Ekg, hjerterytmer

Definition

• Sinusrytme

  • Depolariseringen starter i SA-knuden

• Arytmi

  • Depolariseringen starter andre steder end i SA-knuden

Basisfakta

• Vurdering af hjerterytmen

  • Baserer sig på studier af P-bølger og relation til QRS-komplekserne

    • Atriekontraktion er associeret med P-bølge

    • Ventrikelkontraktion er associeret med QRS-kompleks

• Atriekontraktioner

  • Forudgår typisk ventrikelkontraktion, og der er normalt én atriekontraktion pr. ventrikelkontraktion

• SA-knuden

  • Er normalt det sted i hjertet, som depolariserer hurtigst, og som derfor "styrer" hjertets depolariserings- og kontraktionsmønster

• Abnorme hjerterytmer kan begynde tre steder

  • I atriemuskulaturen (atrierytme)

  • I området omkring AV-knuden (nodalrytme)

  • I ventrikelmuskulaturen (ventrikelrytme)

• Supraventrikulære rytmer

  • Udgøres af sinusrytme, atrierytme og nodalrytme

  • Der ses smalle QRS-komplekser (< 120 millisekunder (ms)). Undtaget er dog, hvis personen har manifest eller funktionelt grenblok (aberrans), hvor der vil være bredde QRS komplekser (>120 ms)

• Ventrikelrytmer

  • Indebærer, at depolariseringsbølgen breder sig gennem abnorme ledningsveje, dvs. depolariseringen sker langsommere, og QRS-komplekset bliver bredere end normalt

  • Repolariseringen er også unormal således, at T-bølgen får en unormal form (ofte negativt udslag)

Abnorme rytmer

Generelt

• Bradykardier - langsomme rytmer

• Ekstrasystoler - tidlige ekstraslag

• Takykardier - hurtige rytmer

• Flimren - fuldstændig uorganiseret aktivering af atrier eller ventrikler

Bradykardier

• Definitionen på bradykardi er en pulsfrekvens < 50/min

• Veltrænede personer (og enkelte andre) kan have en sinusbradykardi, som ikke skal behandles

• Hvis SA-knuden ikke depolariserer, vil kontrollen overtages af et fokus enten i atriemuskulaturen eller i området ved AV-knuden

• Disse områder har en spontan depolariseringsaktivitet på ca. 45-50 slag pr. minut

• Hvis der ikke kommer spontan aktivitet i atriemuskulaturen eller AV-knuden, eller signalerne blokeres i det His'ske bundt, vil et ventrikelfokus tage over

• Depolariseringsaktiviteten i ventriklen er ca. 30 slag pr. minut

Ekstrasystoler

• Enhver del af hjertet kan depolarisere hurtigere, end det skal og dermed udløse et ekstraslag (ekstrasystole)

• Typisk optræder en ekstrasystole tidligere end det forventede hjerteslag, og der vil være et lidt længere interval til det næste normale QRS-kompleks (kompensatorisk pause)

  • Supraventrikulær ekstrasystole

  • Ventrikulær ekstrasystole, bigemini

Takykardier

• Supraventrikulære takykardier

  • Atrietakykardi

    • Atrierne kontraherer ofte hurtigere end ca. 150 slag pr. minut

    • AV-knuden kan typisk ikke formidle atriedepolariseringer hurtigere end 200 slag pr. minut (ublokeret flagren med ventrikelfrekvens op til 300 forekommer dog, men er sjældent)

    • Er atriehastigheden så hurtig, opstår derfor typisk et "AV-blok", hvor nogle P-bølger ikke følges af QRS-kompleks

  • Atrieflagren

    • Atriehastighed højere end 250 slag pr. minut og uden flad basislinje (ved "typisk atrieflagren" i højre atrium ses "savtakket" udseende af grundlinien, der oftest ses mest tydelig i II)

  • AV-knude reentry takykardi (intra-nodal)
    

    • P-bølgerne er samtidige, lige foran eller lige bag QRS-komplekserne

    • QRS-komplekset har normal form

  • Atrio-ventrikulær reentry takykardi (WPW-syndrom)
    

    • Supraventrikulær reentry takykardi som bruger det normale ledningssystem i en bane og et accessorisk ledningsbundt (WPW-bunt) i en anden bane

    • PR intervallet er afkortet, og der kan ofte ses en delta-tak i hvile-ekg (sinus rytme EKG)

    • QRS kompleksernes udseende afhænger af, om overledning fra atrier til ventrikel sker igennem AV knuden (og tilbage igen via det accessoriske ledningsbundt - ortodrom takykardi), hvor der er smalle QRS komplekser, < 120 ms, (80 til 90 %) eller omvendt fra atrier til ventriklen igennem det accessoriske bundt (og tilbage til atrierne igennem AV-knuden - antidrom takykardi), hvor der vil være brede QRS komplekser, >120 ms (10-20 %)

• Ventrikeltakykardi

  • Skyldes et område i ventrikelmuskulaturen som depolariserer med høj hastighed

  • Giver brede og abnorme QRS-kompleks

  • Vanskeligt at skelne fra supraventrikulær takykardi med aberration (grenblok). Sygehistorien vil ofte hjælpe til at vurdere, om det er det ene eller andet fænomen (tænk VT ved iskæmisk hjertesygdom)

Flimren

• Individuelle muskelfibre kontraherer sig uafhængigt af hinanden

• Flimren kan forekomme både i atrie- og ventrikelmuskulaturen

• Atrieflimren

  • Når atriemuskelfibre kontraherer uafhængigt, ses ingen P-bølger på 'et, kun en uregelmæssig linje

  • Depolariseringsbølger, som slipper gennem AV-knuden, kommer med ujævne intervaller og giver uregelmæssige ventrikelkontraktioner, men normal form på QRS-komplekserne

• Ventrikelflimren

  • Når ventrikelmuskelfibrene kontraherer sig uafhængigt, kan man ikke identificere nogen egentlige QRS-komplekser, og hele ekg'et er uorganiseret

Wolff-Parkinson-White (WPW) syndrom

• Der foreligger et ekstra ledningsbundt mellem atrierne og ventriklerne

• En del af impulserne forsinkes ikke i AV-knuden

• Depolariseringen når ventriklerne tidligere end normalt

• PR-intervallet er kort, og QRS-komplekset har en tidlig "delta-bølge" ved WPW konfigureret ekg

• Tilstanden disponerer til paroksystisk atrio-ventrikulær reentry takykardi og kaldes da WPW syndrom

• Kan i nogle tilfælde være meget alvorlig, hvis personen udvikler atrieflimiren, og impulserne fra atrierne kan overledes uden forsinkelse gennem det ekstra ledningsbundt og dermed forårsage ventrikelflimren. Derfor er der ofte indikation for behandling af WPW syndrom med ablation

Mere om ekg

• Ekg, tjekliste

• Ekg, basis

• Ekg, ledningsforstyrrelser

• Ekg, abnorme bølger og komplekser

Patientinformationer

• Ekg

• Ekg ved angina og myokardieinfarkt

• Arbejds-ekg