Lægehåndbogen

Postinfarktsyndrom

Albert Marni Joensen

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Pleuroperikardit hos patienter, som har haft ST-elevations myokardieinfarkt (Dresslers syndrom), indenfor de sidste 2 måneder
  • Feber, træthed, respirationssynkrone brystsmerter
  • Eventuelle EKG forandringer (elevation af ST segmentet med hængekøje konfiguration)
  • Perikardiel gnidningsmislyd ved stetoskopi (forbigående)
  • Den endelige diagnose stilles ved ekkokardiografi og underbygges af sygehistorien

Behandling

  • Ved perimyokarditis bør patienten monitoreres med telemetri under indlæggelse (risiko for arytmi)
  • Behandlingen er symptomatisk. NSAID enten alene eller i kombination med colchicin 
  • Prednisolon initialt kan være indiceret ved mistanke om autoimmun sygdom (sjældent)
  • De fleste tilfælde er lette og kræver ikke behandling

Henvisning

  • Patienter, der efter overstået myokardieinfarkt, får recidiv af brystsmerter, og hvor postinfarkt syndrom mistænkes, henvises til vurdering (ekkokardiografi)
  • Ved svær perikardieansamling bør patienten monitoreres nøje mhp. på eventuelt behov for perikardiedrænage

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Pleuroperikardit hos patient, som har gennemgået hjerteinfarkt fra 1 uge til 2 måneder tidligere
  • Udelukkelse af andre årsager

Sygehistorie

  • Feber og respirationsafhængige brystsmerter uger eller måneder efter gennemgået infarkt
  • Træthed/almensymptomer efter hjerteinfarkt

Kliniske fund

  • Perikardial gnidningslyd i tidlig fase. Forsvinder, hvis der tilkommer perikardiale effusioner
  • Symptomerne kan svinde ved foroverbøjet stilling

Supplerende undersøgelser

  • Leukocytose og forhøjet CRP
  • EKG kan vise forandringer som ved perikardit
    • Hængekøjelignende ST-elevation i mange afledninger (ofte ST-depression i aVF og V1)
    • Negative T-takker
    • Lave amplituder

Andre undersøgelser hos specialist

  • Ekkokardiografi for at bedømme om der er væske i perikardiet
    • Store perikardielle effusioner er et typisk fund
  • Hvis der er påvist peri-myokardit, bør patienten være indlagt til telemetri, på grund af risiko for at udvikle alvorlige arytmier

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Dæmpe den autoimmune reaktion
  • Reducere brystsmerter og eventuel dyspnø

Generelt om behandlingen

  • Behandlingen er symptomatisk
  • NSAID (ibuprofen 400-600 mg x 3) enten alene eller i kombination med colchicin (0,5-1 mg x 1). Behandles til patienten mindst har været symptomfri i en uge
  • Steroid kan være indiceret i de initiale faser eller i svære langvarige forløb
  • Svær perikardieansamling skal følges med henblik på eventuel nødvendig udtømmelse ved perikardiocentese

Håndtering i almen praksis

  • Patienter med brystsmerter og nytilkommet dyspnø efter STEMI bør henvises til vurdering (ekkokardiografi og eventuel telemetri)
  • De fleste tilfælde er lette

Råd til patienten

  • De fleste tilfælde er lette og svinder af sig selv eller ved medicinsk behandling. Kommer der atter brystsmerter, eller udvikles der svær forpustethed, skal lægen orienteres, idet indlæggelse til monitorering og yderligere undersøgelser kan være nødvendig

Medicinsk behandling

  • Primærbehandlingen er NSAID, som i de fleste tilfælde kurerer tilstanden. I svære tilfælde kan der kombineres med colchicin
  • Prednisolon kan være aktuelt i den initiale fase, eller hvis primærbehandlingen ikke fører til bedring
    • Steroidbehandling er effektivt. Det kan dog forsinke ophelingen af infarktet, og tilbagefald er relativt hyppig

Henvisning

  • Ved mistanke om syndromet eller ved forværring i symptomer hos patienter med diagnosen

Opfølgning

  • Behandlingen bør fortsættes i minimum en uge efter symptomophør. Patienter med langvarige forløb (sjældne) bør følges, indtil symptomfrihed i 2-3 måneder

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Langt hovedparten af tilfældene er lette, tilstanden er sjælden

Komplikationer

  • Hjertetamponade er sjælden (typisk ved tilsvarende postoperative forandringer)

Prognose

  • Prognosen er god, tilstanden er sjælden, og langvarige forløb yderst sjældne

Baggrundsoplysninger1,2

Definition

  • Postinfarktsyndrom (Dresslers syndrom) er pleuroperikardit, som optræder fra 1-2 uger og op til 2 måneder efter et myokardieinfarkt
  • Syndromet skyldes en autoimmun reaktion, og ses ved transmural myokardie-nekrose (efter ST-elevations myokardieinfarkt (STEMI))

Forekomst

  • Optræder nu hos langt mindre end 0,1 % af patienter med STEMI
  • Der indtrådte et stort fald i hyppighed efter indførsel af akut ballon-behandling (primær-PCI) af STEMI. Den akutte revaskularisering reducerer myokardienecrosen drastisk og dermed også risikoen for at udvikle postinfarkt syndrom

Ætiologi og patogenese

  • Autoimmun patogenese
  • Vævsskade af myokardiet eller perikardiet udløser en antistofreaktion, hvor immunkomplekser slår sig ned på perikardiet og udløser en inflammation
  • Kan også forekomme efter hjertekirurgi og er også rapporteret efter andre kardielle procedurer (PCI behandling, device-implementation og ablationsbehandling)  

Disponerende faktorer

  • Gennemgået hjerteinfarkt

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Animationer

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

Kilder

Referencer

  1. Ove.B. Schaffalitzky de Muckadell, Jesper Hastrup Svendsen, Hendrik Vildstrup:. Medicinsk Kompendium, 19ende Udgave. Munksgaard. 2019.
  2. B. Baslund, U. Feldt-Rasmussen, J. Kastrup, P. Soelberg Sørensen m.fl. Medicin (Lærebog i Medicin). FADL's Forlag A/S. 2012.

Supplerende læsning

 

Fagmedarbejdere

Albert Marni Joensen

overlæge, Afdeling for Hjerte- og Hormonsygdomme, Regionshospitalet Nordjylland

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Lægehåndbogen