Ekg, abnorme takker eller komplekser

Abnorme fund

• P-takken

  • Normal

  • Usædvanlig høj

  • Usædvanlig bred

• QRS-komplekset

  • For bredt

  • For højt

  • Indeholder en abnorm Q-tak

• ST-segmentet

  • Normalt

  • Eleveret

  • Sænket

• T-takken

  • Normalt opad

  • Abnormt nedad (inverteret)

Abnorm P-tak

• Hypertrofi af højre atrium giver høje, spidse P-takker

  • Kan f.eks. skyldes stenose i trikuspidalklappen eller pulmonal hypertension ("p-pulmonale"), såvel akut som kronisk

• Hypertrofi af venstre atrium giver brede og ofte to-puklede P-takker

  • Kan ses ved svær mitralsygdom (oftest stenose, men også ved svær mitralinsufficiens, "p-mitrale"), samt ved svær hypertrofisk venstre ventrikel

Abnorme QRS-komplekser

Normale QRS-komplekser

• Har følgende karakteristika

  • Varigheden er ikke længere end 0,12 sek

  • I V1 er S-takken større end R-takken

  • I V5 eller V6 er højden på R-takken større end S-takken, og R-takken er som regel mindre end 25 mm (kan være højere hos veltrænede)

  • Laterale afledninger kan fremvise Q-takker på grund af septal depolarisering, men er disse mindre end 1 mm i bredde og 2 mm i dybde, regnes de for ikke-betydende

Brede QRS-komplekser

• Grenblok eller ventrikulær ekstrasystole (VES)

  • Årsag

    • Depolariseringen forsinkes fra AV-knuden/His' bundt på den videre udbredning igennem ventrikelmuskulaturen (grenblok)

    • Depolarisering som starter i et fokus i ventriklen (VES)

• Højre ventrikelhypertrofi

  • Tilstanden kan give et noget breddeøget QRS-kompleks

  • Skyldes øgning i muskelmassen i højre ventrikel

  • Ses bedst i mediale prækordialafledninger, f.eks. V1. R-takken bliver højere end S-takken

  • Dyb S-tak i V6

  • Ledsages ofte af højre aksedeviation, høj P-tak og i svære tilfælde af inverteret T-tak i V1 og V2, nogle gange også i V3 og V4

• Lungeemboli

  • Kan vise tegn til belastning af højre ventrikel, men ofte er der ikke andre forandringer end en sinustakykardi

  • Typisk mønster er S1-Q3-T3 (negativt nettoareal i afledning I samt Q-tak og negativ T-tak i afledning III) , men lidet specifikt

  • Se efter

    • Høje P-takker

    • Højre aksedeviation (S-tak i I)

    • Høj R-tak i V1

    • Inverterede T-takker eller forsænkede ST-stykker i de mediale prækordialafledninger

• Højre grenblok

  • RSr mønster i V1 og evt. flere af de følgende prækordialafledninger

  • Inverterede T-takker i V1 (normalt), men også i V2 (kan også forekomme under normale omstændigheder) eller V3

  • Evt. en dyb S-tak i V6

  • Q-tak i III-afledning kan give mistanke om (tidligere) inferiort infarkt

• Venstre ventrikelhypertrofi

  • Høj R-tak (> 25 mm) i V5 og V6 og dyb S-tak i V1 eller V2

  • Summen af R i V5 eller V6 og S i V1 eller V2 er større end 35 mm

  • Negative T-takker i I, aVL, V5 og V6, nogle gange også i V4 (udtryk for belastning eller iskæmi)

  • Evt. venstre aksedeviation

Diagnostik af venstre ventrikelhypertrofi

• De typiske brugte ekg-kriterier er Sokolow-Lyon-kriterierne og Cornell-produktet¹

• Sokolow-Lyon-kriterierne:

  • R i V₅ eller V₆ ≥ 25 mm og/eller summen af S i V₁ + R i V₅ eller V₆ er >35 mm

• Klinisk epidemiologi

  • Sensitiviteten ved ekg er lav (30-40 %) med henblik på at opdage venstre ventrikelhypertrofi²

• Ekkokardiografi har betydelig bedre sensitivitet, når det gælder at påvise anatomisk venstre ventrikelhypertrofi end ekg

  • 57 % ved mild hypertension, 97 % ved moderat hypertension og 100 % ved alvorlig hypertension

Q-takker

• Klinisk betydning

  • Q-takker indikerer overstået myokardieinfarkt (ST-elevations myokardieinfarkt), hvis de opfylder kravene nedenfor

  • Q-takker optræder typisk efter, at ST-elevationerne er svundet ved et transmuralt myokardieinfarkt

  • Myokardieinfarkt kan foreligge uden Q-taks udvikling (i så fald er der som regel tale om et non-ST-elevations myokardieinfarkt)

  • Q-takker er typisk permanente ændringer i et ekg og kan derfor ikke bruges til at give oplysninger om, hvornår infarktet opstod

• Patogenese

  • Normalt depolariseres ventrikelvæggen fra indersiden og ud

  • Hvis et infarkt forårsager total død i muskulaturen fra den indre til den ydre overflade, skabes et "elektrisk tomrum"

  • En elektrode, som er placeret over "tomrummet", vil registrere det som et hulrum, dvs. i form af en Q-tak

  • Hvis infarktet ikke er gennemgående, opstår "tomrummet" ikke og dermed heller ikke nogen Q-tak

• Størrelse

  • Q-takker bredere end 40 ms og mindst 2 mm dybe, taler for iskæmisk årsag og evt. gennemgået transmuralt myokardieinfarkt, (et STEMI) (Q-tak > 20-25 % af højden på R-takken i samme afledning) taler for signifikante ændringer

• Lokalisation

  • De afledninger, som Q-takkerne optræder i, giver oplysning om, hvilken del af hjertet som er skadet

  • Infarkt i forvæggen af venstre ventrikel

    • Giver Q-takker i V2-V4 og evt. V5, dvs. afledninger som ser på hjertets forside

  • Infarkt i både de forreste og laterale dele af hjertet

    • Giver Q-takker i V3 og V4, samt i I, aVL og V5-V6 (V5-V6 ser på hjertets lateralside)

  • Infarkt i inferiorvæggen af hjertet

    • Giver Q-takker i III og aVF samt nogle gange i II (afledninger som ser på hjertet nedefra)

  • Infarkt i bagvæggen (af venstre ventrikel)

    • Giver høj R i V1, og forandringerne ligner dem, man kan finde ved højre ventrikelhypertrofi

Abnorme ST-segmenter

• Definition

  • Området mellem QRS-komplekset og T-takken

  • Normalt er det isoelektrisk, men det kan fremstå eleveret eller forsænket

  • Hos yngre kan ST-stykket være eleveret i V1-V3 og har da konkav form

    • Ses specielt hos unge og veltrænede mænd i 15-30 års alderen, let ST-elevation, ca. 1 mm i V1-V3. Fundet tolkes som tidlig repolarisering og skal skelnes fra elevationer på baggrund af myokardieskade, hvilket oftest klares ved hjælp af relevant sygehistorie

• Klinisk betydning

  • Indikator på myokardieinfarkt og iskæmi

  • ST-elevation er den første abnormitet, som optræder i ekg ved transmuralt myokardieinfarkt

  • ST-elevation regredierer som regel efter 24-48 timer

• Eleveret ST-segment

  • Indikerer akut skade på myokardiet, sædvanligvis pga. et friskt infarkt eller alternativt pga. perikarditis

  • Afledningerne, hvor elevationen forekommer, indikerer hvilken del af hjertet, som er skadet

    • Forvægsinfarkt giver elevation i I og V1-6-afledningerne

    • Inferiort infarkt giver elevation i (II), III og aVF

    • Perikarditis giver som regel elevation i flere afledninger svarende til flere kargebeter (uspecifikt)

• Horisontalt forsænket ST-segment (og evt. positiv T-tak)

  • Indikerer iskæmi og eller non-ST-elevations myokardieinfarkt

  • Kan i nogle tilfælde påvises ved arbejds-ekg hos patient med angina pectoris (lav sensitivitet)

    • Normalt hvile-ekg

    • ST-depression under fysisk anstrengelse

• Nedadgående forsænket ST-segment

  • Kan være forårsaget af digoxin-behandling (coon effekt)

  • Kan være udtryk for stabil angina pectoris

  • Kan være udtryk for kronisk iskæmisk hjertesygdom

  • Kan være udtryk for belastning af venstre ventrikel ved f.eks aortastenose eller hypertension eller venstre ventrikelhypertrofi af anden årsag

Abnorme T-takker

• Inversion

  • Ses normalt ved iskæmi, venstre ventrikelhypertrofi, eller ved grenblok

• Normal inversion

  • Forekommer i aVR, og i V1 (og i V2 hos yngre personer)

• Ved myokardieinfarkt

  • T-taksinversion opstår efter optræden af ST-elevation og efterfølgende udvikling af Q-takker, og den er typisk ikke permanent

  • Non-STEMI

    • Infarkt, som ikke inddrager hele ventrikelvæggen, giver ikke Q-takker, men derimod T-taks-inversioner (eller tab af T-taks højde)

    • Tidligere har man brugt betegnelsen "subendokardialt infarkt", men den er erstattet af "non-ST-elevations infarkt" (non-STEMI" eller n-STEMI, tidligere non-Q wave)

• Ventrikelhypertrofi

  • Venstre ventrikelhypertrofi

    • Giver ofte inverterede T-takker i laterale afledninger som V5, V6, II og aVL

  • Højre ventrikelhypertrofi

    • Giver inverterede T-takker i mediale afledninger som V1 (ses også normalt), V2 og eller V3

• Grenblok

  • T-taksforandringer ses sammen med QRS-kompleks med varighed over 0.16 sekunder og er uden klinisk betydning

• Digoxin

  • Kan give en nedadgående (descenderende) forsænkning af ST-segmentet (ses sjældent)

Andre abnormiteter i ST-segmentet og T-takken

• Elektrolytforstyrrelser

  • Ændringer i K, Ca og Mg kan give ekg-ændringer

• Hypokaliæmi eller hypomagnesiæmi

  • Giver affladning af T-takker og evt. en ekstratak i slutningen af T-takken (U-tak)

• Hyperkaliæmi eller hypermagnesiæmi

  • Giver høje og spidse T-takker, QRS-komplekset kan blive breddeøget

• Hypocalcæmi

  • Giver forlænget QT-interval

• Hypercalcæmi

  • Giver forkortet QT-interval

• Mindre uspecifikke forandringer i ST-segmenter og T-takker er ikke ualmindelig

Mere om ekg

• Ekg, tjekliste

• Ekg, basis

• Ekg, ledningsforstyrrelser

• Ekg, hjerterytmer

Patientinformationer

• Ekg

• Ekg ved angina og myokardieinfarkt

• Arbejds-Ekg