Lægehåndbogen

Fald og faldtendens hos ældre

Lotte Usinger

speciallæge

Basisoplysninger

Definition

  • En utilsigtet hændelse, der resulterer i, at en person kommer til at ligge på jorden/gulvet -Fald hos ældre mennesker, SST
  • Faldtendens er et multifaktorielt problem, som ofte kræver tværfaglig vurdering og udredning
  • Stigende morbiditet og funktionssvigt opstår efter fald, både med og uden akut skade
    • Liggetiden på hospital efter faldskade er betydeligt længere blandt ældre end blandt yngre patienter, og de. Ældre patienter, oplever ofte efter et fald problemer med at klare sig uden hjælp fra andre i dagligdagen
  • Faldskader blandt ældre anslås til at koste 1% af alle udgifter i sundhedsvæsnet1

Forekomst

  • Omkring 1/3 af alle over 65 år har mindst én faldepisode pr. år, og af de ældre, som falder, er halvdelen udsat for gentagne fald
  • Kvinder falder oftere end mænd
  • Selv om kun ca. 10 % af alle fald fører til alvorlige skader, repræsenterer disse omtrent 20-30 % af alle skaderelaterede sygehusindlæggelser2
  • Cirka 5 % af fald medfører hos ældre en fraktur, almindeligvis i håndled, hofte eller i ryg  

Diagnostisk tankegang

  • Fald skyldes sjældent en enkelt faktor, men ofte en kombination af flere årsager hos såvel patient som i omgivelserne
  • Fald hos ældre er korreleret til frailty
  • Fald kan være første symptom på akut sygdom
  • Ydre forhold er i cirka halvdelen af alle fald udløsende årsag

Risikomarkører for fald/gentagne fald

  • Kvinder
  • Alder > 80 år
  • Tidligere fald
  • Kognitivt svigt - demens, delir
  • Nedsat mobilitet, men fortsat i stand til at gå
  • Svimmelhed, nedsat balance
  • Nedsat syn
  • Lavt BMI
  • Brug af > 4 medikamenter
  • Brug af psykofarmaka
  • 3 eller flere kroniske lidelser
  • Gangredskab
  • Artrose
  • Nedsat muskelstyrke
  • Depression
  • Urininkontinens
  • Smerter

Hyppige årsager til fald

Patologien bag fald er multifaktoriel

  • Forhold ved patienten
    • Fysisk funktion, postural kontrol
    • Orienteringsevne, vurderingsevne, sansefunktion
    • Aktivitetsniveau
    • Sygdom
    • Medikamenter, rusmidler
  • Forhold ved omgivelserne
    • Dårligt lys
    • Dørtrin eller andre niveauforskelle, løse tæpper eller glat underlag
    • Uegnet fodtøj
    • Pludselig forstyrrelse

Diagnostiske faldgruber

  • Kardielle årsager til faldtendens
  • Infektion, anæmi, elektrolyforstyrrelser eller anden akut sygdom
  • Medikamentelle årsager til faldtendens

ICPC-2

A28 Nedsat funktion/handicap IKA

ICD-10/SKS-koder

  • R278 Anden eller ikke specificeret koordinationsforstyrrelse
  • R296 Faldtendens IKA

Differentialdiagnoser

Hypotension, udløsende faktorer

  • Medikamentelt udløst
    • Diuretika, betablokkere, ACE-hæmmere, calciumantagonister, nitrater, tricykliske antidepressiva, antipsykotika, antiparkinsonmidler, 
      adrenerge α-receptorblokerende midler
  • Hypovolæmi
  • Nedsat venøst tilbageløb
  • Sengeleje

Synkope

  • Hypotension
  • TCI
  • Arytmi
  • Hypoglykæmi
  • Epilepsi

Infektioner

  • Infektion er en hyppig årsag til fald hos ældre patienter, blandt andet grundet afkræftelse og hypotension

Medikamenter, som påvirker opmærksomhed og reaktionsevne

  • Anxiolytika, hypnotika, TCA, SSRI, antipsykotika, narkotika, antihistaminer med sederende effekt, alkohol
  • Antidepressiva, både TCA og SSRI, er forbundet med øget risiko for hoftebrud3 

Kardiovaskulære årsager

  • Gentagne uforklarlige fald er oftest korreleret til kardiovaskulære årsager.
  • Nævnt i rækkefølge: ortostatisk hypotension, vasovagal synkope, Sinus Carotis hypersensitivitet, brady- og tachy arytmier
  • Andre mulige kardielle årsager er aortastenose eller hjerteinfarkt

Neurologiske årsager

Årsager i bevægeapparatet

  • Artrose
  • Muskelsygdomme
  • Følger efter brud
  • Muskelsvækkelse på grund af inaktivitet, sarkopeni

Diverse

  • Svækket syn
  • kognitivt svigt; demens eller delir
  • Vestibulær patologi
  • Anæmi, akut GI-blødning
  • Metaboliske årsager som underernæring, hyperglykæmi, hypoglykæmi
  • Alkoholisme og beruselse

Sygehistorie

Vigtig information

Hvordan skete faldet?

  • Detaljeret anamnese med oplysninger om, hvad der skete, hvornår, hvor og hvorfor faldsituationen opstod

Tidligere fald

  • Hvis ja, bør det afklares, om der er en underliggende årsag, som i så fald skal forsøges korrigeret

Medicin anamnese

  • Kan årsagen til fald og faldtendens være virkning eller bivirkning af medicin?
  • Obs. nylig ordination af antidepressiva eller antihypertensiva

Ledsagende symptomer

  • Svimmelhed
  • Lammelser
  • Brystsmerter
  • Synkope

Bevidsthedstab

  • Prodromer
  • varighed
  • Cerebral eller kardiel årsag

Sanseorganerne

  • Ser patienten godt, hvordan er hørelsen, følesansen i fødderne

Andre sundhedsproblemer

  • Generelle forhold ved patientens sundhed, der bør kortlægges, f.eks. bevægelsesproblemer, nyopståede vandladningsproblemer, stigende træthed, ernæringstilstand o.a.

Forhold i hjemmet

  • Belysning
  • Glat gulv, gulvtæpper man kan snuble i
  • Dørtrin eller andre niveauforskelle der kan snubles over
  • Brug af gangredskaber

Fodtøj

  • Bruger patienten stabilt fodtøj

Klinisk undersøgelse

Generelt

Efter et fald

  • Afklar om patienten har lidt skade
  • Vurder, om der er en underliggende udløsende årsag - f.eks. feber, følger efter apopleksi eller hjertearytmi

Ved faldtendens

  • Ortostatisk blodtryksmåling
  • Vurdering af kognitiv status, MMSE og GDS
  • Gait speed eller TUG, CFS
  • Neurologisk undersøgelse - lammelser, koordination, rigiditet, polyneuropati
  • Medicin og alkohol anamnese
  • Evt. ydre årsager og risikofaktorer i miljøet skal vurderes. Husk at vurdere patientens fodtøj

Specielt

Supplerende undersøgelser

I almen praksis

  • Hb og blodsukker
  • CRP og leucocytter ved mistanke om infektion
  • Na, K, Ca, kreatinin, albumin, ALAT, basisk fosfatase, vitamin B12, TSH, HBA1C, D-vitamin
  • Registrer medicinforbrug inkl. håndkøbsmedicin
  • EKG ved mistanke om hjerteinfarkt eller hjertearytmi

Andre undersøgelser

  • Cerebral CT ved mistanke om subduralt hæmatom eller andre intrakranielle læsioner
  • EEG ved mistanke om epilepsi
  • Holter-registrering/R-test ved mistanke om arytmi
  • Vippelejetest
  • Vestibulære undersøgelser
  • Dexa-skanning

Link til vejledninger

Tiltag og råd

Figur: Faldpatienter i den kliniske hverdag: Anbefaling om patientforløb. 

Henvisninger

  • Kardiolog eller neurolog ved mistanke om henholdsvis kardiel eller neurologisk årsag til faldtendensen
  • ØNH-læge ved mistanke om vestibulær svimmelhed
  • Geriatrisk faldudredning ved recidiverende fald og multi-morbiditet.    
    • Ældre, hvor faldudredning er indiceret, kan identificeres med Sundhedsstyrelsens fire spørgsmål.       
      • 1. Havde patienten bevidsthedstab i forbindelse med faldet?
      • 2. Oplever/har patienten daglige gang- eller balanceproblemer?
      • 3. Har patienten oplevet flere (mere end et) fald inden for det sidste år?
      • 4. Lider patienten af svimmelhed?
      • Hvis patienten svarer ja til et af ovenstående spørgsmål, er der indikation for basal faldudredning

Indlæggelse?

  • Tilgrundliggende årsag og eventuelle skader afgør, om patienten bør indlægges akut
  • Funktionsbegrænsninger, færdighedstab, social situation og mulighed for opfølgning kan også indicere indlæggelse

Råd4,5,6 

Generelt

  • Generelt er faldforebyggelse mest effektiv, når den rettes mod personer, som allerede har oplevet mindst et fald
    • Interventioner, som skønnes at have effekt:
      • Multidisciplinær og multifaktoriel kortlægning af den enkeltes helbredstilstand og omgivelser som grundlag for videre intervention
      • Individuelt program for træning af muskelstyrke og balance
      • Identificering og korrigering af potentielle risikofaktorer i hjemmet
      • Medicinsanering med specielt fokus på FRID's (Fall Risk Increasing Drugs)
      • Evt. pacemaker, hvis der kan påvises carotis overfølsomhed eller anden symptomgivende arytmi
      • Tai Chi træning
      • Tilskud af calcium og D-vitamin 
    • Interventioner, hvor dokumentationen er ringe:
      • Gruppebaseret generel træning
      • Individuel styrketræning af underekstremiteter
      • Kosttilskud
      • Sanering af risikoforhold i hjemmet hos personer uden kendt faldtendens
      • Korrektion af svækket syn

Tiltag der kan bidrage til at reducere fald og faldskader 5,6 

  • Identificering og behandling af medicinske årsager
  • Relevant behandling af knogleskørhed forebygger brud
  • Korrigering af sansesvigt hvis muligt
  • Træning
    • Styrke, balance, forflytning, komme op fra gulv
    • Evt. i samarbejde med fysioterapeut
  • Tilpasning af hjælpemidler
    • Stok, andet gangredskab, arbejdsstol, håndtag, nødkald
    • Evt. i samarbejde med ergoterapeut
  • Justering af boligforhold
    • Fjernelse af dørtrin, god belysning, afmærkning af døre
    • Evt. i samarbejde med ergoterapeut
  • Hoftebeskyttere
    • Hoftebeskyttere kan muligvis beskytte mod hoftebrud blandt plejehjemsbeboere med hyppige fald, men resultaterne er modsatrettede7

Prædiktive faktorer

  • Den prædiktive validitet af flere test har været undersøgt, men foreløbig er der ikke lykkedes at finde en enkelt test, der er fyldestgørende 
  • Bedste prædiktorer for fald er tidligere fald, høj alder, kvindeligt køn, nedsat ganghastighed, nedsat balance og styrke, nedsat syn.

Hvad du bør informere patienten om

  • Forklar årsag
  • Beskriv forebyggende muligheder
  • Lav evt. aftaler om opfølgning afhængig af tilstand og situation

Hvad findes der af skriftlig patientinformation

Kilder

Referencer

  1. Montero-Odasso M, van der Velde N, Martin FC, Petrovic M, Tan MP, Ryg J, Aguilar-Navarro S, Alexander NB, Becker C, Blain H, Bourke R, Cameron ID, Camicioli R, Clemson L, Close J, Delbaere K, Duan L, Duque G, Dyer SM, Freiberger E, Ganz DA, Gómez F, Hausdorff JM, Hogan DB, Hunter SMW, Jauregui JR, Kamkar N, Kenny RA, Lamb SE, Latham NK, Lipsitz LA, Liu-Ambrose T, Logan P, Lord SR, Mallet L, Marsh D, Milisen K, Moctezuma-Gallegos R, Morris ME, Nieuwboer A, Perracini MR, Pieruccini-Faria F, Pighills A, Said C, Sejdic E, Sherrington C, Skelton DA, Dsouza S, Speechley M, Stark S, Todd C, Troen BR, van der Cammen T, Verghese J, Vlaeyen E, Watt JA, Masud T, Task Force on Global Guidelines for Falls in Older Adults. World guidelines for falls prevention and management for older adults: a global initiative. Age Ageing. 2022; 51.. Vis kilde
  2. Sterling DA, O'Connor JA, Bonadies J. Geriatric falls: injury severity is high and disproportionate to mechanism. J Trauma. 2001; 50.; 116 - 9. Vis kilde
  3. Rabenda V, Nicolet D, Beaudart C, Bruyère O, Reginster JY. Relationship between use of antidepressants and risk of fractures: a meta-analysis. Osteoporos Int. 2013; 24(1).; 121-37. Vis kilde
  4. Gillespie LD, Robertson MC, Gillespie WJ, Sherrington C, Gates S, Clemson LM, Lamb SE. Interventions for preventing falls in older people living in the community. Cochrane Database Syst Rev 2012 ;12;9:.
  5. Cameron ID, Gillespie LD, Robertson MC, Murray GR, Hill KD, Cumming RG, Kerse N. Interventions for preventing falls in older people in care facilities and hospitals. Cochrane Database Syst Rev 2012;12;12:.
  6. Michael YL, Whitlock EP, Lin JS, Fu R, O'Connor EA, Gold R, US Preventive Services Task Force.. Primary care-relevant interventions to prevent falling in older adults: a systematic evidence review for the U.S. Preventive Services Task Force. Ann Intern Med. 2010; 153.; 815-25. Vis kilde
  7. Gillespie WJ, Gillespie LD, Parker MJ. Hip protectors for preventing hip fractures in older people. Cochrane Database Syst Rev 2010;6;(10):.

Fagmedarbejdere

Lotte Usinger

Ph.d., overlæge, Geriatrisk område, Medicinsk afdeling O, Herlev Hospital

Anne Søndergaard

speciallæge i almen medicin, Trøjborg Lægehus

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Lægehåndbogen