Referencer
- Ove.B. Schaffalitzky de Muckadell, Jesper Hastrup Svendsen, Hendrik Vildstrup. Medicinsk Kompendium, 19ende Udgave. Munksgaard. 2019.
- Gerdes JC, Hansen PS. [Electrocardiography. Tips & tricks]. Ugeskr Laeger. 2006; 168.; 274-6. PubMed
Enhver muskelkontraktion er forbundet med elektriske ændringer i muskelcellerne(depolarisering)
Normalt starter hver hjertecyklus med et elektrisk signal i sinoatrial-knuden (SA-knuden eller sinusknuden) i et lille område af højre atrium (se hjertets elektriske system)
Derfra spreder depolariseringen sig igennem atriets muskelfibre
Impulsen forsinkes ganske kortvarigt, idet den passerer atrioventrikulær-knuden (AV-knuden)
Derefter breder den elektriske impuls sig hurtigt nedad i et ledningssystem, som først består af ét ledningsbundt (His' bundt), som derefter deler sig i to ledninger i septum: en højre og venstre gren
I ventrikelmuskulaturen breder impulsen sig noget langsommere gennem specialiseret væv, som betegnes Purkinje-fibre
Den normale hjerterytme, hvor den elektriske aktivering starter i SA-knuden og følger den beskrevne udbredelse, kaldes sinusrytme2
Det elektriske billede af atriernes sammentrækning
Takken har lille amplitude (højde), fordi muskelmassen i atrierne er beskeden, og derfor giver små elektriske udslag
QRS-komplekset
Det elektriske billede af ventriklernes sammentrækning
Ventrikelmassen er relativt stor, hvilket giver et kraftigere udslag i ekg'et, når muskelcellerne i ventriklerne depolariseres
T-takken
Det elektriske billede af ventrikelmassens tilbagevenden til en hvilende tilstand (repolariseringen)
Q-takken
Betegnelsen på første del af QRS-komplekset, hvis udslaget går nedad (negativt udslag i forhold til den isoelektriske grundlinie)
R-takken
Betegnelsen på udslaget over grundlinien (positivt udslag) i QRS-komplekset, som evt. kan forudgås af en Q-tak
S-takken
Ethvert udslag under grundlinjen, som følger efter R, hvad enten der har været en forudgående Q-tak eller ej
Alle ekg-apparater bruger papir med standard rudemønster (millimeterpapir)
I Danmark anvendes typisk papirhastighed på 25 mm/s
Tidsberegninger baseret på 25 mm/s
Hver stor rude (a' 5 mm) repræsenterer 0,2 sekunder, dvs. det er fem store ruder pr. sekund, eller hvert sekund fylder 25 mm henad papiret
Bredden af P-QRS-T-komplekset
Viser tiden, det tager for impulsen at sprede sig fra SA-knuden, gennem atriet og AV-knuden, ned gennem det His'ske bundt og ind i ventrikelmuskulaturen
Er normalt 0,12-0,20 sekunder og repræsenterer ledningen gennem atrierne og ind i AV-knuden
Et meget kort PR-interval tyder på, at atrierne er blevet depolariseret fra et område nær AV-knuden, eller også er det en unormalt hurtig ledning fra atrierne til ventriklerne
QRS-komplekset
Repræsenterer tiden det tager for impulsen at brede sig gennem ventriklerne
QRS-komplekset er normalt 0,12 sekunder eller mindre
Enhver ledningsforstyrrelse opstået efter AV-knuden vil give et bredere QRS-kompleks (grenblok)
De elektriske signaler fra hjertet registreres på kroppens overflade gennem 10 elektroder, som er forbundet med ekg-apparatet via ledninger
Fire af elektroderne er forbundet til hver sin ekstremitet (håndled og ankler), medens seks andre placeres henad brystkassen i et bestemt mønster (se herunder)
God elektrisk kontakt mellem elektroderne og huden er afgørende for kvaliteten på registreringen
Afledninger
Ekg-apparatet sammenligner den elektriske aktivitet, som måles af de forskellige elektroder, og præsenterer det som forskellige "afledninger"
De forskellige afledninger "ser på" hjertet fra forskellige vinkler
F.eks. sammenlignes afledning i registreringerne fra højre og venstre arm
Hver afledning er et "udsigtspunkt", som er forskellig fra de andre, og de fremviser derfor forskellige ekg-mønstre
Et korrekt ekg kræver, at de forskellige ekstremitetselektroder er placeret i korrekt rækkefølge
Prækordialafledninger
V1 (C1 rød)
I 4. interkostalrum, lige til højre for sternum
V2 (C2 gul)
I 4. interkostalrum, lige til venstre for sternum
V3 (C3 grøn)
Over 5. costa, midt mellem V2 og V4
V4 (C4 brun)
I 5. interkostalrum i midtre claviculærlinie lige under venstre mamma
V5 (C5 sort)
I venstre forreste aksillærlinie i samme højde som V4
V6 (C6 lilla)
I venstre midterste aksillærlinie i samme højde som V4
Ekstremitetselektroderne
Rød elektrode
Højre håndled
Gul elektrode
Venstre håndled
Grøn elektrode
Venstre fod
Sort elektrode
Højre fod
I princippet kan ekstremitetselektroderne placeres overalt på arme og ben, men farvernes placering er meget vigtig
Patienten ligger ned og slapper af for at undgå muskeluro
Påsæt ekstremitetselektroderne korrekt
Sikre kalibreringen registreringen med 1 mV signal (standard er 10 mm på papiret)
Derefter registrer de seks standardafledninger samt de seks prækordialafledninger
Tre eller fire komplekser er tilstrækkelig for hver
Opstår, fordi patienten bevæger sig eller er anspændt i muskulaturen
Tiltag
Bed patienten ligge helt rolig og afslappet
Ved håndtremor: Placer elektroderne på skuldrene i stedet for ved håndleddene
Ved uro i benene: Placer elektroderne på hoftekammene
Kan opstå, hvis patienten har syntetisk tøj på
Tag patientens syntetiske klæder af
Opstår på grund af dårlig kontakt mellem elektrode og hud
Der bliver varierende ligestrømspotentiale på grund af bevægelse i thorax fremkaldt af respiration
Tjek elektroderne. Hvis de er udtørret, må de skiftes ud
Sidder elektroderne for løst? Tryk let på kontaktpunkterne
Fjern evt. behåring på huden
Evt. godtag ujævn grundlinje
Opstår ved dårlig kontakt mellem elektrode/hud
En eller flere elektroder løs?
Ekg-kablerne dårligt koblet til elektroderne?
Tryk let på elektrodernes kontaktpunkt
Tjek at ekg-kablerne er fæstnet til elektroderne
Opstår på grund af forstyrrelser fra magnetfelt skabt af strømførende ledninger
Denne støj kan forekomme, hvor der findes strømførende apparater
Sluk for andre elektriske apparater i umiddelbar nærhed af patienten, f.eks. automatisk hæve-sænke leje på briksen, som patienten ligger på
Undgå at netkabel og "patientkabel" ligger for tæt på hinanden
Hvis ekg-apparatet har batterier, tag ledningen ud og kør AUTO
Tryk på knap for FILTER - kør AUTO igen. NB: Noter på ekg, at FILTER er brugt
Tjek om der er ledningsbrud/fejl på apparatet (sjældent)
Ved meget store udslag på udskriften (QRS går over i hinanden), f.eks. hos pacemaker-patienter, bør størrelsen på ekg reduceres
Ekg-size = mm/mV: Normalt køres ekg på 10 mm/mV
Reducer ekg-size til 5 mm/mV ved at trykke på knappen for dette. Anfør på ekg-et at dette er gjort (til senere sammenligning)
Se på displayet i elektrodefordelerboksen:
Ved meget støj vil felterne være sorte - vent før du tager ekg
Hvis felterne forbliver sorte, prøv at slå apparatet til og fra
Tjek om alle elektroder sidder godt fast i boksen
Tjek om alle ledninger er hele
Ved fortsat fejl/problemer med apparatet:
Giv besked til udstyrsansvarlig
Afledning I, II og aVL
Giver information om hjertets venstre laterale overflade
Afledning III og aVF
Giver information om hjertets underside (inferiore afledninger)
Afledning aVR
Giver information om hjertets højre atrium
I horisontalplanet
Brystelektroder
Registrerer fra seks forskellige positioner over 4. og 5. interkostalrum
De seks afledninger ser på hjertet i et horisontalplan, fra foran og ud til venstre side
Afledning V1 og V2
Fremstiller højre ventrikel
Afledning V3 og V4
Fremstiller septum mellem ventriklerne
Afledning V5 og V6
Fremstiller forreste og laterale væg af venstre ventrikel
Standard rækkefølge på udskrift
I, II, III, aVR, aVL, aVF, V1, V2, V3, V4, V5, V6
Højden på P-takken, QRS-komplekset og T-takken formidler noget information
Små QRS udslag kan være udtryk for perikardievæske
Store udslag kan indikere venstre ventrikel hypertrofi
Når depolariseringsbølgen bevæger sig henimod en afledning, vil udslaget blive positivt - op over basislinjen (den isoelektriske linje)
Når depolariseringsbølgen bevæger sig væk fra en afledning, vil udslaget blive negativt - det går nedad
Når depolariseringsbølgen bevæger sig i ret vinkel i forhold til afledningen, vil R- og S-bølgerne være lige store
Depolariseringen breder sig igennem hjertet i mange retninger samtidig, og det observerede QRS-kompleks viser den gennemsnitlige retning af depolariseringsbølgen i ventriklerne
Formen bestemmes af to forhold:
Septum mellem ventriklerne depolariseres før ventrikelvæggen, og depolariseringsbølgen breder sig over septum fra venstre mod højre
Venstre ventrikels væg har i et normalt hjerte mere muskulatur end højre ventrikel, således påvirker venstre ventrikel EKG-mønstret mere end højre ventrikel
Afledning V1 og V2 ser på højre ventrikel
Afledning V3 og V4 ser på septum
Afledning V5 og V6 ser på venstre ventrikel
QRS-komplekset er i V1 i overvejende negativt, mens det i V6 som regel er positivt
aVR og II ser på hjertet fra modsatte retninger
Set forfra vil depolariseringsbølgen normalt brede sig gennem ventriklerne fra klokken 11 til 5, således at udslagene i aVR normalt vil være nedad (negative), mens de i II vil være positive
Den gennemsnitlige retning, som depolariseringsbølgen udbreder sig i set forfra, betegnes "hjertets akse"
Hjerteaksen afledes enklest fra QRS-komplekset i afledningerne I, II og III
En normal akse (- 30 til + 90 - 100)
Betyder, at depolariseringsbølgen spreder sig mod afledningerne I, II og III, dvs. at udslagene hovedsageligt vil være opad, og udslaget i II vil være større end i I og III
Hvis højre ventrikel bliver hypertrofisk, vil aksen svinge mod højre
Afledning I bliver negativ
Afledning III bliver mere positiv
Hvis venstre ventrikel bliver hypertrofisk, vil aksen svinge mod venstre
Afledning III bliver i hovedsag negativ
Deviationen regnes ikke for signifikant, før også afledning II i hovedsag er negativ
Men denne observation skyldes oftere en ledningsfejl end en forstørret venstre ventrikel
Betydningen af aksedeviationer
Aksedeviationer er ikke så vigtige i sig selv, men de indikerer, at man skal se nøje efter andre tegn til højre og venstre ventrikel hypertrofi
Referencer
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af