Ekg, abnorme takker eller komplekser

Abnorme fund

• P-takken
  • Normal
  • Usædvanlig høj
  • Usædvanlig bred
• QRS-komplekset
  • For bredt
  • For højt
  • Indeholder en abnorm Q-tak
• ST-segmentet
  • Normalt
  • Eleveret
  • Sænket
• T-takken
  • Normalt opad
  • Abnormt nedad (inverteret)

Abnorm P-tak

• Hypertrofi af højre atrium giver høje, spidse P-takker
  • Kan f.eks. skyldes stenose i trikuspidalklappen eller pulmonal hypertension ("p-pulmonale"), såvel akut som kronisk
• Hypertrofi af venstre atrium giver brede og ofte to-puklede P-takker
  • Kan ses ved svær mitralsygdom (oftest stenose, men også ved svær mitralinsufficiens, "p-mitrale"), samt ved svær hypertrofisk venstre ventrikel

Abnorme QRS-komplekser

Normale QRS-komplekser

• Har følgende karakteristika
  • Varigheden er ikke længere end 0,12 sek
  • I V1 er S-takken større end R-takken
  • I V5 eller V6 er højden på R-takken større end S-takken, og R-takken er som regel mindre end 25 mm (kan være højere hos veltrænede)
  • Laterale afledninger kan fremvise Q-takker på grund af septal depolarisering, men er disse mindre end 1 mm i bredde og 2 mm i dybde, regnes de for ikke-betydende

Brede QRS-komplekser

• Grenblok eller ventrikulær ekstrasystole (VES)
  • Årsag
    • Depolariseringen forsinkes fra AV-knuden/His' bundt på den videre udbredning igennem ventrikelmuskulaturen (grenblok)
    • Depolarisering som starter i et fokus i ventriklen (VES)
• Højre ventrikelhypertrofi
  • Tilstanden kan give et noget breddeøget QRS-kompleks
  • Skyldes øgning i muskelmassen i højre ventrikel
  • Ses bedst i mediale prækordialafledninger, f.eks. V1. R-takken bliver højere end S-takken
  • Dyb S-tak i V6
  • Ledsages ofte af højre aksedeviation, høj P-tak og i svære tilfælde af inverteret T-tak i V1 og V2, nogle gange også i V3 og V4
• Lungeemboli
  • Kan vise tegn til belastning af højre ventrikel, men ofte er der ikke andre forandringer end en sinustakykardi
  • Typisk mønster er S1-Q3-T3 (negativt nettoareal i afledning I samt Q-tak og negativ T-tak i afledning III) , men lidet specifikt
  • Se efter
    • Høje P-takker
    • Højre aksedeviation (S-tak i I)
    • Høj R-tak i V1
    • Inverterede T-takker eller forsænkede ST-stykker i de mediale prækordialafledninger
• Højre grenblok
  • RSr mønster i V1 og evt. flere af de følgende prækordialafledninger
  • Inverterede T-takker i V1 (normalt), men også i V2 (kan også forekomme under normale omstændigheder) eller V3
  • Evt. en dyb S-tak i V6
  • Q-tak i III-afledning kan give mistanke om (tidligere) inferiort infarkt
• Venstre ventrikelhypertrofi
  • Høj R-tak (> 25 mm) i V5 og V6 og dyb S-tak i V1 eller V2
  • Summen af R i V5 eller V6 og S i V1 eller V2 er større end 35 mm
  • Negative T-takker i I, aVL, V5 og V6, nogle gange også i V4 (udtryk for belastning eller iskæmi)
  • Evt. venstre aksedeviation

Diagnostik af venstre ventrikelhypertrofi

• De typiske brugte ekg-kriterier er Sokolow-Lyon-kriterierne og Cornell-produktet¹
• Sokolow-Lyon-kriterierne:
  • R i V₅ eller V₆ ≥ 25 mm og/eller summen af S i V₁ + R i V₅ eller V₆ er >35 mm
• Klinisk epidemiologi
  • Sensitiviteten ved ekg er lav (30-40 %) med henblik på at opdage venstre ventrikelhypertrofi²
• Ekkokardiografi har betydelig bedre sensitivitet, når det gælder at påvise anatomisk venstre ventrikelhypertrofi end ekg
  • 57 % ved mild hypertension, 97 % ved moderat hypertension og 100 % ved alvorlig hypertension

Q-takker

• Klinisk betydning
  • Q-takker indikerer overstået myokardieinfarkt (ST-elevations myokardieinfarkt), hvis de opfylder kravene nedenfor
  • Q-takker optræder typisk efter, at ST-elevationerne er svundet ved et transmuralt myokardieinfarkt
  • Myokardieinfarkt kan foreligge uden Q-taks udvikling (i så fald er der som regel tale om et non-ST-elevations myokardieinfarkt)
  • Q-takker er typisk permanente ændringer i et ekg og kan derfor ikke bruges til at give oplysninger om, hvornår infarktet opstod
• Patogenese
  • Normalt depolariseres ventrikelvæggen fra indersiden og ud
  • Hvis et infarkt forårsager total død i muskulaturen fra den indre til den ydre overflade, skabes et "elektrisk tomrum"
  • En elektrode, som er placeret over "tomrummet", vil registrere det som et hulrum, dvs. i form af en Q-tak
  • Hvis infarktet ikke er gennemgående, opstår "tomrummet" ikke og dermed heller ikke nogen Q-tak
• Størrelse
  • Q-takker bredere end 40 ms og mindst 2 mm dybe, taler for iskæmisk årsag og evt. gennemgået transmuralt myokardieinfarkt, (et STEMI) (Q-tak > 20-25 % af højden på R-takken i samme afledning) taler for signifikante ændringer
• Lokalisation
  • De afledninger, som Q-takkerne optræder i, giver oplysning om, hvilken del af hjertet som er skadet
  • Infarkt i forvæggen af venstre ventrikel
    • Giver Q-takker i V2-V4 og evt. V5, dvs. afledninger som ser på hjertets forside
  • Infarkt i både de forreste og laterale dele af hjertet
    • Giver Q-takker i V3 og V4, samt i I, aVL og V5-V6 (V5-V6 ser på hjertets lateralside)
  • Infarkt i inferiorvæggen af hjertet
    • Giver Q-takker i III og aVF samt nogle gange i II (afledninger som ser på hjertet nedefra)
  • Infarkt i bagvæggen (af venstre ventrikel)
    • Giver høj R i V1, og forandringerne ligner dem, man kan finde ved højre ventrikelhypertrofi

Abnorme ST-segmenter

• Definition
  • Området mellem QRS-komplekset og T-takken
  • Normalt er det isoelektrisk, men det kan fremstå eleveret eller forsænket
  • Hos yngre kan ST-stykket være eleveret i V1-V3 og har da konkav form
    • Ses specielt hos unge og veltrænede mænd i 15-30 års alderen, let ST-elevation, ca. 1 mm i V1-V3. Fundet tolkes som tidlig repolarisering og skal skelnes fra elevationer på baggrund af myokardieskade, hvilket oftest klares ved hjælp af relevant sygehistorie
• Klinisk betydning
  • Indikator på myokardieinfarkt og iskæmi
  • ST-elevation er den første abnormitet, som optræder i ekg ved transmuralt myokardieinfarkt
  • ST-elevation regredierer som regel efter 24-48 timer
• Eleveret ST-segment
  • Indikerer akut skade på myokardiet, sædvanligvis pga. et friskt infarkt eller alternativt pga. perikarditis
  • Afledningerne, hvor elevationen forekommer, indikerer hvilken del af hjertet, som er skadet
    • Forvægsinfarkt giver elevation i I og V1-6-afledningerne
    • Inferiort infarkt giver elevation i (II), III og aVF
    • Perikarditis giver som regel elevation i flere afledninger svarende til flere kargebeter (uspecifikt)
• Horisontalt forsænket ST-segment (og evt. positiv T-tak)
  • Indikerer iskæmi og eller non-ST-elevations myokardieinfarkt
  • Kan i nogle tilfælde påvises ved arbejds-ekg hos patient med angina pectoris (lav sensitivitet)
    • Normalt hvile-ekg
    • ST-depression under fysisk anstrengelse
• Nedadgående forsænket ST-segment
  • Kan være forårsaget af digoxin-behandling (coon effekt)
  • Kan være udtryk for stabil angina pectoris
  • Kan være udtryk for kronisk iskæmisk hjertesygdom
  • Kan være udtryk for belastning af venstre ventrikel ved f.eks aortastenose eller hypertension eller venstre ventrikelhypertrofi af anden årsag

Abnorme T-takker

• Inversion
  • Ses normalt ved iskæmi, venstre ventrikelhypertrofi, eller ved grenblok
• Normal inversion
  • Forekommer i aVR, og i V1 (og i V2 hos yngre personer)
• Ved myokardieinfarkt
  • T-taksinversion opstår efter optræden af ST-elevation og efterfølgende udvikling af Q-takker, og den er typisk ikke permanent
  • Non-STEMI
    • Infarkt, som ikke inddrager hele ventrikelvæggen, giver ikke Q-takker, men derimod T-taks-inversioner (eller tab af T-taks højde)
    • Tidligere har man brugt betegnelsen "subendokardialt infarkt", men den er erstattet af "non-ST-elevations infarkt" (non-STEMI" eller n-STEMI, tidligere non-Q wave)
• Ventrikelhypertrofi
  • Venstre ventrikelhypertrofi
    • Giver ofte inverterede T-takker i laterale afledninger som V5, V6, II og aVL
  • Højre ventrikelhypertrofi
    • Giver inverterede T-takker i mediale afledninger som V1 (ses også normalt), V2 og eller V3
• Grenblok
  • T-taksforandringer ses sammen med QRS-kompleks med varighed over 0.16 sekunder og er uden klinisk betydning
• Digoxin
  • Kan give en nedadgående (descenderende) forsænkning af ST-segmentet (ses sjældent)

Andre abnormiteter i ST-segmentet og T-takken

• Elektrolytforstyrrelser
  • Ændringer i K, Ca og Mg kan give ekg-ændringer
• Hypokaliæmi eller hypomagnesiæmi
  • Giver affladning af T-takker og evt. en ekstratak i slutningen af T-takken (U-tak)
• Hyperkaliæmi eller hypermagnesiæmi
  • Giver høje og spidse T-takker, QRS-komplekset kan blive breddeøget
• Hypocalcæmi
  • Giver forlænget QT-interval
• Hypercalcæmi
  • Giver forkortet QT-interval
• Mindre uspecifikke forandringer i ST-segmenter og T-takker er ikke ualmindelig

Mere om ekg

• Ekg, tjekliste
• Ekg, basis
• Ekg, ledningsforstyrrelser
• Ekg, hjerterytmer

Patientinformationer

• Ekg
• Ekg ved angina og myokardieinfarkt
• Arbejds-Ekg

Animationer

• Belastnings-Ekg