Feber og idræt

Basisoplysninger

Baggrund

• Klinikerne står overfor svære beslutninger, når det gælder hvilke anbefalinger, man skal give til idrætsudøvere med feber og/eller en akut infektion
• Den videnskabelige dokumentation er meget sparsom¹, og de råd, som gives er således mere baseret på sund fornuft²

Forekomst

• Meget hyppigt

Patofysiologi

• Feber svækker muskelstyrken, de mentale funktioner og lungeperfusionen
• Feber giver øget væsketab og øger den systemiske metabolisme
• Det er usikkert, om den maksimale oxygenoptagelse er påvirket
• Fysisk aktivitet i forbindelse med øvre luftvejsinfektioner er vist at øge den bronkiale følsomhed (hyperreaktivitet) og tendens til astma
• Akutte infektioner er også associeret med muskelprotein-katabolisme, vævshenfald og negativ nitrogenbalance
• Aminosyrer mobiliseres til at producere akutfase-proteiner som indgår i processen mod infektionen
• Efter at infektionen er overstået, tager det ca. 4-5 gange så lang tid at genopbygge muskelproteinerne, som det tog at nedbryde dem
• Febrilia eller høj central kropstemperatur forekommer hos en aktiv sportstrænet person efter 20-30 min. løb og træning med sved på panden. Legemstemperaturen når op omkring 39 til 40 grader, men der er tale om et normalt fysiologisk respons

Diagnose

Diagnostiske kriterier

• Flere febrile episoder i løbet af året forekommer hos sunde og raske personer. De hyppigste er forkølelser, snue og dolores betinget af bakterier eller vira. Generelt er forløbene af kortere varighed og ufarlige og uden behov for specifik behandling. Familier med børn har ca. to ekstra perioder med febrile perioder

Sygehistorie

• Febrilia hos en sportsudøver bør respekteres, og træningen reduceres for at undgå at udløse en kaskadeeffekt og forværring af infektionen
• Maratonløbere og anden ekstrem langdistance idræt belaster immunsystemet og lettere forkølelser og lignende i efterforløbet er ikke usædvanligt

Kliniske fund

• Idrætsudøver med febrilia og evt. fokale symptomer

Supplerende undersøgelser i almen praksis

• Umiddelbart ingen, men ved fokale symptomer foretages relevante undersøgelser

Andre undersøgelser

• Afhænger af anamnese og den kliniske undersøgelse. Er der øvre luftvejsinfektion, lungebetændelse, rhinitis, catarrhalia etc.

Henvisning

• Patienten henvises ved mistanke om myokarditis, meningitis eller anden alvorlig infektionssygdom

Link til vejledninger

• Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

Tiltag og råd

Anbefalinger

• Der findes ikke studier som dokumenterer, at træning under akutte infektioner bør undgås, men empirisk set gives følgende råd¹:
  • Har patienten øvre luftvejssymptomer, dvs. lukket og løbende næse, ondt i halsen, anbefales det at træne med lidt reduceret intensitet
  • Har patienten nedre luftvejssymptomer med påvirket respiration, hoste, feber, kulderystelser, anbefales pause i træningen
• Herudover påvirkes anbefalingerne bl.a. af, hvor belastende sporten er og udetemperaturen
• Enkle og lidt fysisk belastende aktiviteter kan som regel opretholdes

Relevante sygdomme

Myokarditis³

• En inflammatorisk tilstand i myokardiet - se myokarditis
• Myokarditis er en sjælden årsag til pludselig død blandt idrætsudøvere
• Årsager
  • De fleste akutte infektioner skyldes virus, hvoraf den hyppigste er Coxsackievirus B
• Symptomer og tegn
  • Systemiske tidlige tegn er som regel feber, hovedpine, myalgi, ubehag fra luftveje og/eller mavetarmkanalen, udslæt, lymfadenopati
  • Symptomerne er milde og uspecifikke
  • Længere henne i forløbet kan der foreligge uoplagthed, brystsmerter, dyspnø og palpitationer - ofte på det tidspunkt, hvor man forventer, at tilstanden skal bedre sig - men ofte er tilstanden subklinisk
• Diagnostiske kriterier
  • Ingen symptomer eller kliniske fund bekræfter diagnosen
  • Det er derfor ikke muligt at identificere idrætsudøvere med myokarditis, så man kan fraråde fysisk aktivitet
• Rekonvalescens
  • En idrætsudøver, som har fået stillet diagnosen myokarditis, skal have en rekonvalescensperiode på ca. 6 måneder
  • Før udøveren genoptager konkurrenceidræt, bør der foretages en grundig kardiel undersøgelse af status med vurdering af ventrikelfunktionen i hvile og under fysisk aktivitet
  • Er hjerteventrikelfunktionen normal, og der ikke foreligger arytmi, kan udøveren genoptage konkurrenceidrætten

Virushepatitis

• Årsager
  • Skyldes af et af de fem vira A, B, C, D og E
• Symptomer og tegn
  • Virushepatitis kan præsentere sig med et vidt spektrum af kliniske tilstande fra subkliniske til livstruende
  • Vanlige debutsymptomer er anoreksi, kvalme, myalgi, uoplagthed. 1-2 uger senere kan der komme ikterus
  • Andre vanlige symptomer er hovedpine, ledsmerter, og hos børn diarré
  • Symptomerne vedvarer i nogle uger
• Forløb
  • Hepatitis A er som regel selvhelbredende, mens overgang til kronisk hepatitis forekommer ved HBV, HCV og HDV
  • Leverforandringer medfører en række metaboliske og fysiologiske forandringer
• Anbefalingen til idrætsudøvere med akut hepatitis
  • Er at tage det med ro og undgå større fysisk anstrengelse
  • Træning kan gradvist opbygges, eftersom den kliniske og biokemiske tilstand normaliserer sig
  • Dog findes der ikke videnskabelig dokumentation for disse anbefalinger¹

Mononukleose

• Årsag
  • Mononukleose skyldes Epstein-Barr virus
• Symptomer og tegn
  • Hyppige manifestationer er moderat til kraftigt ondt i halsen, forstørrede tonsiller, eksudativ tonsillofaryngitis, lymfadenopati, moderat feber, evt. palpabel splenomegali, hovedpine
  • Mindre hyppige manifestationer er petekkier i den bløde gane, periorbitalt ødem, myalgi, ikterus
• Blodprøver
  • Perifer blodudstrygning serologi bekræfter diagnosen
• Idrætslige konsekvenser
  • Der er stor variation i graden af infektionssvækkelse hos den enkelte udøver
  • Amerikanske studier kan tyde på, at idrætsudøvere kan genoptage et ikke-kontakt træningsprogram, så snart de er afebrile
• Komplikationer til mononukleose
  • Forekommer hos færre end 5 %. Mest frygtet er miltrupturen, men der findes ikke bevis for, at risikoen er øget blandt de, der træner under og efter den symptomatiske fase
  • Miltruptur
    • Forekommer hos 0,1-0,5 % og sker næsten altid i løbet af de første tre uger efter, at tilstanden debuterede
    • De fleste rupturer skyldes heller ikke direkte traumer eller idrætsaktiviteter, men efter almindelige daglige gøremål som løft, bøjning, eller ved defækation
• Monitorering
  • Der findes ikke videnskabeligt bevis, som hverken støtter eller afviser brugen af ultralyd til at vurdere miltens størrelse i håndteringen af mononukleose blandt idrætsudøvere
• Træning
  • Der er ikke holdepunkter for, at moderat træning bør undgås, hvis udøveren føler sig rask nok til det
  • Ved pågående symptomer begrænser træningen sig selv
  • Træningsprogrammet bør tilpasses den enkelte udøver
  • Der findes ikke videnskabelige holdepunkter for, at visse typer af diagnostiske markører kan anvendes som mål for risiko i forhold til træning
• Gennemgået miltruptur
  • Konservativ behandling vil forsinke genoptagelse af fuld træning med op til seks måneder i kontrast til, at fuld aktivitet kan genoptages 4-8 uger efter splenektomi

Patientinformation

Hvad bør man informere patienten om

• Det anbefales, at idrætsudøvere, der har udviklet febrilia, kontakter egen læge. Egen læge kan vurdere behovet for udredning og kontrol samt give råd om aktuelle febrile episode

Hvad findes der af skriftlig patientinformation

• Feber og idræt