Basisoplysninger
Baggrund
- Bløddelsskader er hyppige, bl.a. i form af idrætsskader
- Konventionel behandling er RICE-princippet
- Rest - hvile, aflastning
- Ice - nedkøling
- Compression - kompression
- Elevation - elevation
- Dokumentation for effekten baserer sig hovedsageligt på erfaring og i mindre grad på forskning
Typen af nedkøling
- Sammenlignende studier mellem forskellige nedkølingsmetoder er få, og der findes ikke sikker dokumentation for, hvilken metode der er bedst1
Effekter
Generelt
- Effekten af nedkøling afhænger af
- måden hvormed kulden appliceres
- varighed af nedkølingen
- initiale temperatur
- tykkelsen af det subkutane fedtvæv
- Dyrestudier tyder på, at optimal skadebegrænsende temperatur i det skadede væv er 10-15°C
- Kulde har en smertestillende effekt
- Kuldebehandling er bedst dokumenteret efter postoperativ behandling end efter akut vævsskade1
Varighed
- Viden om effekten af varighed af nedkøling er baseret på konsensus
- Gentagne applikationer á 10 minutters varighed anbefales
- Subkutant fedt isolerer, men betydningen af denne effekt er usikker
- Fysisk aktivitet øger blodgennemstrømningen og vil øge den intramuskulære temperatur efter, at nedkølingen er udført
Ugunstige effekter
- Kulde har en smertestillende effekt. Men nedkølingen påvirker også nerveledningen og kan svække refleksaktivitet, motorisk funktion og muligvis proprioception
- Dette kan øge risikoen for ny skade de første minutter efter nedkøling
- Is direkte mod huden kan give frostskade. Man bør anvende en beskyttende barriere - et vådt håndklæde er mest effektivt
- Der har i de senere år været skepsis omkring eventuelle bivirkninger ved nedkøling, idet nedkøling begrænser de betændelsesprocesser, som også er en del af helingsprocesser efter skade. Der er dog ikke vist dårlig heling af skader efter RICE behandling. Fordelene ved RICE med smertelindring, nedsat hævelse og bedre mobilisering overstiger sandsynligt de eventuelle mindre begrænsninger i helingsrespons
Anbefalinger
Mere moderne vævsskade behandling er således:
- RCE-princippet
- Rest - hvile, aflastning
- Compression - kompression
- Elevation - elevation
- Hvor Rest er kortvarig 1-2 dage og herefter bevægelse indenfor smertegrænse
- Compression er 1-2 døgn
- Elevation er 1-2 døgn
Patientinformation
Hvad findes der af skriftlig patientinformation
- RICE-principperne indgår i idrætsfysioterapeuternes program for behandling af akut muskuloskeletal skade. De fleste idrætsudøvere er også bekendte med de akutte behandlingsprincipper
- Afkøling af idrætsskader