Popliteustendinopati

Martin Lind

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Laterale knæsmerter som udløses efter belastning
  • Palpatorisk ømhed foran laterale femur epikondyl
  • UL og MR scanning kan eventuelt påvise tendinit sv.t. popliteussenens tilhæftning på femurkondyl

Behandling

  • Aflastning og aktivitets modikation
  • Lokal og systemisk NSAID
  • Steroid blokade

Henvisning

  • Ved vedvarende symptomer trods aflastning og NSAID behandling

Seneste væsentlige ændringer

  • Ingen

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Sygehistorie og kliniske fund              

Sygehistorie

  • Anamnese med vægt på udløsende situationer. Patienten klager over smerter ved løb og boldspil
  • Laterale knæsmerter under aktivitet

Kliniske fund

  • Fundene er ofte beskedne. Det er ofte nyttigt, at patienten løber en længere tur for at fremprovokere symptomer før lægeundersøgelsen1
  • Diagnostisk blokade med en lille mængde lidocain kan være en hjælp1
  • Patologiske isometriske test
    • Isometrisk fleksion giver laterale knæsmerter
    • Isometrisk indadrotation af tibia giver laterale knæsmerter
  • Palpation af laterale strukturer i knæet
    • Popliteussenen fæster sig foran det laterale kollaterale ligament i en lille sulcus lateralt på femurkondylen og er palpationsøm, hvis læsionen er lokaliseret til udspringet
    • Af og til kan selve senen være afficeret. Da vil palpationsømheden være distalt for udspringet i retning af laterale kollaterale ligament

    Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

    • MR-scanning kan ved længerevarende symptomer være relevant til afklaring af e.v.t. differentialdiagnoser og sikre diagnose
      • MR kan afsløre øget væskeindhold i senen eller afrivningslæsioner fra femurtilhæftningen

    Differentialdiagnoser

    Behandling

    Behandlingsmål

    • Helbredelse

    Generelt om behandlingen

    • Aflastning
    • Omlægning af træning
    • Evt. medikamentel behandling

    Håndtering i almen praksis

    Råd til patienten

    • Løbe på fladt terræn
    • Nedkøling af området med is

    Medicinsk behandling

    • NSAID, evt. lokalt
      • NSAID præparat: fx Ibuprofen 400 mg x 3 i 5-7 dage
      • NSAID-gel: Appliceres over det betændte område 2-3 gange daglig
    • Steroidinjektion
      • Kan forsøges, men har ikke dokumenteret effekt
      • Der er en vis risiko for seneruptur. Patienten skal derfor informeres om at reducere den fysiske belastning efter evt. injektion

    Anden behandling

    • Fysioterapi
      • Tværfriktions massage kan have effekt
      • Evt. vejledning om ændringer i træningsmønsteret
      • Ved ruptur og rotations instabilitet kan operativ behandling komme på tale

    Kirurgi

    • Aldrig indiceret 

    Forebyggende behandling

    • Undgå store hurtige ændringer i idrætsaktiviteter

    Henvisning

    • Hvis der er vedvarende laterale smerter ved femurkondyl trods relevant aflastning og medicinsk behandling

    Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

    Sygdomsforløb

    • Symptomdebut typisk efter øgning eller pludselig ændring af idrætsaktiviteter

    Komplikationer

    • Ved manglende behandling kan langvarig kronisk tendinit opstå

    Prognose

    • Ved aktiv hvile vil de fleste være tilbage til idræt i løbet af 2-3 måneder

    Baggrundsoplysninger

    Definition

    • Overbelastning af popliteussenen. Udspringet for m. popliteus proximalt og posteriot på tibia er oftest afficeret
    • Af og til kan selve senen være afficeret

    Ætiologi og patogenese

    • Popliteus musklen har sit udspring bagpå proximate tibia og går i popliteussenen profund for laterale sideligament i knæet og senen hæfter lateralt på femurkondylen
    • Musklen er med til at stabilisere knæleddet og indadroterer tibia
    • Kan skades ved samtidig skade på det laterale sideligament og bageste laterale hjørne af ledkapslen
    • Tendens til hyperpronation af den løftede fod, når man løber på skråt underlag og nedad bakke

    Disponerende faktorer

    • Idrætsudøvere som langdistanceløbere, cyklister, skiløbere

    ICPC-2

    ICD-10/SKS-koder

    Patientinformation

    Link til patientinformation

    Illustrationer 

    Kilder

    Referencer

    1. Engebretsen L, Bahr R. Idrettsskader. Popliteustendinitt. Oslo. Gazette bok. 2002.

    Fagmedarbejdere

    Martin Lind

    overlæge, prof., dr. med., Idrætssektoren, Ortopædkirurgisk afdeling, Aarhus Sygehus

    Erling Peter Larsen

    speciallæge i almen medicin, Silkeborg

    Har du en kommentar til artiklen?

    Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

    Indhold leveret af

    Lægehåndbogen

    Lægehåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerLægehåndbogen