Diagnose
Diagnostiske kriterier
- Ultralydsfund med karakteristisk ekkomønster og høje og hastigt stigende plasma hCG værdier
- Diagnosen bekræftes ved histologisk påvisning af trofoblasthyperplasi
- Den hyppigste histologiske differentialdiagnose er spontan abort med hydrop degeneration af villi chorii
- Den tidlige detektion af mola kan suppleres med ploidi- bestemmelse.
Sygehistorie
- Vaginalblødning i den tidlige graviditet, evt. afgang af druelignende blærer på 1-15 mm
- Opdages i dag ofte i forbindelse med udredning for abortus imminens omkring 10. gravditetsuge2
- Omkring halvdelen af molatilfælde er asymptomatiske og påvises ved f.eks. nakkefoldsskanning i 10-13 gestationsuge3
- De klassiske tegn på molasygdom ses i dag sjældent:
- Vaginalblødning i 1. eller 2. trimester ledsaget af
- Hurtig vækst af uterus (uterus er større end forventet ud fra svangerskabets længde)
- Tidlig hyperemesis: Kvalme og opkastning
- Tidlige debuterede præeklampsi (før 24. uge)
- Hyperthyroidisme, respirationssvigt (lungeemboli) og DIC
Supplerende undersøgelser i almen praksis
- Kvantitering af hCG, hvis diagnosen er usikker
- Meget høje hCG værdier > 100.000 ses især ved komplet mola4
- Hos hver anden med molasygdom udvikles bilaterale ovariecyster (thecaluteincyster), som forsvinder efter fjernelse af molavævet
Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus
- Diagnosen mistænkes oftest ved ultralydsskanning
- Diagnosen bekræftes ved histologisk undersøgelse af evacuatet
Differentialdiagnoser
- Spontanabort
- Malign trofoblastsygdom
- Benign hydrop degeration af villi
Behandling
Behandlingsmål
- Fjerne alle molaelementer fra livmoderen, sikre at der ikke er tilstedeværelse af p-hCG
Generelt om behandlingen
- Kirurgisk behandling med udskrabning er som regel tilstrækkeligt
- Rhesus negative gives anti-D, da trofoblast vævet kan indeholde Rh- antigenet
Håndtering i almen praksis
- Kvinder med tidligere molasygdom, bør henvises mhp. tidlig UL- scanning i ny graviditet
Råd til patienten
- Patienten bør følge relevante anbefalinger vedrørende ny graviditet dvs. undgå graviditet og anvende prævention indtil forløbet er fuldt afsluttet.
Medicinsk behandling
- Kun ved invasiv mola og choriocarcinom:
- Methotrexat er standard ved lav- risikotilfælde, som udgør af 80-90 %
- Kombineret cytostatika anvendes ved højrisiko- tilfælde.
- Høj risiko: Høj alder, stor primærtumor, talrige metastaser
- Et systematisk review indikerer, at pulsativ dactinomycin kan være mere effektivt end methotrexat-behandlingen5
Andre medicinske behandlinger
Andre behandlinger
Kirurgisk behandling
- Tømning af uterus med vacuum-aspiration, hvis diagnosen er sikker eller sandsynlig
- Der kan samtidig gives uteruskontraherende midler (syntocinon) for at mindske risikoen for excessiv blødning
- Forbehandling med prostaglandin kan anvendes
- Præparatet sendes til histologisk og genetisk undersøgelse
Kontrol
- Foregår ved måling af p-hCG
- Ved triploid mola måles p-hCG en gang ugentlig indtil to på hinanden følgende negative målinger. Patienten kan herefter afsluttes
- Ved diploid mola samt mola hvor der ikke er lavet ploidibestemmelse (såvel komplet som partiel): Ugentlig p-hCG måling indtil 2 på hinanden negative målinger. Herefter kontrolleres p-hCG månedligt. Hvis s-hCG er normaliseret 56 dage efter evacuatio, kan patienten afsluttes efter 4 måneder, hvis ikke, følges patienten en gang månedligt i 6 måneder
- Graviditet skal i kontrolperioden undgås - udskriv p-piller eller lignende. IUD anbefales ikke grundet perforationsrisikoen
- Ved stagnerede eller stigende hCG: rtg af thorax og re-evacuatio
Forebyggende behandling
- Risikoen for ny mola i senere svangerskab er ca. 1 af 80. De fleste, der bliver gravide efter en mola, vil således have et normalt svangerskab6
Henvisning
- Henvises til ultralyd ved persisterende blødning i første halvdel af svangerskabet
- Ved invasiv mola henvises til onkologisk specialafdeling
- Ved tidligere mola henvises til tidlig UL- scanning ved ny graviditet
Sygdomsforløb, komplikationer og prognose
Sygdomsforløb
- Fortsatte blødninger efter adækvat tømning af uterus kan være tegn på maligne forandringer
- Ved godartet mola falder hCG niveauet hurtigt, og mellem halvdelen og 2/3 har umålelige hCG værdier inden for 8 uger
- Når der er opnået umålelige hCG værdier, er risikoen for fornyet hCG stigning under 1 %
- Ny graviditet vil forstyrre billedet, og der frarådes graviditet før kontrolprogrammet er afsluttet
- Ved invasiv trofoblast og malign sygdom opnås ikke fuld normalisering af hCG, og værdierne stiger efterhånden
- Fostre ved partial mola har ofte misdannelser (syndactyli, læbespalte)
- Ved invasiv mola helbredes 80-100 % afhængigt af sygdommens udbredelse
Komplikationer
- Invasiv mola opstår hos 15-20 % efter diploid mola og 4 % har metastaserende sygdom
- Invasiv mola sker sjældent (2-4 %) efter triploid mola
- Kliniske risikofaktorer for invasiv mola er hCG værdier > 100.000, store thecaluteincyster og en abnormt forstørret uterus7
- Anæmi
- Øget trombosetendens og DIC
Prognose
- Hos de fleste kvinder forløber den næste graviditet normalt
- Efter første tilfælde af mola er risikoen for gentagelse i en ny graviditet øget 10 gange til 1:80, efter 2 er risikoen 15-18 %
- Der anbefales monitorering med ultraludsscanning i graviditeten efter mola
- Maligne trofoblastforandringer har en god prognose, da molavæv er meget følsomt for kemoterapi, også ved metastaserende sygdom
- Nær 100 % overlevelse ved lav risiko
- 60-80 % 5-års overlevelse ved høj risiko
Baggrundsoplysninger
Definition
- Mola er en gestationel trofoblastsygdom, som inddeles i to typer:
- Partiel mola, hvor der findes både foster og molavæv
- Komplet mola, hvor hele uterinkaviteten er fyldt med drueklaselignende væv, og der hverken findes placenta eller foster
Opdeling afhængigt af kromosomindholdet i diploid (to sæt kromosomer, komplet mola) eller triploid (tre sæt kromosomer, partiel mola)
Risikoen for persisterende trofoblast baseres på den morfologiske inddeling, dvs. partiel eller komplet mola
- Ved både partiel og komplet mola er der histologiske forandringer med
- Hydrop degeneration af enkelte eller samtlige villi
- Trofoblasthyperplasi og atypi
- Mola kan udvikle sig til malign trofoblastsygdom
- Malign udvikling er hyppigst ved komplet mola (15-20 %) vs. partiel mola (1-5 %)
- Placenta site trofoblast tumorer
- Invasiv mola
- Choriocarcinom
Forekomst
- Ca. 1-1,5:1000 fødsler eller 1:1000 graviditeter i Europa og USA1
- Der findes en 2-10 gange højere forekomst i nogle områder af verden f.eks. Kina og Sydøstasien
- Incidensen er øget hos både ældre og yngre gravide og efter en tidligere mola
- Der behandles årligt ca. 10 kvinder for malign trofoblastsygdom og ca. 80 kvinder for mola i Danmark
- Omkring 60 % af de påviste tilfælde af mola er diploide og 40 % er triploide
Ætiologi og patogenese
- Komplet mola har karyotypen 46,XX, hvor begge X-kromosomer stammer fra faderen. En sædcelle (23,X) har befrugtet et æg uden indhold af genmateriale og de paternelle kromosomer er fordoblet (diploid mola)
- Ved partiel mola ses oftest foster med karyotypen 69,XXY. Et æg er da blevet befrugtet med to sædceller (triploid)
Disponerende faktorer
- En øget risiko på 1-2 % findes ved:
- Alder < 18 år eller > 35 år
- Ved en maternel alder > 35 år er risikoen antagelig endnu større
- Forekomsten er muligvis øget ved fertilitetsbehandling muligvis grundet at en stor del af disse kvinder er > 35 år
- Efter tidligere molasygdom er risikoen for gentagelse 1:80
ICPC-2
ICD-10/SKS-koder
DO010 Komplet mola; DO019 Mola UNS; DO011 Partiel mola; DO019A Ektopisk mola; DO020B Intrauterin mola; DD392B Mola hydatidosa maligna.
Patientinformation
Hvad du bør informere patienten om
- Molasygdom er en tilstand, som skyldes fejl under befrugtningen
- Kræver opfølgning og kontrol i op til et halvt år efter kirurgisk behandling
- Der skal anvendes effektiv prævention til kontrollen er afsluttet
- Kvinden kan næsten altid få et normalt svangerskab senere
Link til patientinformation
Link til vejledninger
Illustrationer
Plancher eller tegninger