Kapsulit, skulder

Theis Muncholm Thillemann

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Klinisk diagnose:
    • Anamnese med svære smerter dagligt og natligt opstået uden udløsende årsag. Efter et par måneder stivhed i skulderleddet med nedsat aktiv og passiv bevægelighed 
  • EVT  MR-skanning

Behandling

  • Smertestillende medicin
  • Intraartikulære  blokade efter behov som del af smertebehandlingen
  • Udspænding og træning når patienten ikke længere har smerter

Henvisning

  • Henvisning hvis der ikke er tilstrækkelig effekt af ikke-kirurgisk behandling efter 6 måneder
  • Henvisning ved tvivl om diagnosen

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Frossen skulder er primært en klinisk diagnose, som stilles ud fra sygehistorien og kliniske undersøgelse
  • MR-skanning kan i tvivlstilfælde stille diagnosen og bruges ofte til at udelukke anden skulderpatologi. Skanningen viser tidligt i forløbet ødem og fortykkelse af ledkapslen. Senere forsvinder ødemet, og der ses fortykkelse af ledkapslen

Sygehistorie

  • Kraftige skuldersmerter der er opstået uden udløsende faktor eller evt. efter mindre traume
  • Smerter ved funktion, i hvile og særligt søvnforstyrrende smerter
  • Smerterne stråler ofte ned i armen og kan give føleforstyrrelser ud i arm og fingre
  • Efter nogle måneder tilkommer stivhed i skulderleddet
  • Pludselige bevægelser kan give idelige smerter
  • Problemer med dagligdags aktiviteter, af- og påklædning

Kliniske fund

  • Aktiv og passiv bevægelighed i skulderen er nedsat
  • Særligt udadrotationen er nedsat
  • Smerter i yderpositioner
  • Scapula dyskinesi. Den thorakoscapulære bevægelighed udnyttes pga. stivhed i glenohumeralleddet
  • Normal kraft inden for bevægeudslaget

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Udredning for diabetes og stofskiftesygdom
  • Røntgen af skulderled obs. artrose. For at udelukke anden lidelse, der er karakteriseret af smerter og bevægebegrænsning. F.eks artrose, arthritis eller caput nekrose

Andre undersøgelser hos specialist

  • MR-skanning: Skanningen viser tidligt i forløbet ødem og fortykkelse af ledkapslen. Senere forsvinder ødemet, og der ses fortykkelse af ledkapslen

Differentialdiagnoser

  • Ofte kan der være usikkerhed om patienten kan have en rotator cuff skade. Ved rotator cuff skade er den passive bevægelighed normal i modsætning til den frosne skulder, hvor både den aktive og passive bevægelighed er nedsat. Har patienten en sekundær frossen skulder på baggrund af traume, kan det være relevant med UL-skanning eller MR-skanning for at udelukke anden patologi
  • Glenohumeral artrose
  • Caput nekrose
  • Sequelae efter fraktur
  • Subacromielt smertesyndrom
  • Polymyalgia reumatika
  • Mononeuritis
  • Cervicale årsager (C4/C5)

Behandling

Behandlingsmål

  • Det primære mål er smertefrihed og genvinding af bevægelighed

Generelt om behandlingen

  • Da sygdommen er selvlimiterende, kan de fleste patienter behandles uden operation
  • Smertebehandling i form af Paracetamol og NSAID
  • Intraartikulær blokade med kortison som del af smertebehandling
  • Fysioterapi når patienterne ikke længere har smerter
  • Artroskopisk operation ved resistente tilfælde eller hvor livs- eller erhvervssituationen er uholdbar

Håndtering i almen praksis

  • Udelukke anden årsag til smerter og stivhed ved røntgenundersøgelse
  • Ordinere smertestillende NSAID
  • Henvise til ortopædkirurgisk vurdering, hvis situationen er uholdbar erhvervsmæssigt, eller hvis den ikke-kirurgiske behandling ikke virker tilstrækkeligt

Råd til patienten

  • Patienten bør holde armen i bevægelse indenfor det smertefrie område
  • Når der ikke længere er smerter, kan patienten starte udspændingsøvelser og træning eventuelt vejledt af fysioterapeut

Medicinsk behandling

Intraartikulær blokade

  • Blokade med kortison og lidokain intraartikulært kan reducere smerterne i 6-12 uger. Det er dog ikke alle patienter, der har effekt af blokader
  • Blokader ændrer ikke sygdommens naturforløb og reducerer ikke varigheden af sygdommen
  • Blokade kan gives efter behov, og hvis de har god effekt
  • Bivirkninger er sjældne: Infektion er meget sjældent, men patienterne bør infektions-varsles. Patienterne kan få smerteforværring de første 1-2 døgn. Vanlige bivirkninger til kortison inkluderer uro og flushing. Stigende blodsukker hos diabetikere

Injektionsteknik

  • Steril teknik
  • Bageste adgang. Injektionen med 5 ml sprøjte og grøn kanyle (4 cm lang). 4 ml lidokain blandet med 1ml cortison
  • Patienten skal sidde med armen afslappet
  • Placér pegefingeren på processus coracoideus, tommelen på posteriore-laterale hjørne af acromion. Kanylen stikkes ind 2 cm medialt og 2 cm inferiort for posteriore-laterale hjørne af acromion. Retningen skal være nedad og i retning mod processus coracoideus
  • Nålespidsen skal føres gennem ledkapslen, til den møder modstand
  • Spidsen trækkes et par mm tilbage. Er nålen i det intraartikulære rum, er der ingen modstand, når man injicerer

Andre medicinske behandlinger

Anden behandling

Fysioterapi

  • Fysioterapi, udspænding og træning frarådes, så længe patienterne har smerter
  • Når patienten ikke længere har smerter, kan fysioterapi overvejes

Kirurgi

  • Ca. 90 % af patienterne med frossen skulder behandles uden kirurgi
  • Kirurgi kan overvejes, hvis der ikke er tilstrækkelig effekt af blokader og smertestillende effekt efter 6 måneders behandling
  • Operation overvejes individuelt og kan for eksempel også overvejes, hvis patienten har et svært forløb, livskvaliteten er påvirket, eller hvis arbejdssituationen er uholdbar
  • Operationen foretages artroskopisk, hvor ledkapslen løsnes, og skulderen bevæges igennem
  • Efter operationen startes intensiv bevægetræning vejledt af fysioterapeut
  • Prognosen efter operation er god, da flertallet af patienterne er smertefrie efter 3 måneder. Bevægeligheden bedres gradvist
  • Operationen forkorter sygdomsforløbet, men slutresultatet er det samme som ved konservativ behandling

Forebyggende behandling

  • Tilstanden kan ikke forebygges

Henvisning

  • Henvisning ved tvivl om diagnosen
  • Henvisning hvis der ikke er tilstrækkelig effekt af ikke-kirurgisk behandling efter 6 måneder

Opfølgning

  • Tilstanden kræver ikke systematisk opfølgning, men opfølgning efter behov
  • Patienter med tungere, specielt manuelt arbejde, kan have behov for sygemelding over længere tid, indtil det meste af funktionen i skulderleddet er kommet tilbage
  • Overførsel til andet erhverv er sjældent nødvendigt pga den generelt gode prognose

Hvad bør man kontrollere

  • Kontrol efter behov

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Frossen skulder er vanligvis selvlimiterende sygdom, som varer cirka 1-3 år. I nogle tilfælde tager det længere tid, og ikke alle opnår normal bevægelighed
  • Frossen skulder opdeles i 3 stadier:
    • Indfrysningsstadiet: Varighed 2-9 måneder. Patienterne har gradvist indsættende kraftige smerter, som påvirker dagligdagsaktiviteter og søvn. Gradvist indsætter stivhed i skulderleddet
    • Frossen stadiet: Varighed 4-12 måneder. Smerterne er aftaget, men bevægeligheden i skulderleddet er stadig meget nedsat
    • Optøningsstadiet: Varighed måneder til år. Gradvist genvindes bevægeligheden i skulderleddet

Prognose

  • Prognosen er generelt god med remission efter 1-3 år. Alle kan dog ikke forvente komplet remission, og for nogle varer sygdommen længere
  • Særligt dårligt regulerede diabetikere har en dårligere prognose

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Smertefuld tilstand med stivhed i skulderleddet på baggrund af inflammation og fortykkelse af ledkapslen

Forekomst

  • Det er anslået at ca. 2 % af en befolkning udvikler frossen skulder på et tidspunkt i livet
  • Hyppigst i alderen 40-60 år
  • 70 % er kvinder
  • 20 % af patienterne får frossen skulder på modsatte skulder på et senere tidspunkt

Ætiologi og patogenese

  • Ætiologien er ukendt
  • Primær idiopatisk frossen skulder er hyppigst
  • Sekundær frossen skulder på baggrund af mindre traume

Disponerende faktorer

  • Diabetes
  • Stofskiftelidelser
  • Specifikke vævstyper
  • Arvelig disposition
  • Hypercholesterolæmi
  • Dupuytrens kontraktur

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

Patientinformation

Hvad man bør informere patienten om

  • Det normale godartede forløb
  • Bevægelse indenfor smertefrit område
  • Ingen fysioterapi før smerterne er væk
  • Information om at behandlingsmodaliteter afhænger af patientens situation og behandlingseffekten af konservativ behandling

Hvad findes der af skriftlig patientinformation

Animation

Illustrationer

Billeder

Plancher eller tegninger

Kilder

Fagmedarbejdere

Theis Muncholm Thillemann

overlæge, ph.d., Aarhus Universitets Hospital

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen