EKG, arbejds

Albert Marni Joensen

speciallæge

Resumé

  • Arbejds-EKG er en undersøgelse, der udføres ved, at en person udsættes for stigende fysisk belastning under kontinuerlig EKG-overvågning
  • Undersøgelsen kan anvendes i udredning af mistænkt hjertesygdom, som typisk fremprovokeres af fysisk belastning
  • Arbejds- EKG kan også bruges til vurdering af symptomer hos patienter med formodet asymptomatisk hjerteklapsygdom
  • Tidligere har arbejds-EKG været anvendt som led i udredning for iskæmisk hjertesygdom, men til dette formål har arbejds-EKG lav sensitivitet og specificitet, hvorfor andre undersøgelsesmetoder i de senere år har overtaget denne udredning
  • Arbejds-EKG bruges også som funktionstest forud for planlægning af fysisk rehabilitering og i forbindelse med erhvervskørekort

Definition og anvendelse

  • Arbejds-EKG er en undersøgelse, der udføres ved, at en person udsættes for stigende fysisk belastning under kontinuerlig EKG-overvågning
  • Undersøgelsen kan anvendes i udredning af mistænkt hjertesygdom, som typisk fremprovokeres af fysisk belastning, f.eks. ved visse anstrengelsesrelaterede hjerterytmeforstyrrelser, kronotrop inkompetence, nærsynkoper/synkoper eller mere uspecifikke symptomer, som fremkommer under belastning
  • Arbejds- EKG kan også bruges til vurdering af formodet asymptomatisk hjerteklapsygdom for at afklare, om patienten alligevel får betydende symptomer, når hjertet udsættes for belastning
  • Tidligere har arbejds-EKG været anvendt som led i udredning for iskæmisk hjertesygdom, men til dette formål har arbejds-EKG lav sensitivitet og specificitet, hvorfor andre undersøgelsesmetoder i de senere år har overtaget denne udredning (Hjerte-CT, myokardiescintigrafi, Rubidium-PET og andre) i Danmark1,2. En oversigt over fordele og ulemper ved de forskellige undersøgelser kan ses i Dansk Cardiologisk Selskabs Nationale Behandlingsvejledning
  • Arbejds-EKG kan også bruges prognostisk, som funktionstest i forud for planlægning af fysisk rehabilitering eller som risikostratificering af kendt iskæmisk hjertesygdom, f.eks. som funktionstest i forbindelse med erhvervskørekort

Sikkerhed1

  • Maksimal eller nær maksimal belastning medfører en minimal risiko for alvorlige komplikationer (<1:10.000), hvis kontraindikationer og forsigtighedsregler respekteres
  • Patienten skal have været vurderet ved en læge forud for undersøgelsen med bl.a. hvile-EKG og som regel også ekkokardiografi
  • Arbejds-EKG kan udføres ved en lægeuddannet sundhedsperson (sygeplejerske, fysioterapeut eller bioanalytiker), men der skal være en læge i umiddelbar nærhed, som skal kunne kontaktes ved behov. Der skal være resusciteringsudstyr samt alarm-anordning for hånde

  • De vigtigste kontraindikationer og forsigtighedsregler er nævnt nedenfor

Kontraindikationer1

  • Akut koronarsyndrom i ustabil fase (mindst 2 dage efter AMI)
  • Dekompenseret hjertesvigt
  • Akut perikarditis eller myokarditis indenfor de sidste 3 måneder
  • Lungeemboli
  • Symptomgivende aortastenose (eller anden hjerteklapsygdom)
  • Infektiøs endokarditis
  • Svær, ikke kardiel sygdom

Forsigtighedshensyn

  • Udtalt hypertension (>200 mmHg systolisk eller >110 mmHg diastolisk)
  • Svær hjertesvigt (NYHA klasse IV - specialistopgave)
  • Kendt svær stabil iskæmisk hjertesygdom
  • Nylig apoplexi eller TCI tilfælde
  • Hypertrofisk kardiomyopati
  • Svær elektrolyt derangering

Praktisk gennemførelse af arbejds-EKG

  • For at få det optimale resultat ved undersøgelsen skal undersøgelsespersonen belaste svarende til 85 % af forventet maksimal arbejdsbelastning, svarende til alder, køn, højde, og vægt samt forventet fysisk form
  • For en mere detaljeret beskrivelse af den praktiske gennemførelse af arbejds-EKG henvises til DCS Holdningspapir om arbejdstest
  • Gennemførelse af arbejds-EKG kan ses her: Belastnings-EKG

Resultater af arbejds-EKG

Normale fund

  • Ved normal undersøgelse ophører undersøgelsespersonen typisk på grund af udmattelse, muskeltræthed eller åndenød ved passende belastning og puls- og BT-stigning uden signifikante EKG forandringer

Patologiske fund

Undersøgelsen skal stoppe, hvis undersøgelsespersonen:

  • udvikler alvorlig arytmi som f.eks. ventrikulær takyardi eller anden hæmodynamisk betydende arytmi
  • der kommer tiltagende ventrikulære ekstrasystoler ved stigende belastning
  • der tilkommer ST-elevationer
  • udvikler betydende BT fald (som kan være tegn på betydende aortastenose (eller anden klapsygdom) hos patienter, som formodes ikke at være symptomatiske af deres klapsygdom
  • får svære symptomer med f.eks. svimmelhed/(nær)-besvimelse, angina pectoris eller udtalt åndenød

Andre positive fund kan være:

  • manglende pulsstigning ved passende arbejdsbelastning (kronotrop inkompetence)
  • ikke-hæmodynamisk betydende arytmi (f.eks. atrieflimren)
  • ST-depressioner eller andre iskæmiske EKG forandringer
  • Svær BT forhøjelse (> 220 mmHg)
  • Ikke kardielle symptomer

Medicin

  • Betablokker behandling reducerer maksimal hjertefrekvens med ca. 30 % ved fuld betablokade, og muskeltræthed opstår tidligere, således at arbejdskapaciteten reduceres. Eventuel seponering af betablokker før undersøgelsen skal ske efter individuel vurdering, men anbefales normalt ikke
  • Digoxin behandling kan give anledning til falsk positive iskæmiske forandringer af EKG (Cohn effekt)
  • Antianginøs behandling bør overvejes pauseret forud for planlagt test i diagnostisk øjemed

Andre observationer

  • Uafhængig af EKG-fundene skal man vurdere
    • Arbejdskapacitet (stærkt korreleret med maksimal iltoptagelse),
    • Maksimal hjertefrekvens (sammenholdt med den aldersforventede: 220 slag/min-alder i år) og øgning i hjertefrekvens fra hvile til maksimum
    • Betydelig blodtryksstigning i tidlig fase
    • Hjertefrekvensfaldets hastighed efter afsluttet arbejde

Prognostisk bedømmelse af arbejds-EKG

  • Maksimal arbejdskapacitet og kronotropt respons ved belastning har høj prædiktiv væredi for fremtidige kardiovaskulære hændelser og død

Patientinformation

Animationer

Illustrationer

Video

Kilder

Referencer

  1. Dansk Cardiologisk Selskab. Holdningspapir om arbejdstest. 2019. Vis kilde
  2. Dansk Cardiologisk Nationale Behandlingsvejledning 2023: Kronisk koronart syndrom. Kapitel 3. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Albert Marni Joensen

overlæge, Afdeling for Hjerte- og Hormonsygdomme, Regionshospitalet Nordjylland

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen