Ekg, ledningsforstyrrelser

Albert Marni Joensen

speciallæge

    Ledningsforstyrrelser kan bedømmes i hvilken som helst afledning, men ses ofte bedst i II og V1

      Ledningsforstyrrelser i AV-knuden og His-bundt

      • AV-blok grad I
        • PQ > 0,22 s, dvs. forlænget PQ-tid
        • QRS efter hver P, men P kan være skjult i foregående T-tak
        • Kan være tegn på koronarsygdom, digoxinforgiftning eller elektrolytforstyrrelser
        • Et forlænget PQ-interval er almindeligt forekommende hos ældre
      • AV-blok grad II
        • Mobitz type I/Wenckebach
          • PQ-tiden øges gradvist, indtil et QRS falder ud. Derefter starter cyklus på ny
        • Mobitz type II
          • Enkelte QRS falder ud, uden foregående øgning af PQ-tiden
        • Kan være tegn på koronarsygdom, digoxinforgiftning, elektrolytforstyrrelser eller sygdom i eller omkring AV-knuden
        • Særlige former for AV-blok grad II er 2:1 AV blok, hvor der konsekvent overledes hver anden P-tak, hvor det definitorisk ikke er mulig at skelne mellem Mobitz type I og II, men betragtes som alvorligt
        • Ved avanceret AV-blok ses manglende overledning af flere på hinanden følgende P-takker, nogle gange som et gentaget mønster, f.eks. 3:1 eller 4:1-AV-blok. Det er også alvorligt og er indikation for pacemakerbehandling, ligesom ved AV-blok grad III
      • AV-blok grad III
        • QRS med regelmæssig rytme (frekvens oftest 30-45/min) uden sammenhæng med P
        • Hvis atrieflimren er der også helt regelmæssig QRS-frekvens
        • Kan optræde som et akut fænomen ved myokardieinfarkt (ofte forbigående) eller som en kronisk tilstand, typisk som følge af fibrose i ledningssystemet omkring AV-knuden

      Grenblok

      • Skyldes abnorm ledning igennem enten højre eller venstre ledningsbundt i septum og medfører forsinket depolarisering gennem tilhørende ventrikelmuskulatur
      • Forsinkelsen medfører breddeøget QRS-kompleks
      • QRS > 0,12 sekunder betyder forsinket ledning i septum eller i ventrikelmuskulaturen
      • Højre grenblok
        • Indikerer i nogle tilfælde problemer i hjertets højre side, men har ofte mindre klinisk betydning
        • Ses bedst i V1, hvor man finder et RSR-mønster
        • Kan forekomme som tilfældigt fund hos i øvrigt hjerteraske
      • Venstre grenblok
        • Indikerer altid bagvedliggende patologi, typisk på venstre side, kan være led i iskæmisk hjertesygdom, hypertension eller strukturel hjertesygdom
        • Vanskeliggør tolkning af ekg'et med hensyn til iskæmi-forandringer
        • Ses bedst i V6, hvor der er et bredt kompleks, som har et M-udseende

      Vurderinger

      AV-blok

      • AV-blok grad I
        • Ses ofte hos raske (særligt veltrænede)
        • Mulige årsager kan være akut myokardieinfarkt og akut gigtfeber
        • Ingen specielle tiltag er påkrævet
      • AV-blok grad II
        • Mobitz type I (Wenchebach) ses ofte hos raske veltrænede
        • Ellers indikerer AV-blok grad II typisk hjertesygdom; ses ofte ved akut myokardieinfarkt
        • Mobitz type I blok behøver ingen specifik behandling
        • Mobitz type II blok indikerer ofte behov for temporær eller permanent pacemaker, særligt hvis ventrikelhastigheden er lav
      • AV-blok grad III
        • Taler for sygdom i ledningssystemet, skyldes ofte fibrose eller iskæmi, kan også skyldes elektrolytforstyrrelser eller digoxinforgiftning
        • Pacemaker er påkrævet, temporær hvis situationen er et akut opstået problem med reversibel årsag, ellers permanent

      Grenblok

      • Højre grenblok
        • Kræver i sig selv ingen speciel behandling
        • Udredning kun ved klinisk mistanke om hjertesygdom
      • Venstre grenblok
        • Ved nyopstået venstresidig grenblok vil ekkokardiografi ofte være indiceret til afklaring af evt. bagvedliggende årsag
        • Vurder, om der er hjertesvigt, aortastenose, iskæmisk hjertesygdom, hypertension
        • Hvis patienten for nylig har haft stærke brystsmerter, kan venstre grenblokmønster tyde på akut myokardieinfarkt eller iskæmisk hjertesygdom i øvrigt
        • Hos ældre patienter uden symptomer og der ikke er klinisk mistanke om hjertesygdom, er det ikke altid indikation for yderligere udredning 
        • Ved kendt venstresidig grenblok hos patienter uden (nyopståede) symptomer er der heller ikke altid grund til yderilgere udredning, men nogle patienter følges med regelmæssige ekkokardiografiske kontroller til screening for om de udvikler hjertesygdom

      Aksedeviat

      ion

      • Venstre aksedeviation
        • Kan være udtryk for venstre ventrikelhypertrofi
        • Ingen tiltag er påkrævet
      • Venstre aksedeviation og højre grenblok
        • Kan tyde på ledningsforstyrrelse
        • Hvis patienten er asymptomatisk er ingen specifik behandling påkrævet
        • Hvis patienten har uafklaret synkope, skal patienten henvises til yderligere kardiologisk udredning med henblik på, om der er indikation for pacemakerbehandling

      Komplet hjerteblok (total AV-blok)

      • Pacemaker er nødvendig, hvis patienten har tegn på intermitterende komplet hjerteblok
      • Kan være medfødt

      Mere om ekg

      Patientinformationer

      Animationer

      Kilder

      Fagmedarbejdere

      Albert Marni Joensen

      overlæge, Afdeling for Hjerte- og Hormonsygdomme, Regionshospitalet Nordjylland

      Bo Christensen

      professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

      Har du en kommentar til artiklen?

      Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

      Indhold leveret af

      Lægehåndbogen

      Lægehåndbogen

      Kristianiagade 12

      2100 København Ø

      DisclaimerLægehåndbogen