelse som diagnostisk "blokade" kan i nogle tilfælde hjælpe med at differentiere de to lidelser
• Andre undersøgelser
  • Røntgen kan vise reduceret afstand mellem ledfladerne, marginale osteofytter ved svær bruskpåvirkning med begyndende slidgigt. Løse fragmenter ses bedst ved CT eller artroskopi

Pulled elbow, luxatio capitis radii

• Tilstanden, som ses hos småbørn, er beskrevet i et selvstændigt afsnit. 
• Hvis anamnesen er typisk, og den kliniske undersøgelse ikke giver mistanke om andre læsioner, kan tilstanden umiddelbart behandles med tryk i underarmens længderetning, mens denne supineres
• Den typiske anamnese indebærer løft af barnet på strakt arm eller et fald, hvor barnet holder fast i et gelænder eller i en voksens hånd
• Barnet holder ofte armen let flekteret og underarmen proneret og ønsker ikke at bevæge albuen

Mediale albue

Epikondylitis medialis

• Epikondylitis medialis, golfalbue, er omtalt i et selvstændigt afsnit
• Der er ofte tale om en overbelastning af kortere eller længere varighed, som giver smerter på medialsiden af albuen, hvor underarmens flexorer udspringer. Der er ømhed ved mediale kondyl på humerus, og smerter provokeres ved flektion af håndleddet mod modstand

Medial ligamentskade¹

• Årsag
  • Skade på det ulnare kollateralligament - enten som akut belastning eller som reaktion på gentagne mindre belastninger
• Forekommer
  • Gentagne belastninger ses blandt andet hos kastere, f.eks. håndbold
• Symptomer
  • Overbelastningsskaden er karakteriseret ved udvikling af vage mediale albuesmerter, som bliver værre ved aktivitet
  • Smerten lindres i hvile, men kommer igen ved forsøg på at genoptage den belastende aktivitet
• Kliniske fund
  • Tilstanden påvises ved smerte eller instabilitet ved testning af albuen med valguspres og pronation
• Andre undersøgelser
  • Røntgen kan vise løse legemer eller kalkudfældninger i ligamentet
  • MR kan påvise partielle eller komplette afrivninger, men en sådan undersøgelse er almindeligvis ikke påkrævet

Nervus ulnaris skade eller ulnarisneurit

• Årsag
  • Skyldes som regel kompression eller stød mod nerven i sulcus n.ulnaris på medialsiden af albuen ²
  • Evt. læsion ved håndleddet eller tryk i kanalen mellem os pisiforme og os hamatum (Guyons kanal)
  • Symptomerne kan også stamme fra en cervikal radikulopati eller "thoracic outlet syndrome"
  • Perifere nervelidelser kan gøre nerven ekstra følsom for tryk
• Forekomst
  • Tilstanden forekommer oftest i kasteidræt, ketcheridræt, vægtløftning og skiløb
• Symptomer og kliniske fund
  • Ømhed eller positivt Tinels tegn over nerven i sulcus ved albuen eller i Guyons kanal ved håndleddet
  • Patienten får smerter og paræstesier i 4. og 5. finger, pareser og atrofi af ulnaris-innerverede små håndmuskler, i udtalte tilfælde klohånd
  • Sensorisk tab i 2½ ulnare fingre dorsalt, 1½ ulnare fingre palmart og ulnare del af hånden
• Andre undersøgelser
  • Diagnosen kan som regel stilles klinisk, men forud for eventuel kirurgisk behandling kan lokalisationen af en evt. kompression præciseres med neurofysiologisk undersøgelse
  • EMG kan være positiv, men falske negative resultater forekommer
  • Røntgen er ofte normalt, men kan vise positive fund

Bagerste del af albuen

Bursitis olecrani

• Bursitis olecrani, som er beskrevet i et selvstændigt afsnit, viser sig som en hævelse over olecranon
• Hævelsen kan være meget stor, og i nogle tilfælde er hævelsen inflammatorisk præget med ømhed, smerter og rødme
  • I disse tilfælde kan bakteriel infektion være en relevant differentialdiagnose
• Tilstanden har tendens til at recidivere - specielt hvis albuen udsættes for tryk mod hårdt underlag (studenter-albue)
• I kroniske og recidiverende tilfælde kan der opstå uregelmæssige arvævsdannelser i bursa, og disse kan palperes som "korn" eller "gryn" på spidsen af albuen

Triceps tendinose

• Triceps tendinose, som er beskrevet i et selvstændigt afsnit, viser sig som smerter og ømhed svarende til tricepssenens tilhæftning ved olecranon
• Tilstanden viser sig efter overbelastning af senen, f.eks. efter idræt eller hårdt belastende arbejde
• Ved den kliniske undersøgelse vil smerterne forværres ved ekstension af albuen mod modstand

Snapping elbow 

• Snapping elbow, som er beskrevet i et selvstændigt afsnit, beskriver en fornemmelse af, at noget "smutter" henover albuens inderside ved bestemte bevægelser
• En del af tricepssenen eller nervus ulnaris sublukserer hen over mediale epikondyl
• Fornemmelsen, som oftest opleves ved kaste- eller ketchersport, kan være ledsaget af smerter

Olecranon impingement

• Årsag
  • Optræder ofte hos kastere
• Symptomer
  • Karakteriseret ved klikken eller låsning af albuen ved fuld ekstension
• Kliniske fund
  • Krepitation og en mekanisk hindring af fuld ekstension
  • Smerterne forværres ved ekstension
  • En vis valgus-instabilitet kan påvises hos nogle, fordi det ulnare kollaterale ligament er svækket på grund af gentagne valgusstress ved kast
• Andre undersøgelser
  • Røntgen kan vise osteofytter på spidsen af olecranon og medialt i fossa olecrani, hypertrofi af olecranon og løse legemer

Olecranon stressbrud

• Årsag
  • Kan opstå hos kastere
  • Kan optræde i alle dele af olecranon, men oftest den midterste del
• Forekomst
  • Sjælden
• Symptomer
  • Albuesmerter bagtil i albuen som øges under ekstension ved kastning
• Kliniske fund
  • Olecranon er øm, og ekstension mod modstand giver smerter
• Andre undersøgelser
  • Røntgenundersøgelse kan være negativ - specielt de første uger. CT eller MR vil som regel give diagnosen
• Behandling   
  • Aflastning til bruddet heler. Operation kan være indiceret

Forreste del af albuen

Biceps tendinose³

• Årsag
  • Overbelastning i form af aktiviteter som indebærer gentagne albuefleksioner og underarms-supinationer
• Symptomer
  • Forreste albuesmerter
  • Nedsat supinationskraft af underarmen og evt. også nedsat flektionskraft
• Kliniske fund
  • Ømhed over distale del af bicepssenen
  • Smerten provokeres ved fleksion og supination mod modstand
  • Der kan være fleksionskontraktur, så patienten ikke kan ekstendere albuen fuldt
• Andre undersøgelser
  • Ved behov kan UL bekræfte mistanken samt lokalisere og gradere forandringer i senen

Pronator teres syndrom⁴

• Årsag
  • Kompression af nervus medianus lige distalt for albuen, hvor nerven løber gennem de to hoveder af m. pronator teres
• Forekomst
  • Ofte blandt personer som har dyrket ketcher- eller kastesport, eller ved kraftbetonet arbejde
• Symptomer
  • Giver smerter fortil i albuen og paræstesier distalt
  • Paræstesier langs forløbet af n. medianus kan forekomme
• Kliniske fund
  • Der kan være ømhed og positivt Tinels tegn ved nervens forløb gennem m. pronator teres
  • Symptomerne kan provokeres ved pronation mod modstand
  • Der kan være ændret følesans svarende til nervens innervationsområde
  • Nedsat aktiv fleksion svarende til yderstykket af 1. og 2. finger, hvor muskulaturen innerveres af en forreste interossøse gren fra n. medianus.
• Andre undersøgelser
  • EMG og UL kan hjælpe med differentialdiagnostiske overvejelser og lokalisering af den skadelige påvirkning af nerven

Forreste ligament- eller kapselskade

• Årsag
  • Aktiviteter som medfører gentagne hyperekstensioner i albuen
• Symptomer
  • Forreste albuesmerter
• Kliniske fund
  • Smerterne provokeres ved passiv ekstension eller hyperekstension
  • Forreste albuegrube er øm
• Andre undersøgelser
  • En mulig ledsagende skade er afrivninger i m. brachialis med myosit. Røntgen bør derfor tages for at udelukke myositis ossificans⁵

Uden speciel lokalisation

Osteochondritis dissecans

• Knoglefragment løsner sig fra ledfladen og danner et frit legeme i leddet (mus) 
• Tilstanden kan ramme mange led, er hyppigst i knæet (75 %)
• Patienterne er som regel mellem 15 og 20 år
• Typisk et eller flere traumer mod leddet
• Patienten oplever akutte låsninger og smerter i leddet

Målmandsalbue

• Udtrykket "målmandsalbue", som er beskrevet i et selvstændigt afsnit, beskriver måske nærmere en skademekanisme end en særlig læsion
• Blokering af skud med en bold kan medføre hyperekstension, valgusstress og supination af underarmen med partielle ligamentskader og belastning af brusken til følge
• Der opstår smerter og ubehag - oftest medialt - samt ændret følesans med udstråling til lillefingeren

Bruskskade

• Årsag
  • Følgetilstand ved lang tids overbelastning, tidligere frakturer eller luksationer
  • Særlig kastere i forskellige idrætsformer er udsatte
• Symptomer og tegn
  • Smerter og aflåsninger
• Kliniske fund
  • Smerter i albuen, når denne bevæges igennem med forskellige belastninger, kan give et indtryk af, hvor brusken kan være patologisk
• Andre undersøgelser
  • Røntgenundersøgelse vil sjældent afsløre bruskskade, men skal foretages ved mistanke om frit legeme
  • MR kan bedst beskrive brusken i leddet, mens CT bedst kan kortlægge eventuelle frie legemer
• Behandling
  • Afhænger af tilstanden: NSAID, intraartikulær kortisoninjektion, operation
  • Instruktion i aktive øvelser som ikke provokerer smerter

Kompression af medianus nerven

• Årsag
  • Komprimering af n. medianus proksimalt er beskrevet ovenfor som Pronator Teres Syndrom
  • Ved karpaltunnelsyndrom komprimeres nerven på volarsiden af håndroden i carpaltunnelen (langt det hyppigste)

Kronisk muskelloge syndrom

• Årsag
  • Tilstand som opstår, når øget tryk indenfor en muskelloge kompromitterer cirkulationen og funktionen af det fascieomsluttede væv
• Forekomst
  • I underarmen kan tilstanden f.eks. optræde hos idrætsudøvere, som i længere tid belaster underarmene statisk, specielt hos motorcyklister som kører roadracing eller motocross
• Symptomer og tegn
  • Gradvis indsættende krampelignende smerter ved statisk belastning, kraftsvækkelse og paræstesier i underarm og samtlige fingre
  • Symptomerne forsvinder i løbet af nogle minutter efter aktivitetsstop
• Kliniske fund
  • Som regel findes normale fund

Fraktur

• Akutte, stærke smerter efter traume
• Hævelse og eventuelt fejlstilling
• Bevægelsessmerter. Hvis patienten kan ekstendere albuen fuldt ud, taler det imod, at der foreligger et brud
• Lokal trykømhed og indirekte ømhed
• Ansamling i leddet kan som regel ses på røntgenbillede som eneste forandring ved udislocerede brud i albuen

Artrit

• Diffus ledsmerte og hævelse, gerne i flere led
• Nedsat bevægelighed passivt og aktivt (kapsulært mønster), lokal hævelse, varme, evt. rubor

Artrose

• Sjælden
• Sequelae efter brud eller betændelse
• Ledsmerte og nedsat bevægelighed passivt og aktivt (kapsulært mønster)

Sygehistorie

Centrale element

Smertedebut?

• Akut eller snigende start?
• Association til traume eller mekanisk belastning?
• Identificer den provokerende aktivitet og dermed hvilket væv, der er risiko for at overbelaste

Traume?

• Mistænk fraktur
• Mistænk traumatisk artrit
• Hos børn, tænk på luksation

Lokalisering?

• Lateralt - tænk lateral epikondylitis
• Medialt - tænk medial epikondylitis
• Over olecranon - tænk bursitis
• I leddet - tænk artrit, osteochondritis dissecans eller artrose
• Lindrende og provokerende faktorer bør klarlægges

Udstråling?

• Nedad i underarmen og ud i hånden - typisk for epikondylitis
• Opad lateralt i overarm mod skulder er mere typisk for skuldersygdom

Hævelse?

• Inflammation eller infektion?

Intensitet?

• Forekommer symptomerne kun under aktivitet, efter aktivitet, eller også i hvile?

Funktion?

• I forhold til arbejde? Obs. repetitive arbejdsfunktioner
• Hvad provokerer smerterne?
• Tidligere behandling?

Er der tegn på neurologiske og mekaniske symptomer?

• Svaghed eller paræstesier tyder på nervekompression eller cervikal radikulopati
• Mekaniske symptomer som klik ved bevægelser, låsning ved ekstension eller flektion kan indikere intra-artikulær patologi med frie legemer

Nakke eller skuldersmerter?

• Holdepunkter for udstrålende smerter fra disse områder?

Tegn til systemsygdom?

• Rheumatoid artrit?
• Urinsyregigt?

Arbejde, sport og fritidsaktiviteter

• Afklar om der foreligger belastninger i erhverv, idræt eller fritidsaktiviteter, som indebærer ensidig belastning, og som kan forårsage skader⁶
• Bowling
  • Biceps tendinose, radialis tunnelsyndrom
• Golf
  • Medial epikondylitis, radialt tunnelsyndrom
• Håndbold
  • Partielle ligamentskader ved hyperekstension
• Kaste-idræt
  • Medial ligamentruptur, pronatorsyndrom, triceps tendinose, olecranon impingement, olecranon stressbrud, radius/capitulum kondromalaci, medial epikondylitis, ulnar nervekompression
• Ketcheridræt
  • Lateral epikondylitis, pronatorsyndrom, triceps tendinose, olecranon stressbrud
• Roning
  • Radialt tunnelsyndrom
• Ski
  • Ulnar nervekompression
• Svømning
  • Radialt tunnelsyndrom
• Udspring
  • Forreste kapselskade ved overslag, biceps tendinose, triceps tendinose
• Vandski
  • Valgusskade, chondromalaci
• Vægtløftning
  • Medial ligamentruptur, biceps tendinose, triceps tendinose, rift i forreste del af ledkapslen, radialt tunnelsyndrom, ulnar nervekompression
• Volleyball
  • Partielle ligamentskader ved hyperekstension

Klinisk undersøgelse

Generelt

• Tegn på generel sygdom?
• Lokale tegn på infektion eller inflammation?
• Systematisk, funktionel undersøgelse
  • Inspektion, palpation, passive bevægelser, isometriske tests (forsøg på bevægelse mod modstand), neurologisk vurdering

Specielt

Passive test

• 4 passive bevægelser
  • Fleksion og ekstension tester albueleddet
  • Supination og pronation tester det proksimale og distale radio-ulnarled
• Testrespons vil være
  • Smerter ved passiv fuld supination påvises ved tendinit i biceps tilhæftningen
  • Nedsat passiv bevægelighed, kapsulært mønster (vil sige mest nedsat fleksion og mindre nedsat ekstension)
    • Forholdsvis sjældent fund
    • Oftest ved artrit, hæmartrose efter traume eller overbelastning
    • Kapsulært mønster er også typisk for mindre hyppige tilstande som reumatoid artrit, artrose, urinsyregigt og septisk artrit
    • Nedsat bevægelighed i et ikke-kapsulært mønster, f.eks. kun nedsat passiv ekstension eller passiv fleksion, giver mistanke om låsning på grund af et løst legeme i leddet eller fraktur/luksation

Isometriske test

• 6 isometriske test: spænding af musklerne mod modstand, tester muskler og sener (kontraktile strukturer):
  • Fleksion i albueleddet
  • Ekstension i albueleddet
  • Supination i albueleddet
  • Pronation i albueleddet
  • Fleksion i håndleddet, udføres med strakt albue
  • Ekstension i håndleddet, udføres med strakt albue
• Testrespons vil være:
  • Positiv isometrisk test med smerter ved kontraktion af muskel og sene, tyder på tendinit/tendinose
    • Hyppigst findes dette ved lateral epikondylitis med smertefuld isometrisk ekstension i håndleddet med fingrene flekteret
    • Mindre hyppig findes medial epikondylitis med positiv isometrisk fleksion i håndleddet
  • Tendinit i bicepstilhæftningen på proksimale radius er sjældent og giver positivt svar både ved 90º isometrisk fleksion og isometrisk supination af albuen

Varus-/ valgusstabilitet⁶

• Ulnar og radial ligamentstabilitet vurderes med albuen let flekteret for at løsne olecranon fra sin fossa. Se video.
• Applicer stress ved at låse underarmen mellem egen overarm og thorax. Placer toppen af tommelfingeren i ledspalten medialt eller lateralt, og læg valgus- henholdsvis varus-stress på
• Vurder om der foreligger synlig eller palpabel medial eller lateral løshed, udløses smerter, om der er nedsat bevægelighed
• Varusinstabilitet er sjælden, men valgusinstabilitet kan opstå efter alle typer valgustraumer (kastere, hyperekstensionstraumer etc.)

Test på radialt tunnelsyndrom

• Isometrisk test ved ekstension af 3. finger
• Fleksionskraft anvendes distalt for proksimale interfalangealled
• Hvis testen udløser smerter over ekstensormusklerne i proksimalt i underarmen, tyder det på radialt tunnelsyndrom, en tilstand som ofte fejldiagnosticeres som lateral epikondylitis

Test på radius/capitulum chondromalaci

• Bruges til at påvise degenerative forandringer i radio-humoralleddet med udgangspunkt i fuld ekstension
• Palper radiushovedet og roter i supination og pronation mens leddet belastes ved tryk i radius længeretning.
• Testen er positiv, hvis der fremkommer palpabel krepitation, hakkende bevægelse eller smerter

Supplerende undersøgelser

I almen praksis

• Ved mistanke om bakteriel infektion skal bursavæske eller ledvæske sendes til bakteriologisk dyrkning

Andre undersøgelser

• Billeddiagnostik er som regel ikke indiceret undtagen efter traume eller aflåsninger af albueleddet

Billeddiagnostik

• Røntgen
  • Anteroposteriore og laterale billeder
  • Radialhovedet artikulerer normalt med capitulum humeri, og en linje i forlængelsen af det proksimale radiusskaft skal altid passere gennem capitulum
  • Specialbilleder inkluderer⁷
    • Aksiale projektioner for at vurdere fossa olecrani
    • Skråbilleder vurderer radiushovedet
    • Gennemlysning
      • Undersøgelse i gennemlysning kan være nyttig for at vurdere instabilitet
• MR-scanning
  • Kan være nyttig i diagnostikken af bløddelspatologi, bruskskader, ligamentrupturer og bruskdefekter
• Ultralydsscanning
  • Er nyttig for påvisning af frie legemer og væske
  • Forandringer i sener og ligament kræver erfaren radiolog
• CT-scanning
  • Kan give detaljer om knoglernes anatomi, men i reglen foretrækkes MR-scanning
• Knoglescintigrafi
  • Scintigrafi er sensitiv men ikke specifik, når det gælder at påvise stressbrud, brud der er ved at hele, infektioner og svulster
• Artrografi
  • Bruges nu sjældent bortset fra i kombination med MR. Bør rekvireres af ortopædkirurg
  • Kan være nyttig til undersøgelse af ledflader og til identificering af løse legemer eller kapsulære defekter
• Elektromyografi og nerveledningsmålinger
  • Bruges i evalueringen af nervekompressions syndromer
  • Selv om undersøgelserne kan være nyttige for at bekræfte en diagnose, har de ganske lav sensitivitet

Artroskopi

• Kan være aktuel ved mistanke om intraartikulær skade

Tiltag og råd

Henvisninger

• Hæmartrose efter traume og septisk artrit kræver hurtig henvisning til sygehus
• Brud, luksationer, nerveskader

Råd

• Bed patienten undgå aktivitet som giver smerter, specielt den belastning som har udløst smerterne
• Nedkøling med is kan forsøges ved stærkere smerter
• NSAID kan gives ved tendinit eller artrit, - det er mest effektivt i den akutte fase
• Intraartikulær steroidinjektion
  • Kan gives ved ikke-infektiøs artrit
  • Injektion: Efter identifikation af ledlinjen mellem humerus og radiushovedet på radialsiden injiceres i retning mod undersiden af olecranon
• Manipulation kan være effektivt ved låsning som skyldes løst legeme i albueleddet, men artroskopisk fjernelse giver varig effekt
• Streching kan give god effekt ved epikondylitis. Udføres to gange daglig som hjemmeøvelser

Illustrationer

Billeder

• Albue front, røntgen, normalbillede
• Albue side, røntgen, normalbillede

Plancher eller tegninger

• Albueled, tegning
• Lateral epikondylitis
• Medial epikondylitis

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

• Bed patienten undgå aktivitet som giver smerter, især den belastning som har udløst smerterne
• Bevæg albuen indenfor smertegrænsen ved kortvarig sygehistorie. Siden kan man forsøge udspænding og strækøvelser

Træningsfilm for albue og underarm

• Øvelsesprogram, 3 øvelser