Referencer
- Dansk Cardiologisk Selskabs Nationale behandlingsvejledning (NBV), 2019. Vis kilde
- Ove.B. Schaffalitzky de Muckadell, Jesper Hastrup Svendsen, Hendrik Vildstrup. Medicinsk Kompendium, 19ende Udgave. Munksgaard. 2019.
P-takken
Normal
Usædvanlig høj
Usædvanlig bred
QRS-komplekset
For bredt
For højt
Indeholder en abnorm Q-tak
ST-segmentet
Normalt
Eleveret
Sænket
T-takken
Normalt opad
Abnormt nedad (inverteret)
Hypertrofi af højre atrium giver høje, spidse P-takker
Kan f.eks. skyldes stenose i trikuspidalklappen eller pulmonal hypertension ("p-pulmonale"), såvel akut som kronisk
Hypertrofi af venstre atrium giver brede og ofte to-puklede P-takker
Kan ses ved svær mitralsygdom (oftest stenose, men også ved svær mitralinsufficiens, "p-mitrale"), samt ved svær hypertrofisk venstre ventrikel
Har følgende karakteristika
Varigheden er ikke længere end 0,12 sek
I V1 er S-takken større end R-takken
I V5 eller V6 er højden på R-takken større end S-takken, og R-takken er som regel mindre end 25 mm (kan være højere hos veltrænede)
Laterale afledninger kan fremvise Q-takker på grund af septal depolarisering, men er disse mindre end 1 mm i bredde og 2 mm i dybde, regnes de for ikke-betydende
Grenblok eller ventrikulær ekstrasystole (VES)
Årsag
Depolariseringen forsinkes fra AV-knuden/His' bundt på den videre udbredning igennem ventrikelmuskulaturen (grenblok)
Depolarisering som starter i et fokus i ventriklen (VES)
Tilstanden kan give et noget breddeøget QRS-kompleks
Skyldes øgning i muskelmassen i højre ventrikel
Ses bedst i mediale prækordialafledninger, f.eks. V1. R-takken bliver højere end S-takken
Dyb S-tak i V6
Ledsages ofte af højre aksedeviation, høj P-tak og i svære tilfælde af inverteret T-tak i V1 og V2, nogle gange også i V3 og V4
Kan vise tegn til belastning af højre ventrikel, men ofte er der ikke andre forandringer end en sinustakykardi
Typisk mønster er S1-Q3-T3 (negativt nettoareal i afledning I samt Q-tak og negativ T-tak i afledning III) , men lidet specifikt
Se efter
Høje P-takker
Højre aksedeviation (S-tak i I)
Høj R-tak i V1
Inverterede T-takker eller forsænkede ST-stykker i de mediale prækordialafledninger
RSr mønster i V1 og evt. flere af de følgende prækordialafledninger
Inverterede T-takker i V1 (normalt), men også i V2 (kan også forekomme under normale omstændigheder) eller V3
Evt. en dyb S-tak i V6
Q-tak i III-afledning kan give mistanke om (tidligere) inferiort infarkt
Høj R-tak (> 25 mm) i V5 og V6 og dyb S-tak i V1 eller V2
Summen af R i V5 eller V6 og S i V1 eller V2 er større end 35 mm
Negative T-takker i I, aVL, V5 og V6, nogle gange også i V4 (udtryk for belastning eller iskæmi)
Evt. venstre aksedeviation
De typiske brugte ekg-kriterier er Sokolow-Lyon-kriterierne og Cornell-produktet1
Sokolow-Lyon-kriterierne:
R i V5 eller V6 ≥ 25 mm og/eller summen af S i V1 + R i V5 eller V6 er >35 mm
Klinisk epidemiologi
Sensitiviteten ved ekg er lav (30-40 %) med henblik på at opdage venstre ventrikelhypertrofi2
Ekkokardiografi har betydelig bedre sensitivitet, når det gælder at påvise anatomisk venstre ventrikelhypertrofi end ekg
57 % ved mild hypertension, 97 % ved moderat hypertension og 100 % ved alvorlig hypertension
Klinisk betydning
Q-takker indikerer overstået myokardieinfarkt (ST-elevations myokardieinfarkt), hvis de opfylder kravene nedenfor
Q-takker optræder typisk efter, at ST-elevationerne er svundet ved et transmuralt myokardieinfarkt
Myokardieinfarkt kan foreligge uden Q-taks udvikling (i så fald er der som regel tale om et non-ST-elevations myokardieinfarkt)
Q-takker er typisk permanente ændringer i et ekg og kan derfor ikke bruges til at give oplysninger om, hvornår infarktet opstod
Patogenese
Normalt depolariseres ventrikelvæggen fra indersiden og ud
Hvis et infarkt forårsager total død i muskulaturen fra den indre til den ydre overflade, skabes et "elektrisk tomrum"
En elektrode, som er placeret over "tomrummet", vil registrere det som et hulrum, dvs. i form af en Q-tak
Hvis infarktet ikke er gennemgående, opstår "tomrummet" ikke og dermed heller ikke nogen Q-tak
Størrelse
Q-takker bredere end 40 ms og mindst 2 mm dybe, taler for iskæmisk årsag og evt. gennemgået transmuralt myokardieinfarkt, (et STEMI) (Q-tak > 20-25 % af højden på R-takken i samme afledning) taler for signifikante ændringer
Lokalisation
De afledninger, som Q-takkerne optræder i, giver oplysning om, hvilken del af hjertet som er skadet
Infarkt i forvæggen af venstre ventrikel
Giver Q-takker i V2-V4 og evt. V5, dvs. afledninger som ser på hjertets forside
Infarkt i både de forreste og laterale dele af hjertet
Giver Q-takker i V3 og V4, samt i I, aVL og V5-V6 (V5-V6 ser på hjertets lateralside)
Infarkt i inferiorvæggen af hjertet
Giver Q-takker i III og aVF samt nogle gange i II (afledninger som ser på hjertet nedefra)
Infarkt i bagvæggen (af venstre ventrikel)
Giver høj R i V1, og forandringerne ligner dem, man kan finde ved højre ventrikelhypertrofi
Definition
Området mellem QRS-komplekset og T-takken
Normalt er det isoelektrisk, men det kan fremstå eleveret eller forsænket
Hos yngre kan ST-stykket være eleveret i V1-V3 og har da konkav form
Ses specielt hos unge og veltrænede mænd i 15-30 års alderen, let ST-elevation, ca. 1 mm i V1-V3. Fundet tolkes som tidlig repolarisering og skal skelnes fra elevationer på baggrund af myokardieskade, hvilket oftest klares ved hjælp af relevant sygehistorie
Klinisk betydning
Indikator på myokardieinfarkt og iskæmi
ST-elevation er den første abnormitet, som optræder i ekg ved transmuralt myokardieinfarkt
ST-elevation regredierer som regel efter 24-48 timer
Eleveret ST-segment
Indikerer akut skade på myokardiet, sædvanligvis pga. et friskt infarkt eller alternativt pga. perikarditis
Afledningerne, hvor elevationen forekommer, indikerer hvilken del af hjertet, som er skadet
Forvægsinfarkt giver elevation i I og V1-6-afledningerne
Inferiort infarkt giver elevation i (II), III og aVF
Perikarditis giver som regel elevation i flere afledninger svarende til flere kargebeter (uspecifikt)
Horisontalt forsænket ST-segment (og evt. positiv T-tak)
Indikerer iskæmi og eller non-ST-elevations myokardieinfarkt
Kan i nogle tilfælde påvises ved arbejds-ekg hos patient med angina pectoris (lav sensitivitet)
Normalt hvile-ekg
ST-depression under fysisk anstrengelse
Nedadgående forsænket ST-segment
Kan være forårsaget af digoxin-behandling (coon effekt)
Kan være udtryk for stabil angina pectoris
Kan være udtryk for kronisk iskæmisk hjertesygdom
Kan være udtryk for belastning af venstre ventrikel ved f.eks aortastenose eller hypertension eller venstre ventrikelhypertrofi af anden årsag
Inversion
Ses normalt ved iskæmi, venstre ventrikelhypertrofi, eller ved grenblok
Normal inversion
Forekommer i aVR, og i V1 (og i V2 hos yngre personer)
Ved myokardieinfarkt
T-taksinversion opstår efter optræden af ST-elevation og efterfølgende udvikling af Q-takker, og den er typisk ikke permanent
Non-STEMI
Infarkt, som ikke inddrager hele ventrikelvæggen, giver ikke Q-takker, men derimod T-taks-inversioner (eller tab af T-taks højde)
Tidligere har man brugt betegnelsen "subendokardialt infarkt", men den er erstattet af "non-ST-elevations infarkt" (non-STEMI" eller n-STEMI, tidligere non-Q wave)
Ventrikelhypertrofi
Venstre ventrikelhypertrofi
Giver ofte inverterede T-takker i laterale afledninger som V5, V6, II og aVL
Højre ventrikelhypertrofi
Giver inverterede T-takker i mediale afledninger som V1 (ses også normalt), V2 og eller V3
Grenblok
T-taksforandringer ses sammen med QRS-kompleks med varighed over 0.16 sekunder og er uden klinisk betydning
Digoxin
Kan give en nedadgående (descenderende) forsænkning af ST-segmentet (ses sjældent)
Elektrolytforstyrrelser
Ændringer i K, Ca og Mg kan give ekg-ændringer
Hypokaliæmi eller hypomagnesiæmi
Giver affladning af T-takker og evt. en ekstratak i slutningen af T-takken (U-tak)
Hyperkaliæmi eller hypermagnesiæmi
Giver høje og spidse T-takker, QRS-komplekset kan blive breddeøget
Hypocalcæmi
Giver forlænget QT-interval
Hypercalcæmi
Giver forkortet QT-interval
Mindre uspecifikke forandringer i ST-segmenter og T-takker er ikke ualmindelig
Referencer
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af